Mest kommenterede
Bliver man en dårligere læge af at have et tørklæde om hovedet?
1622 Kommentarer
Blog Margrethe Vestager
Økonomi- og indenrigsminister og leder af Det Radikale Venstre
Blogs
-
06. feb
Afskaffelse af St. Bededag vil igen straffe det arbejdende mindretal Rasmus Jarlov
-
03. feb
Uværdig vildledning Peter Skaarup
-
30. jan
Bloggen skifter adresse ... Rune Engelbreth
Seneste debat
- 2. feb. KL. 23.01
- 31. jan. KL. 11.35
- 30. jan. KL. 10.54
- 29. jan. KL. 13.00
- 28. jan. KL. 19.55
- 27. jan. KL. 11.05
- 27. jan. KL. 08.01
- 25. jan. KL. 14.22
- 25. jan. KL. 14.22
- 25. jan. KL. 12.09
Seneste tv-analyse
-
02:48
-
02:14
-
03:02
-
02:16
-
02:09
Dagsorden for det næste Danmark
| tekst | 23 Kommentarer | del |
Send artikel
Til:
(E-mail, adskil flere med komma) Fra (E-mail): Besked:
|
Min tale fra Folketingets åbningsdebat.
Danmark var et godt land at leve i. Vi havde bygget et rigt samfund på foretagsomhed, opfindsomhed og godt købmandskab. Vi havde skabt et samfund baseret på gensidig tillid og respekt. Vi havde skabt et rimeligt samfund, hvor de bredeste skuldre bar de største byrder.
Nu er vi i økonomisk krise. Der mangler vilje til at sikre den økonomiske holdbarhed. En højkonjunktur er sløset bort uden tilstrækkelige reformer og uden blik på fremtiden. Alt for længe er gode danske dyder taget for givet. Rummeligheden er blevet mindre. Tolerancen er blevet smallere og smallere.
Det eneste jeg for alvor kan genkende fra statsministerens smukke Danmarksbillede er, at der er ting, som vi både kan og skal gøre bedre. Men det er rigtig mange ting. Det er ikke bagatelagtigt få, nu-og-her justeringer eller mere straf og flere forbud.
Uanset om jeg træder to skridt frem eller to skridt tilbage for at se på vores Danmark, er der meget, der sejler, meget at forandre og meget at tage ansvar for: Økonomien, væksten, tilliden, vores demokrati og vores kultur. Der er brug for at skabe fællesskab om Danmarks udvikling.
Denne tale har stor set skrevet sig selv med alle statsministerens undladelser. Alt det, som ikke blev sagt: Om reformer, om demokrati, om EU, og om at bekæmpe angsten og finde modet. For os er det vigtigt, fordi der er to spørgsmål, som vi skal besvare:
Hvad skal vi leve af?
Hvordan vil vi leve med hinanden?
- 0 -
Hvad skal vi leve af?
Tja, kommende generationer skal i hvert fald finde ud af det, for de skal både finansiere renteudgifterne ved den statsgæld, der øges hver dag, og afdragene på gælden. Samtidig med det, skal de arbejde mere, end vi gør i dag - for generationerne på arbejdsmarkedet bliver små, og der bliver flere og flere at forsørge.
Det de kan få af regeringen og Dansk Folkeparti er fodlænker, kriminalisering, inddragelse af børnepengene og besparelser på deres uddannelser. Og samtidig viser hverken Dansk Folkeparti eller deres støtte-regering tegn på reel vilje til at gennemføre de reformer, der skal gøre fremtidens økonomi holdbar.
Det er faktisk værdipolitik. Dårlig økonomi bliver altid til dårlig hverdag for de mest sårbare og udsatte mennesker i vores samfund. De mærker det. De mærker det først. Og det slår hårdt. Mennesker med handicap, der skal kæmpe for indlysende rettigheder. Mennesker med psykiske sygdomme, der oplever, at de kommer bagest i køen til andres indlysende rettigheder, fx til rettidig behandling.
