Annonce
Politikens blogs opdateres ikke længere. Vi viderefører debatten under nye og bedre rammer på http://politiken.dk/debat/.

Der er brug for en ny regering

tekst del

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Med skatteforhandlingerne lukkede regeringen sig endnu engang om sig selv og cementerede, at selv når det er allermest afgørende for Danmark, vælger VKO blokpolitikken frem for at samarbejde bredt. Resultatet er, at Venstre og Konservative gennem otte år har holdt Pia Kjærsgaard ved magten, mens økonomien, klimaet, integration og retspolitikken langsomt, men sikkert er kuldsejlet mere og mere.

Der er brug for en ny regering, og for Radikale Venstre er det politiske grundlag for en ny regering afgørende, ikke hvem der sidder i den. Hvis det politiske grundlag er i orden, kan vi godt sidde i regering med SF.

For os handler det om at samarbejde, finde løsninger og få gennemført radikal politik. Derfor vil Radikale Venstre altid kunne stå inden for de ting, vi fremlægger og er med til at fremlægge.

Det er helt centralt, at en ny regering fører en økonomisk ansvarlig politik. Den økonomiske politik er afgørende for, at vi kan skabe det Danmark, vi drømmer om. For at vi kan forbedre skolerne, integrationen, klimaet og sundhedsvæsnet, for at der i fremtiden ikke bliver mangel på lærere og sygeplejerske.

Danmarks økonomi er kuldsejlet under VKO, derfor kommer en ny regering til at fremlægge en genopretningsplan for dansk økonomi.

Vi skal ikke stå og se passivt til et i samarbejde, hverken med Socialdemokraterne eller SF. Vi skal søge indflydelse, påvirke og fokusere på at få gennemført radikal politik uanset hvilket område det gælder. Og det er klart, at vores opgave bliver at sikre, at en ny regering fører en ansvarlig økonomisk politik, og at den samarbejder bredt med Folketingets øvrige partier.

Annoncer
 
 
 
 
 

Indlæg i bloguniverset er udelukkende udtryk for skribenternes egne holdninger.

Margrethe Vestager

Margrethe Vestager er økonomi- og indenrigsminister.

Læs mere

Modtag en mail, når der er nyt på bloggen

RSS

 

Margrethe Vestager på Twitter