De er noget særligt. De ved det. Vi ved det. Alle ved det. Spørgsmålet er, hvordan blev de sådan? Er man født sådan? eller er det noget man kan træne sig til? Jeg har mødt en del af den type med voldsom karisma.

Garry Kasparov

Den vildeste af dem er uden tvivl tidligere skakverdensmester og historiens bedste spiller Garry Kasparov. På et tidspunkt var jeg vært for en pressekonference med ham i København, og jeg har ikke rigtig oplevet noget lignende hverken før eller siden. Han har en voldsom energisk udstråling, og det er nærmest umuligt at undgå at blive fyldt med æresfrygt. Han har også noget at have det i (han er skarp!), og ved pressekonferencen kastede han en masse komplicerede bolde i luften og greb dem så i rækkefølge og fik historierne strukturelt og logisk på plads - dvs. han gjorde noget live, som de fleste ikke er i nærheden af at kunne, når de skriver!   

Har han altid været sådan? Ja, et eller sted så blev det meget hurtigt klar, at han var noget særligt og også, at han havde en helt usædvanlig tro på sig selv og egne talenter. Han har nok ikke været nogen super entertainer fra start, men udstrålingen har været der hele vejen. Det er jo heller ikke ydmyge roller, han har tildelt sig selv. Først udfordrede han det gamle sovjet (der gerne ville beholde Karpov som verdensmester), og siden han holdt op med aktiv skak (han træner verdens nummer et, Magnus Carlsen, så helt holdt op er han jo ikke) er han gået ind i politik. Han er oppositionspolitiker i Rusland og benytter enhver lejlighed til at kritisere Vladimir Putin. Ikke den nemmeste eller mest ufarlige modstander, men Kasparovs vilde tro på sig selv er altså intakt. Og nåh jo, så er han ikke bange…

Bent Larsen

En anden i denne her boldgade (dog ikke helt så udtalt) er danske Bent Larsen. Bent fyldte 75 år den 4. marts og blev fejret over hele (skak)landet. Jeg har mødt ham utallige gange, og han har (for det meste) også været meget karismatisk - typen der bare helt naturligt overtager hovedrollen i et hvilket som helst selskab. I 60erne og 70erne var han oppe i den absolutte verdenselite og sammen med Bobby Fischer den eneste vestlige spiller, der kunne true den sovjettiske dominans. Han udtalte på et tidspunkt, at han ville og kunne blive verdensmester. Det blev han ikke, men han blev dog en utrolig succesfuld turneringsspiller.  

Var Larsen altid en karismatisk og stor personlighed? Helt sikkert ikke! Han var en intelligent dreng fra Thisted, som langsomt vænnede sig til den store verden og med resultaterne voksede selvtilliden og troen på, at han var noget særligt. Til sidst blev han så stor, at han voksede ud af Danmark og flyttede til Gran Canaria. Det var tildels en skatteflugt, men egentlig også et signal om, at han er en verdensmand (taler 8 sprog) og egentlig alt for stor en personlighed til Danmark. Han har da også fans i hele verden, og det er det spørgsmål, jeg oftest får, når jeg er i udlandet og spille: Hvordan har Larsen det? Han har det vist fint i Buenos Aires, hvor han har boet siden  midten af 80erne.

Jeg har spillet 4 gange mod Larsen (og klaret mig fint - men det var efter hans storhedstid). Jeg lagde især mærke til en ting: Manden er fuldstændigt uden frygt! Kan stadig huske vores parti fra DM i Esbjerg, hvor han gamblede helt vildt med et objektivt ukorrekt offer for at vinde (blev remis) i en ca. lige stilling. Jeg tænkte: ‘Der har vi den største forskel på mig og Larsen, for det der, havde jeg aldrig gjort!’. Manden var simpelthen ikke det mindste bange for at tabe, og det betyder, at man kan få det fulde udbytte, når det går godt. Larsen vil hellere vinde en turnering og blive nummer sidst i den næste end blive nummer to i begge to. 

Angsten for at være en nar

Hvordan bliver man som Kasparov og Larsen? Kan man få den samme karisma, udstråling og vindermentalitet - eller har de bare gode gener? Svært spørgsmål. For nyligt var jeg involveret i en diskussion på diskussionforummet pokernet. Her argumenterede Rasmus Nielsen (kendt som Jungleras) for, at den her type mennesker, der fører sig frem og f.eks.  insisterer på at tage de vigtige straffekast i puslingehåndboldkampe er dem, der ender som de bedste til sidst. Et eller andet sted er jeg enig. Men der er jo også en bagside, for når vi snakker om Kasparov og Larsen - der jo nok begge to har ført sig noget frem undervejs - så glemmer vi alle dem, der var ligesom dem, men aldrig blev ret gode eller karismatiske!

Det er folk, som praler og siger de bliver verdens bedste, men kun har det hele i munden. Selv ikke en henvisning til janteloven kan redde dem fra at lande i kategorien ‘en nar’. Og det er lidt problemet, for grænsen mellem at have selvtillid og være på vej mod stjernerne, og så være en indbildsk irriterende nar er meget meget hårfin. Personligt er jeg ret bange for at falde i nar-kategorien. Jeg fører mig frem alligevel, men nok lidt mindre end jeg ville have gjort, hvis jeg var Kasparov eller Larsen. Jeg kunne da også tænke mig at blive ‘en stor personlighed’. Men jeg har erkendt, at jeg mangler noget, og det vigtigste er nok frygtløshed. For jeg er bange for at tabe - og det på en måde, som holder mig tilbage. Jeg ved det, og jeg arbejder stille og roligt på at forbedre det hele tiden. Men der er grænser for, hvor langt man kan nå, når man ikke er født med et løvehjerte.

Udfordringer

Mindre end status som verdens bedste med overdøvende udstråling kan godt gøre det for de fleste. Også mig. Jeg elsker udfordringer og at prøve at blive bedre - det er det, som holder maskinen i gang.

