You give 100 percent in the first half of the game, and if that isn’t enough in the second half you give what’s left (Yogi Berra)

Hørte igen en af de der irriterende historier om en 20-årig, der startede for 1 år siden og nu chrusher 2000 NL. Irriterende. Men også tankevækkende, for hvordan gjorde han det? Hvordan tilegnede en 20-årig nørdet grønskolling sig evner på et år, som sikrer en årsløn på langt over en million kroner.  

Det er sådan set meget simpelt - udover han selvfølgelig havde positiv varians og nok ikke er en tumpe - han gav alt hvad han overhovedet kunne! Han spillede døgnet rundt!  Når han ikke spillede, så analyserede han poker eller diskuterede det med venner. Og når han ikke gjorde det, så så han videoer eller læste posts på internetforums. Når han ikke gjorde det så analyserede han udvalgte modstandere. Og når han ikke gjorde noget af det, så tænkte han på poker - i sengen, i bussen, på uni, på toilettet ved familiesammenkomster… osv.

Det forklarer måske også, hvorfor man skal være 20 år for at kunne gøre det.  De fleste har for mange forpligtelser (mere eller mindre selvvalgte - kan også kaldes at have et liv) til at kunne give så meget tid til poker.

Men det ærgrer mig alligevel! For jeg kunne godt have tænkt mig, at jeg f.eks. kunne have givet det til poker, som jeg gav til skak, dengang jeg VILLE være stormester og ikke tænkte på meget andet i et par år.

Mindre må gøre det, og jeg har tænkt mig at rydde kalenderen et par uger på et tidspunkt og lege 20-årig. Bare ikke lige nu, for i øjeblikket spiller jeg med i Politiken Cup (skak), og det kræver alle mine ressourcer. Turneringen kan følges her.