I denne uge har vi fået endnu mere dystre tal: Faldet i velstand er større, end regeringen frygtede, underskuddet er større end regeringen frygtede. Men vi vænner os jo til det, for nye tal er altid værre end regeringen havde frygtet. Det er smart af regeringen, for der er efterhånden ingen, der hæver øjenbrynene over regeringens utallige fejlskøn
Der er brug for, at krisen bliver anledningen til at gøre op med de tabuer, der har sænket sig over danske politik. Tabuet om reformer. Tabuet om en helt nødvendig modernisering af vores dagpengesystem.
Tabuet om efterlønnen. Hvis ikke det havde været så tragisk, ville det jo være til at grine af: Dansk Folkeparti og deres støtte-regering argumenterer med, at de 14-årige er mere modne i dag. Samme åbenhed gælder ikke for mennesker i efterlønsalderen. En stor del af dem er jo bedre stillet, end da efterlønnen blev indført. Der er massivt gode grunde til at fremrykke justeringen af efterlønnen - hvis modet til helt at afskaffe den fortsat svigter. For det ville være det bedste. Ligesom der stadig vil være mennesker, der har brug for en tidlig social pension.
Opgøret med de tabuer kan give os en nøgtern, åben debat om kravene til dansk økonomi. Og det kan give det helt nødvendige rum til at investere i, at den økonomiske krise vender.
Mens nogen insisterer på at diskutere kriminel lavalder, burkaer og forældrestraf for dårlig opdragelse, er der altså mennesker, der mister deres arbejde. Virksomheder, der kommer i vanskeligheder. Og en økonomi der er stærkt på vej ned ad bakke.
Der er brug for overblik. For en vækststrategi for at komme ud af krisen og ind i et reform-årti. Vi skal investere i uddannelse, i forskning, i grønne løsninger, i højteknologi og i innovation. Og det skal være nu. Nu hvor det endelig må stå regeringen klart, at dens privatiserede kriseløsning ikke virker.
Vi skal være et grønt videnssamfund:
Det begynder med en grøn vækstplan
Med en folkeskole der reelt har tilbud til alle børn - velholdt og på et fundament af tillid. Vi har afsat 1 mia. Fuldt finansieret gennem omprioriteringer og uden skattestigninger.
Med en talentstrategi - så vi kan tiltrække dygtige mennesker fra udlandet og give danske unge de bedste chancer her.
Med “skat, der virker” - en ændring af skattesystemet, så den bliver grønnere og tilskynder til arbejde.
Med et reformprogram, der sikrer en ansvarlig økonomi. Så vi ikke skal skære i hjælpen til de syge, de plejekrævende ældre og børnene.
- 0 -
Hvordan vil vi leve med hinanden?
Vores forhold til hinanden, måden vi passerer hinanden på et fortov, står ved siden af hinanden i køen på biblioteket eller i supermarkedet, diskuterer med hinanden i boligforeningen eller som frivillige i sportsklubben. Hele måden vi lever sammen på er til diskussion. Jeg oplever os inficeret med angst. Den er her allerede - værre end den influenza, vi i tide og utide vasker hænder imod ;-).
Som fru Pia Kjærsgaard sagde ved et debatmøde for nylig, da hun blev foreholdt, at der kun er omkring 200.000 muslimer i Danmark: “Jamen det føles som 800.000″.
De konservative har “det følte skattetryk”. Danske Folkeparti har “muslim-følelsen” = den oplevelse, de hver dag forsøger at pådutte os, at vi er ved at blive oversvømmet, underlagt, fordrevet fra vores juletræer, nøgenbadning og tvivlsomme dyrevelfærd i svineindustrien.
Gi’ os Danmark tilbage! Det frie, stolte, omsorgsfulde og venlige land. Netop fordi vi vil leve sammen, bliver det også et godt land. Noget, der er værd at bygge på. Noget vi kan bygge sammen - gennem krisen, gennem reformer.
