Den, som kun kan kalde en spade for en spade, burde udstyres med en. (Oscar Wilde)

Over 100 studerende var oppe i faget organisationsteori på afsluttende del af Polit-studiet, og jeg fik den bedste karakter af alle (11 - det er efter den gamle skala) - eneste gang jeg viste bare lidt evner på det studie. Jeg følte mig også 100% hjemme i stoffet af flere grunde.

For det første havde jeg for en gangs skyld fulgt ordentligt med og både fulgt forelæsningerne og læst pensum. For det andet havde jeg endelig forstået, hvad det vil sige at studere! Efter 4 år som studerende var det vel egentlig også på tide… Nu kan det jo være der er nogen derude, som heller ikke ved, hvad det vil sige at studere (samfundsvidenskab - ved ikke noget om andet). Så som ekstra bonus er her en kort opsummering:

1) Glem, hvad du ved og har lært! (også selvom du tror/ved, det er helt rigtigt)

2) Tilegn dig teorier og viden, som kommer fra pensum

3) Tag kun udgangspunkt i teorier og viden fra pensum i din besvarelse

That’s it! Bliver man så ikke til en uselvstændig robot? Næh faktisk ender man med at kunne pespektivere det hele meget bedre - i hvert fald min opfattelse. Hvis man skal være lidt hård, så er 1-3 årsprøve lidt som 4g, 5g og 6 og al den der snak om fordybelse kan folk glemme alt om til (tidligst) overbygningen (nok snarere PhD!).

For det trejde var organisationsteori lige mig! At motivere mennesker eller undgå at demotivere dem - spændende. Opbygning af en organisation så den fungerede mest effektivt (flad struktur, hierarkist, liniefunktioners placering og kompetence) osv. tiltalte mig meget mere end traditionalle økonomfag som mikro- og makroøkonomi. Det skal med at jeg havde svært ved at følge med matematisk i de ‘hårde’ fag. Så hvordan fanden var jeg egentlig endt på polit-studiet? Tjah godt spørgsmål, for jeg burde helt klart havde læst statskundskab eller være gået på handelshøjskolen i stedet… Kan blive et emne for en anden blog.

Min halvt mislykkede studietid var egentlig ikke dagens pointe, men derimod nogle af de vigtige pointer fra organisationsteori. Pointer, der virker glemt i dag,  men som jeg er overbevist om stadig bør have deres gang på jorden.

Vores pensum var bl.a. Henry Mintzbergs bog: Structures in fives: Designing effective organizations - en fremragende bog. En af Mintzbergs interessante betragtninger var problemet med ‘eksperter’, og hvordan man skal sørge for, at de gør, ‘det de skal’.  I dag vælger man ofte en kontrollerende indgang til næsten alle jobs (helt sikkert hjernedødt i mange tilfælde) - det kan virke godt i relativt simple jobs som f.eks. telefonsælgere eller kassedamer - man laver simpelthen en vejledning til det hele og forsøger at lave medarbejderne om til maskiner - på jævnt dansk: kontrollerer dem i hoved og røv. Der er altså ikke plads til personlige fortolkninger af ens arbejdsopgaver, og det er - af samme grund - ikke specielt stimulerende jobs, for ikke at sige pissekedelige.

Men det duer ikke ret godt for eksperter! - selvom den måde man griber det an på mange steder (djøfiseringen) tyder på, at det er der ikke den store forståelse for i vor tid. Hvis man opstiller meget skrappe rammer for eksperter, gør man flere ting ved dem:

1) Man gør dem ofte dårligere, da de slet ikke kan bruge hele deres ekspertviden i de snævre rammer.

2) Man gør dem mindre motiverede, hvilket typisk vil få dem til at arbejde kortere tid og mindre effektivt.

3) De mange kontrolforanstaltninger ville kræve en del øget administration og mindske den tid, eksperten kan bruge på sit resortområde.

4) Kontrolforanstaltningerne vil virke som mistillid og kan skade arbejdsklimaet.

Der er sikkert flere grunde, som jeg har glemt (solgte vist bogen, da jeg var ung og fattig).

