På to dage har vi fået en stor regeringsrokade og et ”arbejdsgrundlag”. Først og fremmest til lykke til de nye ministre og til de ministre, der har fået nye opgaver. Med så mange nye ministre har Løkken en lejlighed til at sætte ”plejer” på porten og få friske øjne på de seneste års regeringspolitik.

Og det er friske øjne, der har set på dansk økonomi. Endelig har regeringen en nøgtern vurdering af dansk økonomi. Den er dårlig. Der er brug for reformer og der er brug for stor ansvarlighed i den økonomiske politik.

Mens jeg skriver dette fremlægger finansministeren regeringens økonomiske politik (men nu er han kommet til punktet, hvor han skælder ud på S*SF….).

Regeringens økonomiske politik ligger i det, som de kalder ”konvergensprogrammet”. Det har karakter af tilståelse. En tilståelse af regeringens manglende rettidige omhu. Finansministeren konstaterer selv, at der før krisen var godt udgangspunkt for at løse udfordringen - regeringen gjorde det bare ikke. Det er med andre ord sværere nu, end det kunne have været.

Statsministeren gør det også sværere for sig selv, end klogt er. I 2015 mangler 31 milliarder. Efterlønnen koster ca. 18 milliarder. Alligevel freder statsministeren efterlønnen i 30 år. Hvordan skal problemerne så løses?

Regeringen har skabt et nøgternt billede af de økonomiske problemer. Men de er ikke i nærheden af at have et billede af løsningerne. Og det på trods af, at statsministeren uden tøven slår fast, at en god økonomi er fundamentet for alt det gode alle vil – hvis pengene er der.

Radikale Venstre er i arbejdstøjet og klar til at tage fat. Uanset hvor svært det er. Vi har fremlagt en genopbygningsplan. Vi har konkrete reformforslag og forslag til hvordan vi skaber vækst. Målet er sund økonomi – fordi det ellers går ud over de mest sårbare og udsatte mennesker i vores samfund.

Vi håber ikke regeringen planlægger at spare sig ud af problemerne, for så betyder det massive forringelser af velfærden. Så bliver det afvikling frem for udvikling.

Vi står klar ved reformvejen. Vi håber regeringen ligger vejen forbi. Alt andet vil være både økonomisk og socialt uansvarligt.

Billedligt talt vil statsministeren og finansministeren gerne til Rom – men desværre kan han ikke sige, om han vil køre over Storebælt eller tage færgen Rødby-Puttgarten. Men de når aldrig frem, hvis de ikke vælger klart og konkret – og siger det åbent til vælgerne.

Radikale Venstre har lagt en rute: Vejen til sund økonomi går over reformer – og der skal holdes en god hastighed.