For andet år i træk løb Food Ball af stablen i søndags og FC Foodies var med.

Jeg havde tilbragt formiddagen i køkkenet og smurt et væld af sandwiches med italiensk fyld som kogt skinke, bresaola og bøffelmælksmozzarella til holdet, så spillerne kunne få energi at styrke sig på mellem kampene.

Bortset fra mig selv, min familie, og en håndfuld venner udgjordes FC Foodies i år af bloggerne Allan Østbjerg, Terkel fra Vin osv. samt Food Snob, der var taget hele vejen fra London blot for at være med blandt Københavns bedste spisesteder!

Lidt forsinket blev turneringen fløjtet igang af Daniel Burns, der er dessertchef hos noma og initiativtager til hele begivenheden. Daniel benyttede lejligheden til at takke for sin tid hos noma. Han er født og opvokset i Canada og tager nu efter et par år hos Københavns førende restaurant til Vancouver for at starte noget for sig selv. Jeg syntes faktisk det var en smule vemodigt og blev lidt blød om hjertet. Daniel forsikrede dog, at Food Ball fortsætter til næste år, forhåbentlig med endnu flere deltagende hold.

FC Foodies første kamp var en gentagelse af sidste års indledende kamp. Vi spillede mod Søllerød Kro og kampen var næsten lige så hård, som sidste år. Vi tabte 0-2.

Jeg var dog ikke selv på banen og havde nok at gøre med at pendle frem og tilbage mellem banerne og turneringsplanen, der var slået op på siden af en varevogn, for bringe holdet informationer om de forskellige kampe.

Næste kamp bød på endnu en genganger: noma. Denne gang med et hold sammensat kun af kokke. “Vi slår jer i år!” havde en af nomas tjenere spøgt med for nogle uger siden, da jeg besøgte restauranten i forbindelse med arrangementet Cook it Raw!

Man skulle næsten tro at noma-drengene havde brugt de mørke vintersøndage på boldtræning, for det lykkedes hurtigt noma at score kampens første mål og komme foran 1-0. Jeg frygtede, at vi vitterligt ville tabe kampen, hvilket ville gøre det svært for os at gå videre. Men vi kæmpede og de kæmpede, og resultatet endte uafgjort 2-2.

Sidste kamp i den indledende runde var mod Tire Bouchon/L’Education Nationale, der var med i Food Ball for første gang. Her gik det bedre for os. Det var næsten dømt ren målfest, og vi vandt kampen 5-0. Vi var optimiske og havde fundet kampgejsten.

Vi fik herefter en tiltrængt pause, mens de sidste indledende kampe blev spillet færdigt og jeg pendlede op til bilen og hentede mine medbragte forsyninger, bananer og lidt sukkervand, som både spillere og supportere nød godt af.

Vi gik videre til anden runde og mødte her Nimb, fra Tivoli. Det skulle ikke blive nogen nem kamp. Nimb førte 1-0 næsten alle de 20 minutter kampen varede. I et af de allersidste minutter udlignede Foodies dog til 1-1, som i første omgang blev slutresultatet. Vi skulle derfor ud i sudden death for at finde en vinder. Efter en fem-syv minutters spilletid scorede Foodies og var dermed i semifinalen.

Her mødte vi Cofoco og trods en par gode muligheder var vi chanceløse over for holdet i de lyseblå trøjer. Vi tabte 0-1 til Cofoco.

Fuegos vej til finalen var meget lang idet den lige kamp mod Fischers først blev afgjort, da der var én spiller tilbage fra hvert hold. Dommer Daniel havde minut for minut mindsket holdene for at fremprovokere en afgørelse.

Ret skal være ret. FC Foddies deler tredjepladsen i turneringen med Fishers. Begge hold var møre og klar til at droppe bolden og i stedet kaste sig over nomas barbecue-sandwich med den grillede steg, der fristende havde duftet og pirret vores næsebor hele eftermiddagen.

Vinderne af Food Ball 09 blev restaurantkæden Cofoco, da de slog Fuego.

Nu var der tid til at få  sludret med de mange deltagere.

Mere end fem timer havde jeg tilbragt i Valbyparken. Selvom jeg ikke havde spillet, var jeg mærket af begivenheden. Stemningen og glæden naturligvis. Og solen, der havde skinnet pænt og holdt himlen tør hele dagen, havde skoldet min næse og kinder. Mit venstre lår er endnu stadig ømt og farvefuldt i grønlilla nuancer efter en vildfaren bold, der tilfældigt ramte mig.

Jeg droppede afterpartyet, sagde farvel og tak til Daniel og arrangørerne og kørte i stedet Food Snob i retning af lufthavnen, så han kunne komme med sit fly i tide og hjem til London.

Som ved et hvert andet sportsarrangement handler Food Ball om at være med og at få en sjov og dejlig dag. En five-a-side-turnering som Food Ball giver mulighed for at få nogle oplevelser og samværd, som er helt anderledes, end den kontekst vi normalt oplever hinandenden i, og det er dét som specielt tiltaler mig.

Fotos: Trine Lai