I dag er der gæsteblogger på i pokerbloggen! Min kollega Tobias Storm, bedre kendt som Saibot (bl.a. på pokeruni og pokernet), har skrevet et meget interessant indlæg i to dele. Han er en dygtig pokerspiller, der interesserer sig brændende for selvforbedring. Man kan læse og se mere til ham på hans spritnye og anbefalelsesværdige hjemmeside.  Og uden videre introduktion giver jeg ordet til Saibot:
           
Selvdisciplinære Faldgruber

I det følgende vil jeg komme ind på, hvilke overvejelser, jeg mener, er vigtige at gøre sig som pokerspiller, og hvordan man undgår at falde i de mange selvdisciplinære faldgruber, der er indenfor poker. Alt efter hvordan man bruger de værktøjer, jeg beskriver, vil man kunne minimere tilt, money-blindness, dårlig gameselection, ustabilt BRM etc. Dette kan forbedres ved bevidst at udvide det ansvar man, som seriøs pokerspiller, har overfor sig selv, samt ved større personlighed afklaring. Men først vil jeg tage fat på, hvad jeg mener er altafgørende for at kunne præstere optimalt i hver session: At være i konstant udvikling.     
Udvikling

Glemmer man at fokusere på at forbedre sin teoretiske forståelse af spillet, kan man i et tidligt stadie opnå en stagnation som grundet spillets enorme resultatmæssige varians kan være meget svær at spotte. En metafor sakset fra bogen “7 Gode Vaner af Stephen Covey” synes jeg har et rigtig godt budskab: 

2 mænd står ude i en skov med hver deres sav, og skal begge save en tyk træstamme over. Den ene mand grinder max igennem med sin sav hele dagen og undrer sig over, at hans ven hver eneste time går væk for at holde en lang frokostpause og alligevel når længere end ham selv. Da det bliver aften får manden, som tilsyneladende har holdt frokostpause 25% af dagen, savet sin træstamme over, mens den anden stadig slider og slæber. I frustration spørger slideren, hvordan hans ven allerede kan være blevet færdig med alle de pauser, han har holdt. Vennen svarer: “Jo jeg har da taget en lille pause hver time. Men den pause har jeg altså brugt på at slibe min sav” 

- Denne lille historie er en meget fin parallel på, hvordan pokerspilleren, som sørger for altid at forbedre sit spil, vil nå langt hurtigere frem, end ham som bliver så opslugt af spillet, at han helt glemmer bevidst at arbejde med at blive skarpere udenfor bordene. Optimalt set bør man efter min mening bruge 50% af sin tid på at spille poker, mens man bruger de resterende 50% på at studere, diskutere og tænke poker.

En af de bedste måder at opnå udvikling indenfor en hvilken som helst disciplin er at blive en del af det som populært kaldes en peer group: En peer group er en samling af mennesker som alle er fokuseret på, og ønsker at udvikle sig indenfor samme område. Stort set alle, som har opnået stor succes indenfor ethvert felt, har enten bevidst eller ubevidst været en del af en peer group. Da jeg blev dette, var det også her, min udviklingskurve for alvor tog et skridt i den rigtige retning.

Da jeg tilbage i 2003 begyndte at poste hænder på pokernet, fik jeg en dag en PM fra en profil ved navn Turbofluen, som havde set mine posts. Han spurgte om vi skulle mødes hjemme hos ham en dag, kigge hinandens spil over skulderen og i fællesskab forsøge at optimere hver vores tilgang til spillet ved at sparre med hinanden. Det sagde jeg selvfølgelig ja til, og vi sparrede fra den dag af jævnligt over en længere periode. For både Turbofluen og jeg har samarbejdet været en afgørende faktor for vores udvikling til at blive professionelle pokerspillere. I dag har vi begge brede peer groups, hvor mange tilgange og målsætninger med spillet bliver udvekslet.

Afklaring

Et aspekt, som mange pokerspillere glemmer at gøre sig bevidst om, er, at finde ud af hvad deres målsætning er med spillet. Mit incitament er udelukkende at vinde penge. Derfor vægter jeg min EV ekstremt højt og spiller udelukkende, når jeg vurderer, der er god værdi i spillene. Kommer man frem til, man i højere grad spiller for at have det sjovt, kan man selvfølgelig med glæde gå på kompromis med EV’en, spille flere live-games og oftere tage skud mod dygtige spillere for udfordringens skyld. En anden prioritering kunne være at gå efter at blive den absolut bedste indenfor en af pokerens discipliner. Er dette ens incitament, er det selvfølgelig også nødvendigt at afgive EV, når man før eller siden skal op og lege med cheferne.

Alt afhænger selvsagt af prioriteringer. Det psykologiske problem opstår, når klarheden ikke er der, og ens motivationsgrunde for at spille ubevidst modarbejder hinanden. For et år siden havde jeg uden tvivl et problem her. Jeg forsøgte meget indædt at vinde penge samtidig med, jeg ikke kunne slippe den underholdning, der ligger i at spille mod de gode spillere. Dette, plus et for stort ego, gjorde, jeg ikke kunne tage mig sammen til at gameselecte og benytte den ofte kedelige ABC-approach, man kan bruge, når man grinder mod fiskene. Jeg havde grundet uklarhed omkring målene svært ved bare at slukke computeren, når der ikke var god donk-action. Dette førte til en del frustrationer og gjorde, jeg havde en periode, som i høj grad var præget af tilt og stor mangel på selvdisciplin.  

Selvdisciplin

Pokernets Godfather, Dan The Man, har flere gange luftet mantraet, at 75% af ens evner som pokerspiller er reflekteret i ens selvdisciplin. Dette er jeg helt enig i. Et værktøj, som har styrket min selvdisciplin voldsomt i mange aspekter af mit liv, er et koncept den verdenskendte coach Anthony Robbins gang på gang prædiker. “Pain/pleasure-værktøjet”. Hans teori er kort sagt, at alt, hvad vi som menneske gør, gør vi for at undgå smerte eller komme tættere på glæde. Ved hjælp af visualisering kan man derfor gå ind og direkte påvirke sin selvdisciplin indenfor et hvilket som helst område. Man starter med at sætte sig et mål og formulere det. For mit personlige vedkommende indenfor poker, ser det således ud:
“Jeg ønsker altid at udvikle min spilforståelse; kun spille når jeg er 100% oplagt; være beslutnings- frem for resultatorienteret; game-selecte godt, og benytte stramt BRM (RED: Bank Roll Management).” 

Efter målet er formuleret, sætter man 2 poler op… 

Og her, lige når det er allermest spændende, afbryder vi Saibot. Næste del af Saibots selvdisciplinære faldgruber følger snart.

Vi lader ham lige få det sidste ord:

Hvis du synes det her indlæg var interessant, så vil jeg anbefale dig at se min videoserie, hvor jeg fortæller endnu mere dybdegående om samme emne. Videoseriens første afsnit kan du se her: