Annonce
Politikens blogs opdateres ikke længere. Vi viderefører debatten under nye og bedre rammer på http://politiken.dk/debat/.
Annonce

Mediocrastan eller Ekstremistan?

tekst del

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

In other words, professions that deal with the future and base their studies on nonrepeatable past have an expert problem. (Naseem Nicholas Taleb)  

I torsdags faldt det amerikanske aktieindeks 10% på meget kort tid (under en halv time) og svingede så tilbage igen, men endte dog i rødt. Fredag faldt det danske C20 indeks med mere end 4% - måske pågrund af en uheldig udtalelse fra ECBs direktør, Trichet. Søndag aften vedtog EU’s finansministre et større økonomisk beredskab som kunne holde hånden under skrantende EU-økonomier og måske derfor steg C20 mere end 6% mandag. Var der nogen som havde forudset det? Helt sikkert! Var der nogen, som havde forudset noget andet? Også helt sikkert! Og nok temmelig mange flere end dem der ramte rigtigt!

Og her er vi ved roden af ekspertproblemet, og hvorfor der er sorte svaner i Ekstremistan, og hvorfor de betyder så meget, at Naseem Nicholas Taleb udråber økonomer og den slags til rene charlataner i sin bog ‘The Black Swan’. For det er meget fint at folk ved hjælp af teknisk analyse kan se, at der først er modstand i 474 for Carlsberg-aktien, men de har måske ikke flere penge tilbage, når de ‘normale’ tider vender tilbage (den var nede i 412 i fredags, og i dag lukkede den 456,30) . For i Ekstremistan - og aktiemarkedet hører i den grad til i Ekstremistan - hersker de grimme sorte svaner, og det vil de fleste gøre klogt i at indrette sig efter. I stedet for at lade en ‘åh så klog’ bankrådgiver investerer ens pensionspenge i den ‘helt sikre’ gevinst. Den er ‘helt sikkert’ medmindre, der sker noget uventet, og ja, det gør der!

Naseem har iøvrigt tjent kassen på aktiemarkedet, men selvfølgelig med en helt anden strategi end den de fleste bruger. Han køber og sælger optioner - dvs. rettigheder til at købe eller sælge en aktie til en forudbestemt pris (højere eller lavere end den nuværende). Det meste af tiden sker der jo ikke noget, der får kursen til at ændre sig nok til at optionerne skal indløses, så til daglig bløder Naseem stille og roligt. Men når der kommer en ’sort svane’, tjener han kassen, så han har nok både haft en god fredag og en god mandag. Men som han selv er inde på, er det en psykologisk svær strategi at følge: Du taber lidt penge alle de dage tingene går, som de plejer. De fleste kan bedre lide at vinde lidt hele tiden…

Hvad så med poker? Er det i Ekstremistan eller Mediocrastan? Efter gårsdagens session - hvor jeg havde superborde, spillede godt (synes jeg selv) og fik gode kort, men… endte i minus (’kun 1400′ som følge af utallige worst card in the deck på river) - føltes poker som Ekstremistan. Det er det bare ikke! For det er set før, og kunne forudsiges uden problemer, og selv Naseems hadeobjekt nummer et, normalfordelingen, synes bare det var ‘business as usual’. For et spil som poker er ikke skalerbart og har ikke de features, det kræves for at være en sort svane. Når en tosse vinder en af de store turneringer, så er det heller ikke nogen sort svane, for der stiller rigtig mange tosser op, og hvis de bare har normalt held, skal en af dem jo vinde en gang i mellem! (en af Naseems pointer fra ‘Fooled by Randomness’)

Så selv om variansen i poker kan virke som en sort svane, så er den det ikke. Men det er truslerne mod poker udefra til gengæld. Det vil typisk være tumpede politikere - nu er de jo i gang, så det er ikke nogen overraskelse, hvis de gør noget ondt ved poker (til glæde for kasinoerne og Danske Spil). Til gengæld kom det nok som en overraskelse for backgammonspillerne, at det her korstog mod hasard pludselig truer deres eksistens.

Danmark er verdens førende backgammonnation, hvilket bl.a. skyldes Carlsberg Cup - en succesfuld landsdækkede cafeturnering, der kørte i 90erne. At vi stadig er bedst blev understreget ved Nordic Cup, hvor Gus Hansen og et udvalgt dansk hold lammetævede et udvalgt verdenshold. Med et nyt udkast til en lov ser det dog ud til, at det succesfulde danske backgammonforbund kan blive tvunget til at dreje nøglen om. Backgammon bliver set som et kombinationsspil og ryger derfor med i den pulje af spil, som ikke længere må holde turneringer med (selv små) indskud og pengepræmier (poker er naturligvis også med her).

Ifølge Peter Hallberg (verdensmester fra 2004 og blogger på coinflip) vil det betyde døden for dansk backgammon, hvis det bliver vedtaget. Den havde gammondrengene ikke set komme, og man må håbe politikerne besinder sig. I hvert fald er det ærgerligt, hvis et frodigt (verdensklasse!) backgammonmiljø bliver sendt ud i mørket, fordi politikerne ikke forstår, hvad backgammon er.  På grund af terningkastet bliver det anset for at have en høj grad af tilfældighed. Men i følge Peter vinder en god spiller altså en match til 17 points ca. 90% af gangene mod en ringe spiller. Nice edge og helt sikkert større, end jeg havde i gårsdagens session, og jeg spillede endda 3000 hænder!

Annoncer
 
 
 
 
 

Indlæg i bloguniverset er udelukkende udtryk for skribenternes egne holdninger.

Sune Berg Hansen

Sune Berg Hansen blogger om poker.

Læs mere

Modtag en mail, når der er nyt på bloggen

RSS

Seneste indlæg

17. nov 2011 kl. 15.25

Replikantens dødssang (den sidste pokerblog)

24. okt 2011 kl. 16.23

Lørdag aften med damer og en maniac

18. okt 2011 kl. 17.10

Det perfekte spejl

Se alle indlæg