Sidespring

Vi er til OL i skak år 2000 i Istanbul. Samme år var jeg blevet ansat som skakskribent på Politiken. Det er dagen efter ‘the Bermuda Party’ - den store fest som altid holdes under OL. Jeg vågner ved, at telefonen ringer. Jeg har seriøse tømmermænd, men tager den alligevel. Det er kulturredaktionen på Politiken. Samme dag har Kasparov tabt sit verdensmesterskab til Kramnik, og de vil have en kæmpeartikel. Av mit hovede. Jeg skriver historien, og det bliver en værre gymnasiestil (der skulle vist skiftes en del ud på kulturredaktionen, før de spurgte mig om at skrive noget igen - 3 år senere). En anden dansk spiller, Lars Schandorff er skribent for Berlingske Tidende, og han har naturligvis fået samme opgave. Jeg læser hans artikel, og den er bedre end min. Bedre er en underdrivelse, for den er klasser over mit makværk. Øv øv øv tænker jeg. Men samtidig ser jeg det som en udfordring ,og det fik mig til at arbejde lidt med skriveteknik (bl.a. kopierede jeg noget fra Larsen). Der er stadig plads til forbedring, men det er blevet meget bedre. Og det bringer mig til…

Konkurrence

Jeg synes selv, den her pokerblog er ret god (øver mig i at være Larsen eller Kasparov her), men den kan blive endnu bedre! Lidt konkurrence (mere Kasparov og Larsen - en lille snitter til alle øvrige pokerblogs) ville sikkert få mig op i et endnu højere gear. Og det er så heldigt, at føromtalte Rasmus Nielsen er begyndt at blogge. Hans første to indlæg ser lovende ud. Så måske er der konkurrence på vej. Det er jeg ikke bange for, så her er et link.

Calling stations bliver de kaldt - de der, som spiller for mange hænder og spiller dem for passivt. Det er da også en tabende stil at kalde kalde kalde. Måden man banker dem på er: 1) Lad være med at bluffe - de er på level O og folder ikke, hvis de har noget der minder om en hånd 2) Valuebet valuebet valuebet - når du har en god (eller bare ok) hånd så byd igennem. 3) Hvis de raiser, så fold alt andet end superhænder - ægte stations raiser kun superhænder.

Men selvom sådan en cally stil er en af de mest tabende i poker, så kan det faktisk være en god strategi mod de rigtige modstandere. Det er typen som skyder mange bud afsted næsten hver gang - det man vel kalde en bully/bølle. I nørdernes regeringstid må vi også have den med tal. Så hvis en spiller har følgende stats: 25 20 3 og C-better 80% på flop, 60% på turn og 60% på river, så er det ofte en god ide at kalde ham ned med f.eks. top par, top kicker. Da man typisk kun rammer floppet 35% af gangene, så har han altså sjældent en god hånd, når han c-better floppet. Der er også en del rene bluffs i hans turn c-betting range, og det er der naturligvis også i hans river c-betting range.

Det værste, man kan gøre mod en sådan aggressiv bølle, er at kalde flop og turn og så folde river. Det næstværste er at kalde floppet og folde turn. Så hvordan skal han spilles? Jo med gode hænder kan man bare kalde ham ned (evt. skubbe river). Med mellemgode hænder kan man overveje at kalde ned eller skyde et raise ind. Draws skal enten raises på flop eller turn. Hvis man ikke rammer noget på floppet er et fold helt i orden, men hvis bordet har det rigtige udseende, kan man også bluffraise.

I øvrigt bliver hans turn c-betting range endnu svagere, hvis han ofte checkraiser turn (gør folk typisk med gode hænder og gode draws), og mod den type kan man raise meget oftere på turn med luft og ellers bare kalde med ok hænder (mellempar er nok!). Som altid har bordets udseende en stor rolle, og nogle gange skal man bare smide, selvom man sandsynligvis er foran, fordi man ved ens hånd ikke kan tåle de tre bud, som sikkert kommer. Vi skal se hånd spillet som en calling station strategi, der er par dage gammel:

6-max NL Hold’em blinds 2/4

Vi er fem spillere ved bordet, og jeg sidder på knappen(439) med:

UTG smider, og Kloteklapper åbner til 12 i CO. Hans stats er 35 20 1,9. Han har tabt 19.828 over 21K hænder, og jeg kan godt lide at spille mod ham. Han folder ikke ret meget til 3-bets (27%), så umiddelbart ligner det et nemt 3-bet for value. Men man skal jo være opmærksom, og der sidder en overaggro shortstack Xalyaba (23 22 7,5) i small blind (deres favorit skubbe/squeeze sted), så derfor er et call bedre. Ideen er så, at shortien skubber, Kloteklapper kalder, og jeg overshover i en god situation. Noget andet er, at det holder variansen nede bare at kalde med knægtene mod en, som ofte kalder 3-bet - er svært at spille, når der kommer et overkort på floppet. Shortien folder desværre, men Seubot (Ok TAG) kalder. Floppet er tørt:

Kloteklapper byder 27,07 ud i puljen på 38. Jeg er langt langt foran hans range, så der er vel ingen grund til at smide ham ud. Især ikke da hans c-bets stats er 76 62 58 - han er med andre ord et supertarget for et calldown. Så jeg kalder, og Seubot smider. Turn (92,14) :

Han trykker igen på 3/4 pot (byder 67,6), og jeg kalder. Igen ser jeg ingen grund til at forhøje, da jeg gerne vil have ham til at skyde igen på river (regner stadig med at være foran mindst 75% af tiden).  River (227,34):

Han skyder lynhurtigt 160. Jeg vakler mellem at kalde og raise. Selvom jeg tror, jeg er foran mindst 75% af gangene, er jeg ikke helt sikker på, at han vil kalde et raise med noget, jeg slår. Så jeg kalder bare. Han viser

Og jeg får puljen på 547. Man skal i øvrigt passe på ikke at blive for glad for den her call down stil, for i de fleste situationer er aggressiv poker jo bedst.

