Verdensbloggen er stedet for danskere bosat i udlandet. Her er det Sidsel Nelund, der skriver fra Santiago, Chile. Vil du være med så skriv til verden@pol.dk.

Der var engang, hvor ordet ‘koloni’ klingede af lejrtur, bål, Bornholm og snobrød.

I dag har piben fået en anden lyd, især nu, hvor jeg står i et af de ældste huse i hjertet af Santiago i Chile. Det er et lavt, rødmalet stenhus med gårdhave og bjælker i loftet.

Husets navn er Casa Colorada, dvs. det farvede hus, og i to af dets længer kan man se scenarier af Santiagos grundlæggelse, af spaniere med skydevåben og Mapocho-indianere med spyd.

Ja, Casa Colorada er byens museum, og den historie, dette betydningsfulde kolonihus fortæller, indeholder magtbegær, triumf og undertrykkelse.

Det er søndag, og for første gang i lange tider siler regnen ned. Jeg er mødtes med en kunstner og en designer for at se på to tomme rum i museet, hvor de vil de begynde et udstillingssted for samtidskunst. Rummene passer perfekt til formålet.

I Danmark var jeg med til at starte et udstillingssted og organiserede også udstillinger, kuraterede. Det er i den rolle, de gerne vil involvere mig, som kurator og konceptmager af udstillingsstedet. Jeg er tændt på ideen.

Samtidskunst forholder sig til samtidens problematikker ud fra samtidens måder at kommunikere på. Så at udstille kunst, vise film og arrangere debatter i et gammelt kolonihus med så ladet en fortid vil være med til at sætte både historien og samtidskunsten i perspektiv.

Vi aftaler, at første konceptudkast skal ligge klar om to uger, og stiler efter at åbne i januar 2010.

Det er det, mit arbejde så småt er begyndt at bestå af: at organisere kunstudstillinger og så at skrive for forskellige magasiner her og i udlandet.

Jeg kom hertil for fem måneder siden for at leve sammen med min kæreste og for at afprøve mulighederne inden for kunstens verden efter at have afsluttet min kandidat i Moderne Kultur på Københavns Universitet.

Indtil nu, og med knofedt, held og optimisme, er det gået som det bedst kunne. Mest af alt er jeg lykkelig for at kunne opleve verden herfra; fra omme bag Andesbjergene, imellem ørken og Antarktis, ved verdens ende - og nogets begyndelse.