It’s morally wrong to allow a sucker to keep his money (W.C. Fields)

For nylig foreslog den svenske socialdemokrat Anna Wallén, at man skulle gøre det strafbart for svenskere at købe sex i udlandet (kunderne til sexkøb er allerede kriminaliserede i Sverige) .

Hvorfor går folk, der er imod dødsstraf, stort set altid ind for fri abort (og omvendt)?

Er moral religiøst betinget eller en grundlæggende menneskelig egenskab?

Er det amoralsk at vinde andres penge i poker? Og hvis ja eller nej, hvor går grænsen?

Umiddelbart har ovenstående udsagn/spørgsmål ikke det store med hinanden at gøre, men det skal alligevel forsøges at kæde dem sammen omkring et begreb, der kan have alverdens betydninger: Moral!

Vi starter med en almen undersøgelse, som er hentet fra ateisten Richard Dawkins bog ‘The God Delusion’. Han har selv hentet den fra en, der hedder Hauser (google it!). Han forsøger at afdække folks moral ud fra nogle dilemmaer, som bliver værre og værre.

Det første er, at man har et løbsk tog på vej mod fem mennesker, der står på sporene, og man kan ikke nå at varsko dem. Denise står ved sporskiftet og kan skifte sporet, men desværre står der en mand på sidesporet, som vil blive slået ihjel, hvis hun vælger at redde de fem på det oprindelige spor.  Her er de fleste (af de testede) enige om, at Denise må redde de fem, selv om det går udover en uskyldig (collateral damage).

I næste dillemma er der igen et løbsk tog på vej mod fem på et togspor. I det her tilfælde kan Denise redde dem ved at smide noget tungt ned på sporene fra en bro. Desværre er det eneste tunge i nærheden en meget fed mand, som nyder solnedgangen fra broen. Her er de fleste enige om, at man ikke skal smide den fede mand ned på skinnerne for at redde de fem. Resultatet ville nok blive det sammes som i første dillemma, men et eller andet moralsk siger, at det er forkert at ofre den tunge mand.

I det tredje og sidste (for os) dilemma ligger fem patienter for døden på et hospital. De mangler hver især et vitalt organ. Ude i venteværelset sidder en mand, som ville være den perfekte donor - kan man sprætte ham op og redde de fem? Her er det endnu mere moralsk klart, at det kan man bare ikke. (hvorfor?)

Det interessante ved svarene på de moralske spørgsmål er, at de ikke havde det mindste med folks religiøse observans at gøre - muslimer, kristne, hinduer, ateister osv. havde altså nogen grundlæggende moralbegreber til fælles. Noget som Dawkins gerne vil gøre Darwinistisk, men den vej går vi ikke i dagens blog (vi har meget, vi skal nå).

Nu er den slags dilemmaer jo ikke den måde, man typisk anskuer moral. Det er mere som i den svenske politikers hovede, hvor man mener at have moralsk fat i den lange ende. Lovforslaget (kriminalisering af svenske kunders køb af sexuelle ydelser i udlandet) blev hurtigt trukket tilbage, da det i praksis ville medføre lidt for vilde tiltag (dyneløfteri osv). Men det er alligevel interessant, fordi det viser noget om Sveriges (egenudnævnte overlegne) moral.

For hvis alle lande gjorde sådan, ville det hurtigt medføre absurde (og umenneskelige) tilstande i verden. For lige pludselig ville f.eks. iranske homoseksuelle kunne straffes for at udleve deres (i Sverige) lovlige seksualitet, hvis de kom hjem til Iran (eller et andet sted som forbyder homoseksualitet). Vi tænker f.eks. på en stat i USA, der stadig forbyder oralsex…

De fleste mener naturligvis, at deres moral er bedre og mere rigtig end andres - vel nærmest definitorisk, for ellers ville man vel skifte moralbegreber?

I den her sag er svenskerne på en måde endnu mere på gyngende grund. For er det ikke inhumant at kriminalisere svenskere, der køber sex? Behovet for at forplante sig er i første gruppe i Maslows behovspyramide, så det er noget hårdt, at det kan medføre fængselsstraf at forsøge at købe sig til det. De fleste er enige om, at prostitution er både trist og usexet. Men er det egentlig ikke mere synd for mænd (eller kvinder), som ikke kan finde nogen at parre sig med, at de er nødt til at betale sig fra det, end det er noget, som bør straffes? (er ‘uattraktive’ folk, der er liderlige, bare nogen svin, som skal i fængsel?) - virker lidt som tanken bag den svenske (og norske) lovgivning.  Det skal lige tilføjes, at menneskehandel og tvang ikke er omfattet af ovenstående forundring. Jeg er bestemt ikke tilhænger af prostitution og mener bestemt, det er et stort socialt problem (især for de prostituerede), men jeg mener ikke, løsningen er at kriminalisere kunderne.

Min moral er naturligvis helt universelt fornuftigt på plads… Derfor blev jeg da også noget forundret over, at jeg ikke bare kunne svare på, hvordan jeg 1) Kan være imod dødsstraf. Og 2) Være for fri abort. Giver det moralsk mening? - Jo mere jeg tænker over det, jo mindre forstår jeg - håber en etisk og moralsk læser kan hjælpe her, for jorden gynger. Nå, nu da vi er blevet meget klogere eller dummere på moral, er vi endelig kommet til poker!

Samfundet har alle dage haft et klart syn på spil: Det er syndigt! Koranen forbyder det ligefrem, og biblen (og den kristne kirke) er heller ikke for begejstrede. Nu er det svært at placere i Maslows behovspyramide, men det har vel alle dage været en naturlig drift for mennesker at spille? Og det er naturligvis fordi, det er sjovt! Men samfundet er ret klar i sin dom: Det er moralsk forkasteligt. Det skinner fuldstændig igennem i hasardlovgivningen og spillelovgivningen. I sidstnævnte synes man, det er helt naturligvis, at de der syndige spillere bare skal punge ud til diverse andre (bedre moralskfunderede) grupper mennesker (vi snakker tipsmidler her).

Fra politikerside (og også befolkningens?) virker dommen også klar: Det skal helst ikke kunne lade sig gøre at leve af at spille. Det er vel der moralen er på landsplan? Men hvad når man går ned på individniveau - er det ok at leve af at spille poker? Hvordan har den enkelte det selv?

Hvis vi kort tænker samme type dillemmaer som i indledningen (bare bladre en bog baglæns), så har jeg det selv sådan her:

1) Det er ok at vinde penge fra folk (man ikke kender), som har sat sig ned for at spille på lige vilkår. (onlinepoker i en nøddeskal)

2) Det er ok at vinde penge fra folk, man ved kan tåle at tabe dem - de må selvom, hvordan de bruger deres penge.

3) Det er ikke ok at vinde penge fra folk, der ikke kan tåle at tabe dem. Her får man et informationsproblem - for man vinder helt sikkert penge fra nogen (på nettet), som ikke kan tåle at tabe dem. Men så længe man ikke ved det, så mener jeg, man er moralsk ok…

4) Det er ikke ok at forsøge at komme til at spille med dårlige spillere (man kender) med vilje, som måske kan tåle at tabe, men egentlig burde bruge deres penge til noget andet. Her er mange homegames skyldige, for de fleste af deltagerne ved måske godt, at Anders ikke burde spille med, men da han altid taber, så er han den første som bliver inviteret (og måske bliver der oven i købet brugt tid på at blødgøre ham eller hans kæreste/kone).

Ok, nok moral for i dag - god weekend!