De to spørgsmål hænger sammen: Hvad skal vi leve af, og hvordan vil vi leve med hinanden?
Uanset hvor rige vi er eller bliver, er det kun noget værd, hvis vores samfund er værd at leve i. Hvis vi tør leve med hinanden. Det er ikke nemt. Det er svært hver dag. Men tænk, hvor frigørende det er for hver enkelt af os at vide, at mangfoldigheden også er vores. Eller hvor frigørende det ville være, hvis vi vidste, at vi hver især havde tillid til hinanden. Det giver frihed til at gøre sit og tænke sit. Det bliver vores samfund bedre af. I hvert fald set med frihedens og de radikale briller.
Mit grundsynspunkt er, at det ikke er alt, jeg ikke kan lide, der skal forbydes. Så ville i givet fald være helt slut med blødkogte æg. Jeg kan ikke fordrage dem ![]()
Og apropos gult: EU - jeg så ikke den mindste gule plet på statsministeren. Ikke så meget som spidsen af en stjerne. Men hvis der ikke er personligt engagement i den europæiske vision, hvem vil så tro statsministeren? Jeg tror, at det eneste, der for alvor kan give troværdighed til politiske løfter om at løse problemer og finde muligheder er gennem et helhjertet ønsket om et fuldt EU. DET VIL VI HAVE NU!
Udvikling: Foghs prestigeprojekt - privatiseret bistand til Afrika - skal gå ud over samme verdens børn. Besparelsen på Unicef - FN’s roste børneorganisation - får ordene med på vejen: De har godt af at få noget pisk.
Kristeligt Dagblad 3. september 2009: “Desværre er det sådan, at Unicef, som jo er en stor organisation, ikke rigtig spiller med på den dagsorden. Derfor kan man sige, at Unicef her får et dask med pisken i håb om, at de vil blive mere imødekommende over for den dagsorden,” siger Ulla Tørnæs.
- o -
Der virker som om, regeringen synes, alle har godt af at få noget pisk - gad vide, om det er egen erfaring?: Unge på vej ud på en kriminel løbebane, forældre til unge, der ikke er “i gang”, enlige, der selv vælger at bliver gravide, børn, der trænger til at få en elektronisk fodlænke. Listen er lang. Rigtig lang. På listen er også FN-organisationen Unicef.
Det er en tankevækkende holdning, at man kan piske sig igennem. Vi har brug for det modsatte. Vi har brug for en ny begyndelse. På at finde de kræfter, der skal til.
For bandekrigen skal standses. Børn skal ikke kunne rekrutteres. Vores forslag er flere medarbejdere på gaden efter succesfulde forsøg med såkaldte “hot spot”. Og socialrådgivere på skolerne. Politiet har fået en blanco check til at bekæmpe bandekrigen. Nu skal den sociale indsats op i samme gear.
For uddannelserne skal være ordentlige og attraktive - uanset om det er til tømrer eller til talepædagog. Og det koster både penge og menneskeligt engagement hos lærere og ledelser. Vi vil prioritere uddannelse - større taxametre og bedre uddannelse til lærere.
For papirtyraniet skal brydes. Skemaer bestemmer alt for meget og tager alt for meget tid. Tilliden skal findes frem og være det fundament, som en god, borgernær offentlig sektor bygger på - og det vi bygger med er faglighed og ledelse.
Vores forslag er tillidsreform - gode grunduddannelser, efteruddannelser, plads til ledelse og et hidtil uset effektivt lugearbejde i regler m.v. Det som skal give plads til at vokse er menneskelighed og faglighed og ledelse. [det kan være, at vi skal gå så effektivt til værks, som jeg har set min far gøre overfor skvalderkål: Det kræver, at jorden sigtes for at alle rodtrævler fjernes.]