Torsdag omkring midnat. The Passenger med Iggy Pop er i høretelefonerne, og foran mig flimrer der 7 pokerborde hen over skærmen. Der er godt gang i den, og jeg har flere beslutninger.

Et af dem er på et 600 NL 6-max Hold’em bord. Sidder i small blind (621) med:

Der bliver foldet rundt til HHdiggaH(629) på knappen. Han er en typisk TAG (23 17 2,7), og vi har en del historie. Han åbner til 18. Jeg når ikke rigtig at tænke og 3-better til 66. Principielt ikke nogen fejl. Men dog temmeligt åndssvagt her, da mit ‘target’, Laagtime, sidder i blind blind - hader når jeg glemmer, hvem jeg gerne vil spille mod. Laagtime ville så gerne kalde, men 66 er lidt for dyrt, så han smider, og knappen kalder. Floppet(138)  kommer:

To overkort, et backdoorstr8draw og et backdoorflushdraw. Jeg sætter HH på et par eller to random overkort. Det ligner et bord, hvor to barrells kan få ham af det meste, så jeg gør klar til et standard C-bet. Men samtidig sker der noget på tre andre borde, og da jeg endelig når tilbage til det her bord, har jeg åbenbart trykket på all-in knappen og kommer også til at trykke på enter. UPS! Så har jeg helt uprovokeret overshovet 558 dollars ind i en pulje, hvor min equity med garanti ikke er ret god - især ikke mod hans calling range. Og han tænker og tænker

FOLD FOLD FOLD messer jeg til mig selv, mens hans timebank går i gang. Så kan jeg ikke klare det mere og tager et andet bord op foran, så jeg ikke kan se, hvad der sker.  Efter en uendelighed trykker han på call… NOOOOOOOOOOO

Turn(1255) er:

Og river:  

Efter en elegant kunstpause vender den virtuelle dealer hans kort:

Og skubber lidt over en måneds SU over til jeres temmelig overraskede blogger.

Det var ikke det eneste missclick all-in, jeg lavede igår, og det andet kostede retfærdigvis 300 dollars. Hvad kan man så lære af det? Bare fordi man har fået sig en 30 tommers monitor, er det ikke ensbetydende med, at man kan styre 7 borde samtidig!

God weekend.

I mit sidste blogindlæg prøvede jeg at underholde med en historie om, når poker tager en detour. Historien blev vist lidt for god, for efterfølgende har jeg fået mails fra gamle venner, som er bekymret for mig! Så lad mig lige slå helt fast: Jeg er en vindende pokerspiller, og jeg er også rimelig god. Jeg er bare ikke så god, som jeg gerne vil være. Og jeg er dårligere, end jeg ‘har lov’ til, når jeg bliver skødesløs efter en meget lang vindende periode. Historien handlede altså mest om skuffelsen ved, at den del af ens C-game, som skulle være udryddet, pludselig popper op igen. Statistisk har der været 35 vindende dage og 10 tabende i de sidste 3 måneder - ups jeg spiller altså kun hver anden dag.

I går var jeg tilbage på winning street. Jeg var meget bevidst om at gøre det rigtige og her er opskriften (min):

1) Startede med at se en Jared Tendler video

2) Løste 4 håndquizzer fra ‘Exploiting Regulars’

3) Spiste sundt aftensmåltid

4) Satte en procesorienteret mål: Forholde mig helt roligt, acceptere alt hvad der sker og kun fokusere på at spille mit A-game.

Det starter fint med, at jeg stacker en fisket halv stack et par gange. Så kommer det første beat, da jeg flopper trip esser mod Fightisright og han spiker set på turn og quads på river (og checkraiser mig ai - det gør han kun for value, men troede det var et split). Jeg husker at trække vejret rigtigt og bliver ikke det mindste tilted. Det bølger frem og tilbage den næste time, men jeg forholder mig roligt og spiller ganske udmærket. På tidspunkt kommer jeg ind på et rigtig superbord. Her sidder  Kiowahawk, og han bliver et godt bekendtskab. Hans stats er 53 (Vpip) 14 (Preflop raise) 1,3 (agressionsfaktor). Han kan ikke lide at smide noget som helst og er generelt meget mistroisk/nysgerrig. Vi skal se lidt hænder:

600 NL Hold’em 6-max. Sidder i small blind med min favorithånd:

UTG smider og Kiowahawk(600) kalder (6) fra UTG+1 . De næste to smider, og jeg pumper den op på 28. Big blind går ud og ‘Sølvpil’ kalder.  Flop(62):

Udmærket flop. Jeg byder 45, og Sølvpil kalder hurtigt.  Turn(152):

Interessant kort - godt eller dårligt? Tjah jeg byder 99, og han instakalder - aha! Så ved jeg næsten sikkert, han ikke har et set eller en konge - for så ville han vel tænke lidt over det? River(350):

Vi har begge to 428 tilbage. Har han 89, 34, 48? I så fald suckede han lige ud. Kan jeg folde river, hvis jeg bliver raised? Nej, ikke når hans river aggressions frekvens er 41% Jeg tror han har et par, hvad skal jeg byde? Ja, I gættede det, jeg skubbede selvfølgelig de 428 ind. Han insta(!) kaldte med:

Ok min note, som siger nofolder, er vist rimmelig rammende. Og tak for det.

Lidt senere:

Sidder i small blind(1103) med:

UTG folder. Sølvpil(812)  klikker til 12. De næste smider. Jeg kalder (kunne også raise), og Haehnchen (standard TAG) squeezer i big blind til 48. Sølvpil kalder selvfølgelig, og så er jeg også fint tilfreds med at se et flop. Især det følgende flop(144):

Jeg checker med følgende plan: Haenchen c-better, Kiowa kalder, og jeg laver et checkraise, som Kiowa forhåbentlig ikke kan smide til. Jeg har ingen drømme om at stacke Haehnchen her.  Desværre checker Haehnchen bare, og det samme gør Kiowa - slet ikke meningen.