Men hvad så? Der er også et andet problem: Ofte er det helt umuligt at måle om eksperter rent faktisk gør et ordentligt stykke arbejde! Det er langt hen ad vejen kun forskeren selv, der ved, om han forsker ordentligt!

Så den bedste løsning er en typisk en blanding af kvantitative mål (antal timer brugt), kvalitative mål (resultaterne) blandet godt op med tillid! Det sidstnævnte er desværre i lav kurs. Egentlig ærgerligt, men der er jo også det problem, at hvis man giver eksperten helt frie tøjler, er det langt fra sikkert, han vil arbejde på det, man gerne vil have!  De fleste eksperter er blevet eksperter, fordi de går rigtig meget op i det de laver! Det er altså ikke kun et arbejde for dem, hvor de er 37 timer om ugen. Mange eksperter har også ydet store ofre for at blive eksperter. Bare tænk på speciallæger, som skal igennem en benhård 10(?)-årig  uddannelse.

Så her er problemet: På den side vil eksperterne (burde måske defineres nøjere - men så bliver den her blog til en bog) bare gerne gøre det, de er eksperter i, uden indblandelse fra ‘irriterende bureaukrater’. På den måde får de sikkert lavet mest.  På den anden side kan man ikke være sikker på de ’arbejder ordentligt’,  og man skal finde en måde at målrette deres arbejde, så det ikke ‘farer vild’ og bliver et ubrugeligt egoprojekt. 

Som sagt er det ikke nemt - og med bare lidt misforståelser eller dårlig mandskabspleje har man sikkert allerede gjort eksperten dårligere.

Jeg er ekspert i to ting: Skak og poker.

Jeg ved godt selv, om jeg gør det godt eller dårligt - om jeg yder det jeg skal! Men igen er det umuligt at se udefra! For det første kan man være i dårlig form (gælder især skak), og så kan man forberede sig nok så godt osv., men det hjælper ikke rigtig noget.  For det andet er der varians (gælder især poker), som kan være så massiv, at det helt overruler ellers suverænt spil. Kunne jeg yde mere? Hell yeah! Vil jeg det? Nok ikke i skak, for her går det ret godt lige nu, og jeg har fundet en måde at få lidt mere af min viden, energi og forståelse ind i partierne. Det er over et år siden, jeg havde et dårligt skak resultat.  Hvad med poker? Her var der en interessant kommentar til min seneste blog. Jeg citerer:

Altså, jeg anerkender, at det har gjort dig til en vindende spiller på mid-stakes, og det er mere end jeg kan hævde selv at være:-) Men jeg tænker, at der er en risko for, at dit fokus på stats får dig til at spille for mekanisk, og frarøver dig muligheden for at udnytte variansen i dine modstanderes spil (altså fx for at fange en ellers solid REG på en off-dag).

Jeg er med på at statistikkerne giver nogle fornemme fortolkningsmuligheder som man ellers ikke ville have haft. Men skal du virkelig rykke dit spil til tops tror jeg, at du bliver nødt til at styrke intuationen.

Interessant betragtning. Som ekspert tror (ved) jeg, den er forkert. Min største svaghed er ikke manglende intuition, men derimod at jeg ikke har ’studeret ordentligt’ - jeg har med andre ord ikke tilegnet mig hele pensum. Jeg er en meget intuitiv spiller, der ved, at min svaghed er 1) logik 2) teori. Af samme grund fokusere jeg hårdt på de områder, og det skinner igennem i bloggen.

Hvordan skulle en arbejdsgiver motivere mig til at arbejde bedre? Ved jeg egentlig ikke…  For hos mig skal det komme indefra - jeg bliver stærkt demotiveret, hvis nogen siger, jeg ’skal’ noget.

humanbot er kommet dårligt fra start i mit ‘projekt’ på Bet24 ,og det vil motivere mig til at arbejde mere med mit spil (november er i et lille minus, og det er sgu ikke tilfredsstillende).  Så mon ikke jeg tager mig sammen nu?