For værdigheden skal genoprettes. En dement gammel mand sættes i fængsel, fordi han er flygtet fra trusler og efter at hans café blev sprængt i luften. Det kan ikke være rigtig, at Danmark sender mennesker ud med fly om natten til en situation, som Danske Folkeparti og deres støtte-regering ikke vil tage ansvar for.
For Danmark skal være helt og fuldt medlem af den Europæiske Union. Det er vor tids mulighed for at tage et solidarisk og effektiv ansvar for vor tids problemer og muligheder - organiseret kriminalitet, miljø, klima, kapitalens rå magt, osv. osv.
For vores demokrati skal udvikles. Vi står lige over for et af de afgørende valg: Kommunalvalg og regionsvalg. Det har betydning for velfærd for hver borger. Og der er brug for at genoprette tilliden mellem kommuner og stat - så det bliver politisk arbejde og ikke bare administration.
- o -
Der er en dagsorden for det næste Danmark. Danmark efter Dansk Folkeparti og deres støtteregering. Et mangfoldigt, frit, venligt, stolt og åbent Danmark. Vores Danmark. Og det er der!
Ja lad os få flere pædagoger ud på gaderne, det skal sgu nok hjælpe. Gad vide om de også får til opgave at penetrere rockerborgene. Eller dur rockerne ikke som ofre, Margrethe???
Jeg synes det er en flot tale med et godt fokus på reformer - jeg kan bare ikke se hvordan de radikale vil får dem igennem med en S-SF regering - jeg har til gengæld set udspillet "Fair Forarmning" som på ingen måde kan spille sammen med de radikales gode og gennemarbejdede skatteudspil - Vestager jeg synes at de radikale skal stå uden for en eventuel rød regering og sælge deres stemmer mod ansvarlighed - et tilsagn til Helle og Villy betyder at jeres indflydelse bliver minimeret - og jeres stememr skal arbejde for reformer - derfor var det også skuffende da i valgte at forlade skatteforhandlingerne i utide. Danamrk har brug for de radikale som den uafhængige spiller på midten som tager økonomiskpolitik seriøst når nu ingen udover jer og Liberal Alliance gør det.
Jo mindre indflyde radikale har på Danmark, jo bedre.
Nogenlunde sympatisk ikke-socialistisk skattepolitik, men så er kvoten af roser man kan bruge på dette lille ligegyldige parti brugt.
Det er sjovt du nævner det, fordi selvom de radikale venstre aldrig har været et specielt stort parti, har de altid formået at få ret stor indflydelse. Partiet er måske lille, men næppe ligegyldigt.
Hellere 1000 Radikale partier end et facist parti = DF.
Ud med alle racisterne NU!!!
Super super flot tale. og så længe RV holder sig fra de andre partiers fjolletobak, og besinder sig fra at komme med useriøse tiltag, i jagten på stemmer, så vil RV opleve en kæmpe fremgang.
Mvh. visionær
De radikale mistede reelt magten, da de ikke forstod at almindelige danskere ikke ville have DK oversvømmet med mennesker, de ikke havde redskaber til at tage sig ordentligt af. I har stadig ikke taget folket alvorligt på det punkt.
I dag er det DF (15%,) der bestemmer. Hvis I ikke kommer ordentligt i opposition og tager det seriøst, bliver det også sådan efter næste valg. folk vil have Konkrete udmeldinger, som I vel at mærke Mener!!!Der kunne I lære meget af DF.
Fin snak, men det bliver ved snakken!
Det er godt med politikere som dig vestager. Kun er ejg uenig med dig om efterlønnen, der er indgået forlig og forlig skal holdes. resten kan vi godt blvie enige om. Fint du og Thorning samt Villy alle rækker hånden ud, så mon ikke I også finder de fællesfodslag. Man er jo ikke ultimativ hos de radikale vel, så formålet med en ny regering må være det der er vigtigst for CV holdet frem for alt andet. og jeg synes godt om S og SF skatteudspillet så hvis 45 % gør det af CV vælgerne så er de tmeget at kræve at 5% fra R skal have større indflydelse end rimeligt er.