Turn(144):

Ok min hånd er stadig second nuts + ingen checker et set i femmere bagved på det bord? Så jeg trapper igen med et check. Haehnchen checker også, og så sker det: Kiowa skubber all-in! 764 ind i 144. LOL jeg kalder, og Haenhchen smider. River giver mig lidt angst (på Party ser man ikke kortene, når man er all-in). River(1671):

Men han havde ikke nogen femmer, men:

Mange tak. Lidt senere vinder jeg endnu en stor pulje (800) fra ham, og så forlod han bordet.

Det, der går helt galt for ham i ovenstående hånd, er, at han ikke har forstået leverage. Et bud/bluff på turn er selvfølgelig en god ide. Men da det ikke ser ud til, at hverken jeg eller Haehnchen har ret meget, ville ca. 100 have været rigeligt. Og det er leverage, for man skal ikke putte ‘døde’ penge i puljen, som ikke udretter noget! Det er den samme fejl, folk laver når de 4-better for højt - 2,5 gange modstanderens 3-bet er nok (eller ca. 25% af den mindste stack).

Føler mig paranoid og utilpas, som en utro ægtemand på vej hjem, da jeg endelig tager mig sammen til at forlade kontoret klokken 8:30 om morgenen. Byen myldrer med det arbejdende folk, og de ser underligt glade og irriterende tilfredse ud. Jeg er til gengæld fyldt med selvlede og føler de kigger underligt på mig.

Aftenens session har været en katastrofe. Et er, at jeg tabte over 3000 dollars - tabende sessioner er selvfølgelig altid irriterende, men jeg har tabt noget større beløb før - noget andet er, at jeg brød alle mine principper.  Problemet er altså ikke pengene (det er det, man har bankroll management til), men derimod, at hele ideen om mig selv som professionel pokerspiller, er crashet, og nu mest af alt ligner et kollegiekøkken morgenen efter årets fest.

Vi må have kortene på bordet. Det følgende gik galt: 

1) Jeg tiltede - jeg definerer alt andet end mit A-game som tilt.

2) Jeg kom til at kalde en fish i chatten (heldigvis kun en gang, men det er en gang for meget) og spurgte en anden, om han var hjernedød (underforstået, at det var han selvfølgelig)

3) Jeg drak fem øl under sessionen

4) Jeg brokkede mig højlydt undervejs

5) Jeg lod fisken sidde lige til venstre

6) Jeg spillede marathonsession - først 15.00 - 20.00 (der jeg tabte de 3K) og derefter 21.30 til o8.00 (hvor jeg prøvede at blive unstuck). Spillede næsten 7000 hænder

7) Jeg knaldede musen hårdt ned i bordet utallige gange

Hvordan kunne det ske for én: Som har set de første 25 mentaltræningsvideoer? , Som læser tonsvis af bøger om selvudvikling og bla bla bla?? Som har spillet poker, siden ruder konge var knægt??? Som oven i købet går til fucking yoga for at få en bedre mental balance????

Faktisk er det ikke helt så overraskende, for tegnene på, at den periode, hvor jeg sad og lignede en mediterende zen-buddhistisk munk, når jeg spillede, var ved at være forbi, har været tydelige. Jeg vidste det godt lidt selv, for win-raten er faldet lidt måned for måned, og  jeg har været ualmindelig rastløs og har også fået stadig sværere ved at acceptere badbeats og coolers. Et eller andet sted vidste jeg det altså godt, for jeg havde indskrevet i kalenderen, at jeg skulle se 5 Jared Tendler (mentaltræner på stoxpoker) videoer i denne uge.

Men det skulle have lov til at crashe, som det altid gør på et tidspunkt. Og det skar endnu engang ud i pap, at jeg i bund og grund ikke har den rette psyke til at være pokerspiller. Jeg har evnerne (tror jeg ihvertfald),  men på det personlige plan er jeg desværre mere Darth Vader end Luke Skywalker. I de perioder, hvor jeg kan acceptere variansen og alle de uretfærdige bad beats og coolers, kører det helt fremragende. Men det er en kamp, og bare jeg bliver lidt skødesløs omkring det mentale aspekt, så kører det hele af sporet, og jeg ender med en session som onsdag aften. En session, der gør det meget svært at tage sig selv alvorligt som pokerspiller.

Jeg har tænkt meget over, hvad der gik galt, og det er flere ting. For det første er det kørt rigtig godt i lang tid, og når det bare kører, bliver jeg skødesløs og overfladisk (jeg lærer klart bedst i modgang - øv øv øv). For det andet har jeg det svært med uretfærdighed. Intellektuelt har jeg forstået varians, og alle de mærkelig ting den kan og vil medføre. Men på et dybere plan har jeg nok alligevel ikke helt forstået den. Måske har jeg læst for mange superhelte-tegneserier som ung  (de ender altid retfærdigt!), for dybt inde i mig selv regner jeg altid med, at helten vinder til sidst. Den her tro på, at verden grundlæggende er retfærdig, er jo på mange måder helt håbløs - bare kig på katastrofen i det i forvejen ekstremt hårdt ramte Haiti: Var det retfærdigt?  Den her naive ide om, at retfærdigheden sejrer er i øvrigt noget, som giver mig problemer irl også. Den tredje ting er, at jeg lever alt for lidt i nuet - ellers et nytårsforsæt at leve mere i nuet. Når man lever i nuet, bliver det helt naturligt bare at acceptere de ting, som sker, uden at blive følelsmæssigt påvirket. Det fjerner måske også den kroniske rastløshed?

