Stay with me, I need support - I’m digging in the dirt. - To find the places I got hurt - Open up the places I got hurt (Peter Gabriel)  

Har 4 øl brusende i blodet… og har egentlig meget på hjerte. Ved  ikke om det er passende, men forsøger alligevel, so here goes: Har lige mødtes med en gammel ven, som har oplevet noget grimt. Rigtig grimt. Hvad det var, vender jeg måske tilbage til i en senere blog. Men ikke i dag, for nu drejer det sig om hans reaktion - som ret beset er ekstremt imponerende. Han har besluttet at acceptere det, der skete, uden at dømme om det var rigtig/forkert eller rimeligt (var det ikke). Samtidig har han valgt, at han gerne må grine og være glad! Han er selvfølgelig ked af det, men han er alligevel allerede i gang med at komme videre.

Han har læst flere af Eckhart Tolles bøger om at leve i nuet (og trænet metoderne), og det har givet ham redskaberne til at håndtere den nuværende sorg. Læren er simpel: Det er ikke, hvad der sker, som er vigtigt! Men hvordan man reagerer på det.

Der er mange ting, som er svære at acceptere, men det er altså det, det handler om: Virkeligheden er, som den er, og det der sker, det sker - ligegyldigt om du kan lide det eller ej!

Men kan man bare se på himlen og fokusere på en smuk sky og være i nuet og glemme smerten?

 De fleste kan ikke, men det er altså det, Tolle mener, man skal lære, og det min ven faktisk har lært. Det gør en til herre og mester over ens følelser (retning) og sikrer vel et eller andet sted et evigt lykkeligt liv? - Fidusen er ikke at kontrollere sine følelser, for følelser tager af princip aldrig fejl! Fidusen er at kontrollere adgangen til følelserne, så de ikke smider en ned i et sort hul. Det betyder, at man rent faktisk kan beslutte, man ikke vil være ked af det og mene det!

 Jeg har, som overskriften hentyder, stadig mine issues, før jeg når der til.

Jeg ville ønske jeg kunne gøre det - bare acceptere nuet uden at dømme eller lade sindet tage over med sine massive påvirkninger fra fortid og fremtid - men det lykkedes ikke rigtigt. Og det gælder i særklasse inde for poker! I livet oplever vi ofte ‘varians’ og uretfærdige ting, men dog kun i et omfang, så de fleste kan ‘følge med’ og kapere det uden at blive katatoniske eller nervesvage. I poker får man det hele tiden! Hvis man bare lærer at acceptere virkeligheden (bad beat bad beat what u gonna do? what u gonna do with it comes for u?) uden at dømme, retfærdigøre eller katalogisere, så ville poker blive så nemt så nemt.

Men vi er næsten allesammen resultatorienterede - kan du lade være at kigge på balancen, mens du spiller? - så det er for det meste en utopi. Jeg er sikker på, at livet som pokerspiller (og i det hele taget) ville blive meget bedre/nemmere/mere profitabelt, hvis man bare accepterede nuet - men der er stadig lidt vej endnu for mig.

Således inspireret af en meget grim begivenhed (som heldigvis ikke ramte mig), vil jeg bruge den næste uge på at komme mere i nuet - og jeg synes du, kære læser, skal gøre det samme! Tror det er et godt sted at være.