Jeg er helt tryg ved bevidstheden om at Vestagers sølle flok ikke kommer til at sætte dagsordenen i Danmark i overskuelig fremtid.
Kære Marianne. Da jeg hørte Morten Løkkegaard sige på fjernsyn, at skattelettelser på arbejde skal finansieres vha øget skat på fortjenester ved salg af bolig, fik i min stemme ved næste valg. Jeg har ikke stemt på jer før, men fremover går min stemme til det parti, som tør gå i gang med de nødvendige reformer. De fleste prisstigninger på ejerbolig er samfundsskabte - de har intet med personlig fortjeneste at gøre!!! Har finanskrisen ikke lært os, at der er forskel på rigtige penge og finansindustriens matodorpenge og rentefrie lån? Hvornår ser vi konsekvensen af den erkendelse ført ud i praksis? I har min stemme så længe i holder jer på reformkursen. Sørgeligt at læse de hånende kommentarer hér på siden - vær sød at fortsætte med at tale fornuft til en ufornuftig befolkning.
Walther hvis man ikke synes at de radikale skal have indflydelse på skattepolitiken så skal man jo stemme på et andet parti, hvis jeg stemmer på de radikale gør jeg det fordi jeg ved de er ansvarlige og ikke vil lege julemænd som Villy og Helle. - De radikale vil naturligvis heller ikke bevare den skadelige efterløn... det vil kun uansvarlige partier!
Jeg forventer at de radikale vil kæmpe for flest muligt af deres økonomiske synspunkter og om nødvendigt tvinger S-Sf til valg hvis de ikke vil føre en ansvarlig økonomiskpolitik.
Rigtigt er det i hvert fald, at tilliden er borte.
Ikke bare borte, men helt forsvundet.
Og jeg har altså meget svært ved at forstå, hvad der skulle bringe den tilbage???
Det er jo bla. jer politikere, der har raget skrupelløst til jer selv på andres bekostning. Og guderne skal vide, der var ikke noget at tage fejl af i de glade friværdidage. Men der var kritikken af den økonomiske politik sandelig nem at overhøre. Og forslagene til en oprydning, er idag sandelig også nemme at overse.
Faktisk er det eneste der fylder, netop kravet om endnu flere "hjælpepakker" som helt uskyldige mennesker skal slås med at betale regningen for.
I politikere har svigtet fælt. Og i er nødt til at gå.
Kære Radikale,
Det er jo jer der igen ikke har forstået realiteterne. Vedrørende UNICEF, så er der blevet skåret ned på deres bidrag, fordi UNICEF har nægtet at indordne sig efter det program for "One UN" ("Et fælles FN") som er vedtaget af General Forsamlingen i New York. UNICEF opfører sig som en stat i staten, som en multi-national virksomhed, der argerer magtfuldkomment og egenrådigt, og som ved bedre, og som nægter at indordne sig efter de givne anvisninger fra General Forsamlingen . Rigtigt, som du skriver, så er UNICEF's portefølje verdens børn, men det er verdens børn der er blevet taget som gidsler af UNICEF's magtsyge og egenrådige bureaukrater -
og ikke af den danske regering. Regeringen gør det eneste rigtige, de prøver at tvinge UNICEF til at følge synd fornuft og operationelle retningslinier, men De Radikale mener åbenbart man skal belønne en organisation der føler sig langt hævet over alle andre, nægter at indordne sig, og som fungerer efter samme magtrationale som en multinational monopol virksomhed? Det er sørme synd for verdens børn hvis de radikale kommer til magten!