Så nu føler jeg mig som en guldfisk i en blender - der skal bare være en af de besøgende (varians), som sætter stikket i og trykker på knappen. Det går selvfølgelig ikke, og de næste par uger (resten af livet?) vil blive helliget mentaltræning for hundrede syttende gang. Jeg har grundlæggende ikke det, der skal til for at være pokerspiller, men jeg har viljen, og selv om det var tæt på denne gang (kan man dø af selvlede?) har jeg ikke givet helt op endnu.

Om lidt kommer min kæreste, og så skal vi hygge med bøffer og vin - har jeg fortjent det? Næppe, men nogle gange er det helt ok, at verden ikke er retfærdig.

No limit Hold’em - The cadillac of poker som Doyle Brunson døbte det. Det, som giver det sit særkende, er lige netop, at det er no limit. Hvad betyder no limit? Betyder det, som man så i gamle westerns, at man kan blive tvunget til at satse sit hus? Nej selvfølgelig ikke - al poker spilles som såkaldte table stakes, dvs. man ikke kan byde (og tabe) mere, end man har ved bordet. No limit betyder altså bare, at man kan byde hvad med vil af det, man har foran sig. Så når det er ens tur, kan man gå all-in (byde det hele), hvis man har lyst.

Det er der også nogen, der gør (begyndere som har fået en ‘genial inspiration’ eller bare er degenerede gamblere)), men for det meste er det en dårlig ide, for man får ikke folk til at kalde med en dårlig hånd, og det er risikabelt at satse hele ens stack (det man har foran sig) for at prøve at vinde blindsene. Men hvornår skal man egentlig gå all-in? Typisk vil man ikke gøre det i små puljer, da det er unødvendigt at satse mange penge for at vinde relativt få penge. Så puljen skal være af en vis størrelse, før det overhovedet giver mening at gå all-in. 

De fleste går kun all-in med en meget stærk hånd (relativt set), og det er da også det mest fornuftige. På det sidste er jeg begyndt at arbejde på at få nogle flere all-ins i mit spil. Det gør en meget sværere (og ubehageligere) at spille mod, hvis man ofte skubber all-in - modstanderen tænker åh nej nu skubbede han igen. Resultaterne har været svingende, og et par gange, hvor jeg har skubbet som bluff på river, er jeg blevet fanget af spillerne, der ikke troede på mig - en kaldte sågar med es høj!  Men det har jo også sine fordele, for så får man oftere betaling, når man har noget! Vi skal se en sjov hånd fra i fredags:  

400 NL holdem 6-max. Et fantastisk bord! Jeg sidder til venstre for Minute-man1, der har hele 5137(!) foran sig. Han er en farlig donk med usunde stats. Umiddelbart ser det meget fint ud med 25 17 2,2, men der er noget alvorligt galt med ham: Han kan næsten ikke folde! Hans went to showdown er 40(!) og won at showdown er 48. Derudover har han en slem tendens til at potte den, hver gang han fornemmer svaghed. Jeg har vundet en stack fra ham (kan mærke det gjorde ham småtilted) og har 746 på knappen. Vi er kun 4 ved bordet i den her hånd. Minute_man1 åbner til 12. Jeg kigger ned på:

Ikke dårligt. Jeg 3-better til 36. Blindsene smider og Minute_man1 kalder (regnede jeg også med). Flop:

Ikke verdens dårligste flop for to sorte konger. Han checker, og jeg byder 40 ind i 78. Jeg regner med, han vil checkraise (det gør han 17%), og den har jeg tænkt mig at kalde og så kalde hans pot på turn og river (planen for den her hånd). Han folder i øvrigt kun 37% til c-bets, så jeg ville blive skuffet, hvis han smider her. Til min overraskelse kalder han ret hurtigt. Turn (158):

Han checker igen hurtigt. Jeg byder 101, og han kalder meget hurtigt. Ok hvad har han? Tænk tænk tænk. Han har ikke esser, eller konger. Han har heller ikke en otter eller et set (dem ville han ikke checkcalle hurtigt), Så han har enten en nier eller et andet par (TT-QQ?). Jeg er altså foran. Det regner jeg også med at være på river (360):

Han checker igen hurtigt. Jeg har 570 tilbage og puljen er på 360. Et normalt valuebet er vel på 280. Men faktisk er jeg overbevist om, at det ikke vil gøre nogen forskel for ham (han kan jo ikke folde), om jeg byder 280 eller skubber all-in. Så jeg skubber de resterende 570 ind. Han tænker under 10 sekunder og kalder så med:

Og 1500 dollars gør denne fredags tal lidt mindre røde.

I ‘No limit Hold’em: Theory and practice’ af David Sklansky og Ed Miller har de nogen lange udregninger over, hvor tit man skal skubbe kontra nogen lidt mindre bud, og det er overraskende, hvor tit det kan betale sig at skubbe. Så næste gang du sidder med en gunstig situation på river og prøver at finde det rigtige valuebet, så overvej lige om et skub måske ikke er det allerbedste - der er jo en grund til, det hedder no limit!

Stakkels Minute_man smed/tiltede i øvrigt yderligere 1,5K, før han forlod bordet.

Navn: XXXXX

Alder:  39 år

Arbejde: Mellemleder i større virksomhed

Familie: Gift med XXXXX og har to børn på hhv 6 og 8 år.

Bolig: Rækkehus i forstad til større by, lad os sige Herlev

Hobby: Fodbold og poker

Pokerstatus: Fisk

Det er lørdag eftermiddag, og børnene er ude hos nogle venner. Konen ser TV, så nu skal det være! Fisken tænder for computeren og downloader en pokerklient (bedst at hente og slette hver gang, for konen er ikke så meget for det der poker). Der bliver sat 200 dollars ind på kontoen (det maksimale, der efter planen må bruges på poker om måneden) . Det er ikke gået ret godt for fisken i poker hidtil. Fisken forstår det ikke rigtigt, for han ER smart og klog, og han burde sgu kunne vinde over de andre. ‘Tror du du er smartere end mig’ var der en gang en som spurgte, og fisken har nu fundet ud af, hvad han skulle have svaret: ’Nej, jeg VED, jeg er smartere end dig’. Fisken bliver i øvrigt tit kaldt fisk og svinet til, når den spiller.

