I learned that we can do anything, but we can’t do everything… at least not at the same time. So think of your priorities not in terms of what activities you do, but when you do them. Timing is everything.  (Dan Millman)

Aktuar er hvad vi har

Skal - skal ikke. Min unge kollega er i tvivl: Skal han forsøge at blive så god til poker, at han kan leve af det? Eller skal han igen begynde at tage timer på aktuar-studiet (efter en længere pause) og gå den slagne vej? Jeg kender to uddannede aktuarer, som var professionelle pokerspillere og nu er tilbage i et helt almindeligt 9-5 job. De var begge nået meget længere med poker end min unge kollega, og de valgte altså det mere sikre (Aktuarer har vel i øvrigt den højeste startløn af alle? - ca. 60.000?). Der kom børn (et af gangen), og der skulle købes hus osv., og så var et mere stabilt og sikkert liv noget bedre end livet som pokerspiller.

Men min unge kollega er slet ikke der, for han er ikke lige ved at stifte familie, og han er stadig helt og aldeles hooked på poker. Vi gamle rotter kan kun svagt huske den gang, hvor poker bare fyldte det hele, og man hellere ville spille poker end noget som helst andet - nærmest som at være forelsket.

Mit råd er det samme som hende under tørrehjelmen i den der nationale reklame: Få en uddannelse! Så hårdt er det vel heller ikke at studere, og man kan sagtens spille poker som studiejob. Hvis man så bliver rigtig god, kan man jo genoverveje karrierevejen.

Usikkert erhverv

Poker har været overdrevent profitabelt i en del år, og enkelte superstjerner vil altid lave kassen, men det er en meget usikker karrierevej med mange usikkerhedsmomenter forude. Det største spørgsmåltegn er lovgivningen - politikerne kan med et pennestrøg gøre det helt umuligt at være pokerspiller. En anden er, at spillet helt sikkert bliver hårdere. Det er en helt naturlig udvikling, som enhver amatørøkonom nemt kan forklare: Der har været mulighed for en overnormal profit i en branche uden naturlige adgangsbarrierer. Det vil medføre en stadig tilførsel af aktører, indtil profitten er høvlet ned på et normalt niveau i forhold til sammenlignelige brancher.

Man kan godt argumentere for, at der er visse adgangsbrancher i og med, at niveauet er stigende, og du kan ikke bare chrushe midstakes efter 3 måneders intensiv træning, som man (sikkert) kunne for bare et par år siden. Men samtidig med, at niveauet er steget, er de ressourcer for indlæring, som er til rådighed, også blevet meget nemmere tilgængelige. Man kan se videoer, hyre en coach, læse på diskussionsfora osv.

Så dagens råd: gå tilbage på studiet - poker er også meget morsommere, når det mest er for sjov.

Timeløn:  1152 dollars

Selv er jeg også lidt prioritetsmæssigt udfordret, for jeg får simpelthen ikke spillet poker for tiden. Den store forkromede plan har været at give den en ordentlig skalle med poker og se at komme fast op på 1000NL og 2000NL - derfra skal der så grindes igennem, så jeg kan være økonomisk ‘uafhængig’ (set for life), inden jeg fylder 45 (målet var tidligere 40 tsk tsk). At det er hovedmålet kan ikke ses i den her måned, hvor jeg har spillet knapt to timer!  - det forklarer den ganske udmærkede timeløn - som normalt er lidt over en faktor 10 mindre.

For meget skak?

Hvad sker der? Jo, jeg har spillet Politiken Cup, været syg, ordnet praktiske ting (haft sådan en møgperiode med døde computere osv. ), lavet træningsweekend med vores nye professionelle holdleder på landsholdet samt haft nok at gøre med CFC. Force majeure kan man kalde det, men i forhold til min overordnede målsætning, ser der ud til at være noget helt galt - dvs. der er alt for lidt poker og alt for meget skak. Det har jeg selvfølgelig en forklaring på: Jeg skal være 1. bræt på det danske OL-hold, som skal til Khanty-Mansiysk om en lille måned. Det bliver hårdt, for jeg vil simpelthen have at holdet (og selvfølgelig også mig selv) klarer sig godt!

Det koster og betyder endnu en detour i forhold til den overordnede målsætning, men medmindre jeg bruger en del tid på åbningsstudier i den kommende tid, så får jeg det hårdt i Sibirien (ask not what your country can do for you - ask what you can do for your country - og irgh irgh siger det, mens jeg pudser min glorie).

Svære prioriteringer

Den slags svære prioriteringer løber man ind i hele tiden, for økonomisk og karrieremæssigt giver det faktisk ikke den store mening at bruge en masse tid på skak. Men alt kan ikke gøres op i penge! Jeg kan huske, jeg engang ‘prioriterede’ at ryge hash og spille Super Nintendo (jeg er så gammel) i et halvt år - det var ikke nogen smart prioritering set i bakspejlet, men det gav total meget mening, da jeg gjorde det…

Nåh, tid til at få den win-rate decimeret en smule!