Ja, sporene fra de Fatale Venstres
indflydelse skræmmer stadig overalt
http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-25760267.html
Alle er enige om at Danmark er sygt. Oppositionen mener selvfølgeligt at det er regeringens skyld. Det er omtrent lige så konstruktivt som at give lægen skylden hvis patienten ikke bliver bedre. Jeg kan se mindst fem mulige grunde til manglende fremskridt:
1) medicin gives i for lille dosis
2) medicin i for stor dosis
3) helt forkert medicin
4) lægen har ikke begreb om hvad han arbejder med
5) det er en epidemi som videnskaben endnu ikke har nogen løsning på
Det er ret smalsporet at per refleks udpege nr 4 som anledningen. Selv tror jeg at nr 5 er mere sandsynlig fordi problemerne er nøjagtig de samme i alle andre Europæiske lande: Mistillid mellem folkegrupper. Pia Kjærsgård findes kun i Danmark, så hun kan ikke gerne holdes ansvarlig for den samme sygdom i hele Europa.
@Torben Caroc
Hmm - Problemet her er desværre, at lægen selv har påført patienten sygdommen. Og det rager iøvrigt lægen langsomt, om patienten lider. Fordi lægens profit og handlefrihed stiger i takt med patientens lidelser.
Og nu afventer og forventer lægen faktisk hæder og ære for at lindre patientens smerter.
Velkommen til Danmark anno 2009.
Fint formuleret. Under regeringens år ved magten er der blevet MARKANT lavere til loftet. Det er laveste fællesnævner og primitivitet på alle hylder. Skovlen Fogh forlader et land der ikke engang kan leve op til at komme med i Euroen. Men han fik da sin statsministerpost. Sørgeligt at se Danmark i denne forfatning.
Mange hilsener og med håbet om en kommende menneskelig regering. Vi trænger i høj grad til at få skiftet den nuværende ud.
"Gi’ os Danmark tilbage! Det frie, stolte, omsorgsfulde og venlige land. Netop fordi vi vil leve sammen, bliver det også et godt land. Noget, der er værd at bygge på. Noget vi kan bygge sammen - gennem krisen, gennem reformer." (Magrethe Vestager)
Væk med den gensidige forsørgelsespligt:
http://forsoergelsespligt.skrivunder.dk/
Et lille skridt for dig, et kæmpeskridt for dem det rammer.
Mvh
Godt at se at der er nogle der mener der skal et nyt Danmark til. Spoergsmaalet er blot om det ikke er lidt sent, og et andet spoergsmaal er om det mon er de nuvaerende politikkere der kan og skal levere varen.
Danmarks udvikling er nu en nedgroet negl paa saa mange niveauer, at det nu kraever et kirurgisk indgreb at rette op paa det. Skattepolitikken har vaeret doedsdoemt i aarevis. Momsen er katestrofal. De services som danskerne modtager som tak for skattepengene bliver daarligere og daarligere, eller er helt forsvundet. Integreringen af flygtninge er nok den daarligste i Europa, dem mellemfolkelige forstaaelse er for stoersteparten af danskere en by i Rusland, og behandlingen af minoriteter er i det hele taget uacceptabel i forhold til alle de lande vi gerne vil sammenlignes med.
Mht lov og orden, Hells Angles vil formenligt indenfor det naeste aarti overtage kontrollen med det uofficielle Danmark, og med deres principper regulere den Danske underverden vaesenligt mere effektivt end politiet vil vaere istand til.
Den frie entreprise eksisterer ikke, og har vel egenligt aldrig vaeret det. Berufsverbot eksisterer forsat i bedste velgaaende, og fagforeningerne fungere mest af alt som mafia'en fungerede i 20' amerika. Dvs frivillig tvang, og intet kan ske uden at der falder lidt af til dem.
Hvad Danmark som samfund maa goere sig klart er at der er mange andre lande i Europa som driftige Danskere kan emmigrere til, og derved blive del af samfund der er langt mere fremstaaende, baade kommercielt, socialt og kulturelt. Lande hvor man IKKE betaler 90kr af hver 100kr tjent tilbage til staten. Lande som mener at individer er hvad der skaber muligheder, hvorfor staten er til for individerne og ikke omvendt. Udrejser den driftige del af befolkningen er drer intet haab tilbage.
