An intellectual is someone whose mind watches itself (Albert Camus)

All modern revolutions have ended in a reinforcement of the power of the State (Albert Camus)

Det er ikke nemt at være eksistentialist* for tiden… Det har det vel egentlig aldrig været med al den ‘Weltschmerz’, som følger med, når verden og én selv gang på gang skuffer.  Lige nu er det dog særligt svært, for verden virker som om, den er helt ude af balance og troen på, at man som enkeltmenneske gør den mindste forskel, kan være svær at holde fast i. Men man skal stadig stå til ansvar overfor - ha ha den hoppede du vel ikke på? - sig selv! Hvordan rige (og fattige) mennesker i London kan se sig selv i øjnene efter lige at have benyttet ‘oprøret’ som lejlighed til at få suppleret med en gratis omgang af den nyeste elektronik, ja, det er ganske uforståeligt. Men der er sikkert en ‘pris’ at betale, bare ikke lige nu…

Eksistentialisme er en smuk ide, som har en stærk modstander: Tilfældigheder! Eller i pokersprog: Varians. Når der er så mange tilfældigheder, som former ens skæbne, kan det virke nærmest latterligt at tro på, at den enkelte selv er herre over sin skæbne. Faktisk er det jo helt sikkert forkert! For alt det vigtige er jo mere eller mindre helt tilfældigt! Vi blev født (one in a million?), måske mødte den rigtige (der findes sikkert flere…), ikke døde for tidligt undervejs, fik de venner vi har, karriere osv. osv.  Men selvom tilfældigheder på sin vis gendriver eksistentialisme, er det jo stadig en fremragende livsfilosofi, som vil give et større og bedre livsindhold end apatisk laden stå til. Eller som Nike skriver på væggen i træningscenteret: Training is the opposite of hoping.   

I poker er alle eksistentialister… Man spiller hånden så godt som muligt, og på den lange bane vinder det over varians - lad os håbe det også gælder IRL, altså hvis man forsøger at være et godt menneske, så kommer lønnnen på den lange bane (helst i det her liv - det andet er lidt for usikkert… om igen religionspushere)

Tid til lidt hænder:

Hånd 1:

NL 400 6-max Hold’em

Sidder UTG+1 med 408 foran mig. UTG folder, og jeg åbner

til 12. CO, Sergi221, der har mig dækket, kalder. De øvrige folder. Stats på Sergi221 (over 1.9k hænder): 19 14 3,1. Jeg har en note på ham: Bandit på floppet, men ret honest på turn.  Kan se, at han ikke folder ret meget på floppet og ofte raiser. Floppet kommer:

Relativt godt flop for min hånd. Hvordan skal den spilles? Her er jeg begyndt at prøve at tirre ‘floppsykopaterne’ ved at checkraise. Så jeg checker (ligner jeg giver op), han byder 21.37 (3/4 betknap?), og jeg venter længe (som om jeg er en irriteret AK) og checkraiser så til 66. Han kalder efter lidt tid. Turn (162):

Den gjorde næppe skade (selvom psykoerne godt kan have 44 her!). Jeg tror, jeg er foran, og jeg tror ikke han folder. Mit bud på 80 er altså for value. Han instashover. Det er bare aldrig et set, når det er en REG, som gør det, så jeg kalder. River (822):

Han viser:

For nut flushdraw på floppet. Ved ikke rigtig om jeg kan lide hans ‘line’ - havde nok 3-bettet floppet for enten at tage den ned eller komme ind med et godt draw (forhåbentligt mod et andet flushdraw).  Hvad synes i? Hvordan skal han spille mod mit checkraise?

Hånd 2:

400 NL 6-max hold’em

Sidder UTG (465 foran mig) med en flot hånd:

Åbner til 12. Fold, fold fold og call fra small blind (Shuupt som jeg ikke ved noget om, 411 foran sig) og fold i big blind. Flop:

Vel et udmærket flop for raketterne? Han checker og jeg byder 16 ind i 28. Han tænker ikke længe og checkraiser så til 48. Hmm ville være rart at have nogle stats på ham. Har esset i farven så det er vel ikke et FD? Bordet er så tørt at han næppe har et straightdraw eller to par. Der findes ni kombinationer af mulige sets… Hmm Ok call.

Turn (124):

Vel et relativt godt kort? Nu har jeg da i hvert fald nutflush outs. Han byder 82. Jeg kalder. River (288):

Han tænker lidt og skubber så! Jeg tænker faktisk ikke ret længe, før jeg mucker mine tidligere så stolte esser… Ville du også have gjort det mod en ukendt?

 *Eksistentialisme er en filosofisk retning, der sætter individet i centrum. Kort fortalt er eksistentialismen troen på, at mennesket skaber sin egen tilværelse, altså sin egen eksistens og identitet, igennem valg og handling. (Wikipedia)