Planen:

Fisken har også en plan, for han har lagt mærke til to ting:

De fleste byder stort set hver gang, hvis de har forhøjet før floppet. Og tit har de jo ikke noget! Så planen er at kalde ned med alle par og lade dem bluffe sig ihjel med deres uforbedrede es,konge

Den anden ting er, at hvis man byder ud i folk, og de ikke forhøjer (gør de i øvrigt tit), så har de aldrig noget særligt, og man kan tage puljen med et stort bud på turn. Teknikken er blevet perfektioneret, så fisken byder minimum på floppet, og hvis den bliver kaldt, så byder den pot på turn - virker næsten hver gang.

Succes:

Det starter godt! På 200NL dobler han op allerede i 12. hånd. Han kalder med es, syv på knappen, da en aggressiv spiller åbner UTG. Floppet kommer ret godt med et es og en syver. Han kalder hele vejen og forhøjer all-in på river. Modstanderen kan ikke smide sit es, konge, så det kan ikke være bedre. 200 dollars! Yes i dag kommer vendepunktet. Han bliver siddende på bordet og lidt senere vinder han en stor pulje, da spilleren fra før byder tre gange med overkort mod hans par i firere. Ha! Nu er stacken oppe på 500! Tid til at prøve NL 400.

Allerede i første hånd får han esser! Og der er masser af action foran ham, hvor cutoff forhøjer og bliver genforhøjet af knappen. Fisken kalder (man skal altid slowplaye store hænder!) bare fra big blind og det samme gør cutoff. Floppet kommer regnbuefarvet med en fire, en nier og en dame. Fisken checker, cut-off byder og bliver forhøjet af knappen. Fisken skubber all-in med esserne. Cutoff smider, men knappen kalder. Turn er et es! Super, især da det senere viser sig at knappen havde damer! River er en konge og fisken tager puljen på næsten 900 dollars! Yes! Oppe med 700 dollars - så godt er det kun gået en gang før.

Diskussion

Jeg kunne stoppe nu tænker fisken - så kan jeg cashe ud og tage børnene med i Lalandia, som jeg har lovet. Men det vil jeg som fortæller naturligvis ikke tillade, og 2 minutter efter har fisken sat sig til rette på et 1000 NL bord. Han spørger mig om han ikke kan slippe, for det her plejer at gå galt, lidt overrasket over, at han gør oprør mod fortælleren, siger jeg, at han er en fisk, og han har en skæbne, der venter.

I starten har fisken dog ingen grund til at fortryde noget (som om han kunne), for det kører bare, og han vinder den ene pulje efter den anden. På et tidspunkt får han konger og kommer all-in mod en med es,konge - cowboys’ene holder hjem, og nu har han 2200 dollars på sin konto! Så er der råd til en ferie for familien på Gran Canaria - konen vil blive så glad for at komme lidt væk, og det vil være så fedt at fortælle at poker har et betalt det hele. Så nu vil jeg stoppe siger fisken. Jeg ryster på hovedet - det er ikke din skæbne - du går broke, og det ved du godt. Er der ingen anden udvej, spørger fisken mig. Det er op til dig. Lad mig få lov at gå med pengene! Det går ikke svarer jeg irriteret. Fisk, du går broke, det er dit formål. Det er derfor jeg har opfundet dig. Og inden fisken når at sige mere, har jeg sendt ham op på et 2000 NL bord.

Slutspil

I starten går det fint. Fisken føler sig lidt skræmt over de store beløb, men er allerede begyndt at tænke på det der IWC ur han kan købe, hvis det her går godt. De første fem runder sker der ikke det store - vinder lidt og taber lidt. Fisken tænker at må være på mærkerne og sidder ud for at gå ud og hente kaffe. Da han kommer tilbage kan han godt se at alle andre også sidder ud. Han øjner en vej ud, men da han sidder ind igen gør alle andre det også. Så starten nedturen: Fisken får es, ti i small blind og kalder et raise fra cut off. Floppet kommer med es, syv, tre rainbow. Fisken byder minimum ud, og modstanderen kalder. På turn kommer der en dame. Fisken byder pot, men til sin store overraskelse bliver hans bud forhøjet til ca. det tredobbelte. Hmm det er bluff tænker den og kalder. River er en blank, og fisken checkcaller uden at tænke meget over det. Modstanderen viser es, dame og napper puljen på ca. 2000 dollars. Øv øv øv. Nå men jeg kan stadig tage ungerne til Lalandia, hvis jeg altså stopper nu, så må jeg ikke nok bønfalder fisken. Nu er jeg ved at have fået nok af dens plageri. Nej, siger jeg. Teoretisk kunne jeg gribe ind, men det ville gøre historien meningsløs. Det er sikkert en latterlig historie, siger fisken. Jeg frygter den har ret og bliver ret irriteret og lader den gå broke i løbet af de næste ti minutter.

Efterspil Det var den eftermiddag i det lille hjem i Herlev. Når det bliver lidt luft i økonomien, giver fisken nok det der poker en chance til - som så mange gange før. Kan man lære noget af det?

Det bliver lanceret som det helt store videnskabelige gennembrud hvert år, men vi ved det allerede godt: Det er jagten på stoffet dopamin, som giver de fleste lykke, mens en procentdel andre bare får problemer. Stoffet udløses af forskellige ting, som kan være forskellig fra person til person. De fleste har stoffet i moderate mængder, men for nogen tager jagten overhånd, og de bliver alkoholikere, narkomaner, ludomaner, nymfomaner eller shopaholics. 

I den nye undersøgelse, som blev beskrevet i Politiken i går, stod ludomanerne for skud. Forsøgspersonerne havde fået sprøjtet et signalstof ind i hjernen, og så blev de skannet under nogen forsøg. Det viste sig, at dem med ludomantendenser havde svært ved at udnytte motivationsstoffet dopamin tilstrækkelig effektivt. I følge forskingsleder Albert Gjedde ville en medicinsk løsning på problemet ikke være at tilføre ekstra dopamin, men derimod det modsatte. Måske kommer der en dopaminvaccination en dag?