Regn ikke med at de nuvaerende politikkere kommer Danskerne til hjaelp. De har deres paa det toerre. De fleste ender med en international post som ingen forstaar, og saa har de udover et sugeroer i pengekassen ogsaa immunitet overfor skattefar, da de garanteret har levet regler for skattefrihed for parlamentarikkere.
Ja, Danmark traenger til et nyt Danmark, men det bliver ikke de nuvaerende indavlede politikkere der kommer til at levere det. Der er ganske enkelt ikke nok incitament for dem til at levere en saadan ydelse. Det maa I MENIGE danskere sgu selv mande jer op til at levere.
Det er heldigvis ved at gå op for mange, at de siddende politikere er en del af problemet, men ikke af løsningen.
00'erne - Det forbandede årti - Bør give anledning til selvransagelse.
Ha ha. Som om S,SF og R kan gøre en skid mere, de har sgu haft chancen mange gange, men hvad var det nu lige, vi så..? Vestager, du må jo tro, at alle er blevet demente!
Husker osse, da I lovede, at efterlønnen skal der ikke røres ved, ha ha ha. Mange jeg kender, som ellers altid stemte på S, siger, at det vil de aldrig nogensinde gøre efter sådan en omgang løgn.
Måske samfundet er blevet en smule mere barskt i de senere år under VKO, men de har da ellers øget antallet af offentligt ansatte betragteligt. Nogle tror, at det kun er jer, som kan finde ud af det, men der kan man se.
Indvandrerdebatten: Bare fordi man nu vil stille et par krav til bøllerne, synes du, det er synd for dem. Gå hjem og vug.
Kære Margrethe
Din hukommelse er kort. Du har glemt, hvordan det var før 2001, hvor skatter og afgifter var ved at knække selv de bredeste skuldre. Det sagde de radikale selv. Men det har du glemt. Du har også glemt, at de radikale med jeres naivitet og ukritiske indvandringspolitik selv bærer en stor del af ansvaret for de problemer, der i dag er i gaderne i København og for den indvandrerfjendtlighed, som findes idag. Tag dog et ansvar.
mvh
www.jørgenbech.dk
Indlæg i bloguniverset er udelukkende udtryk for skribenternes egne holdninger.
Modtag en mail, når der er nyt på bloggen
Seneste indlæg
4. okt 2011 kl. 22.34
Radikale tager ansvar i den nye regering
18. sep 2011 kl. 14.50
Tak for valget. Klar til arbejdet!
15. sep 2011 kl. 08.17
Tid til det endelige opgør. Vi har brug for din støtte.
Seneste kommentarer
9. feb 2012 kl. 09.14
"This blog is very much worthy of a bookmark. ..."
8. feb 2012 kl. 00.52
"Once I initially commented I clicked the -Not..."
1. feb 2012 kl. 07.52
Margrethe Vestager på Twitter
Hele Danmarks Dirch...
Se eller gense de bedste klip med Dirch, oplev Nikolaj Lie Kaas fortolkning af den folkekære skuespiller, eller få den store boks med de 10 bedste Dirch Passer-film. Alt sammen til Pluspris.
Pluspriser fra 80 kr.
|
|
|
|
||||
|
Pluspris 80 kr.
Alm. pris 100 kr
|
|
Pluspris 59 kr.
Alm. pris 69 kr
|
|
Pluspris 679 kr.
Alm. pris 799 kr
|
|
Pluspris 1749 kr.
Alm. pris 2130 kr
|







Loading ...




God tone i debatten
Hjælp os med at sikre en sober debat. Hold dig til saglige argumenter, og brug klagefunktionen, hvis du støder på bandeord, krænkelser eller personangreb.
›Læs reglerne for kommentarer LUK OG SKRIV KOMMENTAR