Tobias Storm aka Saibot gæsteblogger igen i dag i pokerbloggen.

Vi afbrød Saibot lige, da ‘Saibot om selvdisciplinære faldgruber’ var allermest spændende. Nye læsere bør læse del 1 først  Vi gentager lige de sidste par linier før spændingen bliver udløst:

Man starter med at sætte sig et mål og formulere det. For mit personlige vedkommende indenfor poker, ser det således ud:
“Jeg ønsker altid at udvikle min spilforståelse; kun spille når jeg er 100% oplagt; være beslutnings- frem for resultatorienteret; game-selecte godt, og benytte stramt BRM (RED: Bank Roll Management).” 

Efter målet er formuleret, sætter man 2 poler op. 
 
1: På hvilken måde vil komme tættere på pleasure/glæde, hvis jeg opfylder mit mål
2: På hvilken måde vil jeg komme tættere på pain/smerte, hvis jeg IKKE opfylder dette mål
- Desto stærkere man kan visualisere hver enkelt scenarie, desto stærkere vil ens motivation blive påvirket.  

For mig ser det således ud. Hvis jeg overholder min målsætning vil jeg: 

Have et “arbejde”, hvor min konkurrencementalitet og intellekt hver dag bliver udfordret

Kunne have en ekstrem spontan livsførelse og kun beskæftige med mig de ting, jeg brænder for 

Have overskud til at udvise stor gavmildhed, psykisk som materielt overfor min familie, venner og kæreste 

En følelse af stor økonomisk tryghed og uafhængighed

Overholder jeg IKKE min målsætning, vil det se således ud: 

Være tvunget til at have et ufaglært 9-16 arbejde, hvor min gennemsnitlige timeløn vil være markant lavere end nu

Skulle sælge min lejlighed og flytte tilbage til mine forældre (lyder ikke rart: RED)

Være ekstremt selvbebrejdende og ubevidst skubbe mine gode venner, familie og kæreste væk fra mig 

Ville pga. frustration begynde at spise usundt igen, være for rastløs til at tage mig sammen til at træne og vedligeholde mit helbred

Have spildt en meget stor del af min tid (Alt de psykopat mange timer jeg har grindet for at bygge bankroll), hvilket vil give en følelse af stor afmagt.

Falde ned i et stort sort hul og ende i en gæld, som vil forringe min livskvalitet i mange år frem.

Disse scenarier er selvfølgelig forholdsvis ekstreme. Ikke desto mindre ser jeg det stadig som realistisk i værste tilfælde. Det vigtige er at gå ind og visualisere alle konsekvenserne så præcist som muligt. Specielt de negative, som der også skal være flest af på ens liste. Hjernen fungerer nemlig således, at det er vigtigere for den at undgå smerte frem for at komme tættere på glæde. Et eksempel er, at vi vil gøre langt mere for ikke at få stjålet 50.000 kr. end vi vil gøre for at tjene 50.000 kr. Man kan også bare kigge på, hvor meget vi forsikrer os, på trods af hvor stor -EV (negativ forventet værdi RED) alle er klar over, det er.  

Jo stærkere dine konsekvenser og visualiseringer er ved ikke at overholde dine mål, jo større vil din selvdisciplin automatisk blive, da alle de negative visualiseringer vil poppe op inde i hovedet, hver gang du er ved at afvige fra din målsætningsformulering. Din selvkontrol vil derfor tage styringen, før din tilt gør. 
Basalt set handler det om, at ens handlekraft og selvdisciplin i høj grad afspejles i, hvor stærke ens grunde er. Dette kan tydelig ses i sportens verden, hvor de allerstørste stjerner ofte kommer fra miljøer, hvor sporten har været deres eneste udvej væk et liv i fattigdom / meget smerte. 

I filmen “Jagten På Lykke” med Will Smith er det samme psykologiske mekanisme, som kan ses. Det er først, da han oplever en massiv smerte, at han opnår en så brændende motivation for at ændre sin tilværelse, at han har motivationen til at gøre, hvad der skal til. Opnår han ikke sin målsætning, er smerten total. 