I samme artikel stod der endvidere, at 10% af en given befolkning har en dopaminubalance og altså er i farezonen for at ryge ud i et eller andet misbrug. Det er mange mennesker! Som pokerspiller har man jo problemstillingen tæt inde på livet. Der er mange, som spørger, om man ikke har det dårligt med at tage penge fra stakkels ludomaner? Og jo det er da ikke dem, man helst vil tage dem fra. Men det er nu heller ikke ludomanerne, som man vinder mest fra, for de ryger uhyggeligt hurtigt fra på midstakes bordene, hvor man nemt kan tabe en månedsløn på en time, hvis man ikke ved hvad der foregår. Der er dog nogen, som taber uhyggelige summer. Et godt eksempel er Guy Laliberté, men som ejer af Cirque du Soleil kan han jo klare det.

Men hvad med de ukendte navne på internettet. Prøv f.eks. at gå ind på pokertableratings og slå f.eks. en spiller som Tengo (kendt taber på bl.a. 10-20 PLO hos Party) op. Siden sidste februar har han tabt 275.805 dollars av av av Det kan man jo ikke klare på en almindelig løn, så forhåbentlig er han en rig oligark (fra Rusland) - det gætter vi i hvert fald på. Der er mange af den slags spillere, som virkelig taber mange penge, men alligevel bliver ved med at spille. Så enten har de en dopaminubalance, eller også betyder penge virkelig ikke noget (alle håber selvfølgelig, det er det sidste).

Men bortset fra enkelte storsponsorer ser det ud til at 2-4 til 5-10 primært bliver besøgt af alt fra gode profesionelle til dårlige profesionelle (som har vundet penge længere nede i systemet) til amatører (nogen af dem tjener helt sikkert penge på poker). Det kan godt være jeg er naiv, men det virker ikke som om, ludomani er et stort problem i poker. I skarp kontrast til f.eks. spillehaller som ‘Pitten’, hvor alle står med tomme zombieøjne og fylder penge i et dopaminhul, der aldrig kan fyldes.

Dagens Leatherass tip om at træffe beslutninger:

• What do my opponent’s actions mean?

• What is the best action to take vs. his range of hands?

• Consider all of your options carefully before deciding and

make sure to take lots of deep breaths

Jeg er i gang med ‘Easy Game’ af Balugawhale - endnu en af de der sygt dyre E-books, der nok skal kaste en blog eller to af sig.

Det er den største beslutning med de længst rækkende konsekvenser i de flestes mennesker liv. Alligevel aner de fleste stort set intet om huskøb og forskellen på flexlån og fastforrentede lån. De fleste ved godt, at de får en lavere månedlig ydelse, hvis de snupper et flexlån. Men at de så også risikerer, at lånet bliver dyrere i længden, hvis renten stiger. Hvad ved hr og fru Jensen om renteudviklingen? Og på hvilken måde er de kvalificerede til at spå om den? Det er de selvfølgelig slet ikke! En god huskeregel: Afkast og risiko hænger næsten altid sammen: jo større risiko - jo større afkast og omvendt.

Så de fleste gør det, de plejer, eller det som virkede for naboen, og det er så risikostyringen på deres livs vigtigste investering. De er nu i godt selskab, for økonomer har også mere end svært ved at forudsige renteudviklingen på trods af elegante indviklede binomialgitre (som jeg aldrig fattede en dyt af, da jeg havde finansieringsteori).

Manglende risikostyring var vel egentlig hovedårsagen til finanskrisen? F.eks skyldes en stor del af Islands problemer den såkaldte Carry Trade. Den består i, at man låner penge i et land med en lav rente - typisk Japan - og så låner man dem ud igen (f.eks. ved at købe obligationer) i et land med høj rente. Det lyder smart, og det er det da også, når det altså går godt. Men der er selvfølgelig en risiko: Hvis yennen stiger, har man et problem, og hvis islandske kroner falder, har man et problem. Der er ofte en grund til rentespændet… Og usikre valutaer har som regel højere renter. Soros sammenlignede vist carry ttrade med at gå foran en bulldozer og samle småmønter op.

Moral Hazard

Du tager en kæmperisiko og tjener en masse penge, og forgylder dig selv og dine nærmeste med store bonusser. Systemet bliver nærmest selvstyrende: Jo større risiko, jo større profit, jo større bonusser. Til sidst låner man penge til alle, der kan stave til hus (samt ompakker lånene i kreative pakker, så ingen til sidst kan gennemskue noget som helst). Så længe boblen bliver ved med at vokse, og huspriserne bliver ved med at stige, er der ingen problemer. Men når den kollapser, som alle defacto pyramidespil nu en gang gør, kommer den fulde kraft af alt den oparbejde risiko. Hvem var det så der løb risikoen? Jo, det viste sig at være skatteyderne! For bankerne var ‘too big to fail’ - et klassisk moral hazard problem, hvor bankerne kan løbe store risici på resten af befolkningens vegne.

Af samme grund er Obama klar med en større regulering af den finansielle sektor. Risikostyring bliver med andre ord de helt store buzzord de næste mange år. Og hvem er det lige, som er eksperter i risikostyring? Ja, nemlig!

Pokerspillere

Poker handler langt hen ad vejen om at vurdere og prisfastsætte risici. Men selv om pokerspillere egentlig ikke laver andet, er det dog ikke ensbetydende med, at de automatisk vil være gode til at vurdere risici i ‘den virkelige verden’ - i hvert fald ikke uden at bruge en del tid på at omstille sig fra en verden med 100 big blind osv. til en makroverden med 6 bloombergskærme. Personligt har jeg ikke outperformet markedet, så det kræver nok lidt mere end bare at være pokerspiller… Men tankegangen fra poker er sikkert god i en investeringsbank.

I forgårs fik jeg lejlighed til at bruge en af ideerne fra Leatherass bog. Det er et risikabelt og sjovt move:

400 NL Hold’em 6-max. Sidder i cutoff med 1230 foran mig. Min hånd:

På det her tidspunkt sidder to spillere ude, så defacto er jeg UTG. Normalt ikke en hånd jeg åbner, men spilleren i big blind virker dårlig, så… Åbner til 12. Knappen No_LuckOr er en spacy fætter. Hans stats er 26 23 2,1. Han har 465 foran sig og 3-better nu til 24?! Typisk fishymove. Han har da også tabt 7642 på 5,3K hænder i min base. De øvrige smider, og jeg kan kalder (lidt loose).  Flop(54):

Jeg checker (med intentionen at folde til et bet). Til min store overraskelse checker han bagved. Han C-better 66% normalt og 74% i reraised pots. Hvis han havde noget godt, ville han helt sikkert have budt her. Jeg sætter ham på et mellempar (55-77) eller to overkort. Turn(54):

Nu er jeg blevet interesseret i puljen, for der er pludselig en perfekt chance for at udføre ‘the hammerblow’. Jeg checker igen, og han byder 39. Jeg checkraser til 160! Det ser så fishy ud, for hvad er det lige jeg checker to gange og så ovebetter på den måde? No_LuckOr er typen der hader at folde, så han kalder selvfølgelig. Det skal man være glad for i følge Leatherass! For efter hans check behind på flop, kan han aldrig kalde et riverskub. River(374):

Måske ikke den perfekte kort, men… Jeg shover ind for resten af mine chips med min konge høj. Han tænker to sekunder og smider så

Han havde slået flere af Tiger Woods rekorder og var på vej til en meget lovende karriere som golfspiller, da han blev ramt af et voldsomt hjerteanfald som 23-årig. Navnet er Dusty Schmidt, men han er nok bedre kendt som ‘Leatherass’. Efter hjerteanfaldet var han tvunget til at arbejde i familiens legetøjsfirma. Lønen var ikke ret god, og Dusty hadede det - især fordi hans chef var hans tyranniske far, som han troede, han var sluppet væk fra. Så kommer poker ved et tilfælde ind i hans liv. Han er hooked med det samme, for her er vejen til frihed og økonomisk uafhængighed af den forfærdelige far og hans rådne legetøjsfirma.

Dusty griber poker meget systematisk og ambitiøst an og får hurtigt stor succes. Han var den mest vindende på high stakes i 2007 og 2008, og han har aldrig haft en tabende måned. Dertil kommer, at han spiller meget, altså virkelig meget. Han har i følge eget udsagn logget mere end 7 millioner hænder online og i processen fået tilnavnet ‘Leatherass’. Hans approach til poker beskriver han i den nye E-bog ‘Threat your poker like a business’. Den er tilgængelig fra hans hjemmeside , og er efter min mening alle pengene værd. Hans ide er simpel: Du vil tjene penge på poker, så mange penge som muligt, hvordan gør man det bedst?

Der er ikke noget revolutionerende i bogen, men den er alligevel ganske tankevækkende, for Dusty når hele paletten rundt (mad, søvn, familie, lager, kapital)og så bliver det hele krydret med indlæg fra Sportscoach Jared Tendler, hans kone (Leatherass wife) og derudover er der forord af Mark Bolt og efterskrift af Nick (Stoxtrader) Grudzien. Dusty går efter at øge de små edges hele tiden hele vejen rundt, og det er vejen frem for i hvert fald sådan som undertegnede.

Vigtigste ideer:

1) Spil mere! De fleste får ikke spillet nok (gælder i hvert fald mig - som hellere vil være på ferie).

2) Spil så mange borde du kan, også selvom det går marginalt ud over indtjeningen på hvert bord, bare den samlede indtjening stiger. Han fik dermed overbevist mig om, at 4 borde ikke nødvendigvis er optimalt, og jeg har endelig taget mig sammen til at bestille en 30 tommers skærm (bruger normalt to 22 tommers)

3) Fordel din tid med 80% spil og 20% studie af poker

4) Spil kun det samme spil (jamen Omaha er så sjovt)

5) Undgå distraktioner, når du spiller - det er alvor!

6) Få rakeback

7) Sæt procesorienterede mål

Selvom bogen primært er om, hvordan man samler alle de små oversete edges op, så er der også noget om pokerstrategi. Og det er faktisk fremragende! Dusty giver forskellige interessante ‘lines’ væk. Den følgende har jeg allerede implementeret med succes i midt spil. Den hedder:

Checking with a chip

Vi tager Dustys eksempel. NL Holdem 5/10 6-max

Du sidder i big blind med:

3 smider, og knappen åbner til 40. Du kalder i big blind, og i er to (begge med 1000) på floppet. Puljen er 85:

Du donker ud med et bud til 60. Din modstander kalder. Turn(205):

En ren blank. Du skyder igen denne gang 150, og din modstander kalder igen. River:

Hvad nu? Umiddelbart et klamt spot, hvor man nemt kan ‘valueowne’ sig selv eller risikere at blive bluffet af den bedste hånd. Men her har Dusty løsningen: Byd en chip! Du byder 10. Ideen er, at du kalder enhver forhøjning (også all-in!). Hvis din modstander har en dame, så er det sikkert med en dårlig kicker, og så kalder han nok bare dit bud. Men hvis han har et busted draw, vil han have svært ved at modstå et raise for at tage dig af din ‘et chip hånd’. Dvs. puljen stiger kun når du har den bedste hånd - virkelig smart.

Læderrøv er iøvrigt også instructor på www.stoxpoker.com. Threat your poker like a business er på sammenlagt 206 sider, og prisen på 40 dollars er i orden, selvom det ‘kun’ er en E-bog. Anbefalet.