Når vi laver vores visualiseringer ønsker vi at påvirke alle essentielle menneskelige behov. Disse kan koges ned til: Et socialt behov. Behovet for at bidrage. Behovet for variation i tilværelsen. Behovet for tryghed. Behovet for udvikling. Behovet for at føle en personlig signifikans. Når man hele vejen rundt og får alle behovene til at indvirke i ens konsekvens-visualiseringer, har man fået bygget sig en rigtig solid mental-anti-tilt-airbag. 

Har man stadig problemer med selvdisciplinen kan man gå ind og kigge direkte på stabiliteten i ens personlighed. Her er det igen de 5 overstående behov, man skal foretage en personlig refleksion over, finde ud af hvor man halter, for derefter selvfølgelig at arbejde på at fylde det ud. Ens personlige stabilitet vil i høj grad være proportionel med, hvor godt disse behov er dækket. Desto mere stabil man bliver, desto mindre vil ens tilt-tendenser blive. Et sidste, efter min mening overset og afgørende element, som enhver seriøs pokerspiller bør sørge for, er, at føre statistik over sit spil.

Statistik
 
Fører man ikke statistik, kan det være svært at få et overblik over, om man reelt set er en vindene pokerspiller. Derudover er det meget bekræftende og betryggende at gå ind og se en positiv kurve på en længerevarende sample i de perioder, hvor man føler, man har ramt muren og konstant ender i hullet. For cash-game spilleren er Pokertracker (Holdem Manager er bedre siger RED!) selvfølgelig oplagt, for SnG spilleren er et medlemsskab af sharkscope et must. For dem, som ikke kender sharkscope, er det en online side (www.sharkscope.com), som går ind og daterer statistisk for samtlige SnG’er og MTT’er på alle de største pokersider. Mange benytter sig af også af manuelle noter, som så kan blive plottet ind i et Excel regneark. 

Når man fører statistik vil man også automatisk begynde at danne sig et bedre overblik over ens økonomi. Dette kan være rigtig sundt og behjælpeligt til at skille ens personlige og BRM-økonomi fra hinanden. Når man har en stor sample og har fået et nogenlunde overblik over ens gennemsnitlige timeløn, bliver det også lettere at opretholde respekten for penge. Det har i hvert fald været min personlige oplevelse, da jeg tidligere har haft et mindset, hvor jeg bildte mig selv ind, jeg kunne vinde de penge tilbage, jeg sprøjtede væk på byture osv. på ingen tid ved bare at gå hjem dagen efter og lige vinde en enkelt HU SnG (Saibot spiller de største takster indenfor Heads Up SNGs; RED).

Det mindset er blevet noget sværere at opretholde, når jeg kan se, at jeg over 3000 HU SnG’es ikke vinder “mere” end ~57% af mine spil. Før jeg nogensinde havde noteret et eneste af mine spil, var jeg overbevist om, at min winrate lå omkring i hvert fald 70%. At overvurdere sin EV er en klassisk fejl for enhver pokerspiller.

 Et godt eksempel er en anonym rundspørge Cardplayer.com engang lavede, hvor de spurgte mange tusinde pokerspillere, om de troede, de var tabende, breakeven, eller vindene. Tallene så således ud:
~90% svarede de selv mente, de var breakeven eller vindene
Kun ~10% svarede, de selv mente, de var tabene
Dette må siges at være et solidt paradoks, da kun ~7% af alle pokerspiller er vindene… Og der er i hvert fald en tand mere end 83%, som er tabende end breakeven. Pokerspillere har en stor tendens til at overvurdere sig selv. Dette vil den seriøse pokerspiller, som sørger for at føre statistik undgå at gøre. 

Utroligt mange snakker om den psykologiske krig, pokerspillere fører mod hinanden ved bordene. Det er selvfølgelig korrekt, men efter min mening, er den altoverskyggende krig, den man kæmper mod sig selv. De personer, som formår at overvinde sig selv, vil meget langt hen af vejen være dem, som har gjort den store høst, når deres sidste kort engang er blevet dealed. 

Vi siger tak til Saibot for et spændende indlæg. Husk at tjekke hans nye videoblog her