Annonce

Svaret er stadig: Uddannelse!

tekst 24 Kommentarer del

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Spørgsmålet er, hvad vi skal gøre for at håndtere en stadig mere åben verden med stor konkurrence – og nu også med dyb økonomisk krise. I Radikale Venstre har vi et mål for Danmarks unge. Vi vil gerne have, at 95 procent af en årgang får en ungdomsuddannelse. Det er heldigvis et mål, vi deler med resten af oppositionen, og det er faktisk også et mål, som den nuværende regering siger, den støtter.

I udgangspunktet jo en opløftende nyhed; tænk at hele Folketinget kan blive enige om noget som helst. Men bare æv - det er alt for godt til at være sandt. For desværre er uddannelsesområdet et af de områder, regeringen har forvaltet dårligt siden 2001. Femten års fremgang er smuldret i hænderne på dem. Siden VKO kom til er det kun gået tilbage med andelen af unge, der gennemfører en ungdomsuddannelse.

Faldet i andelen af unge der får en ungdomsuddannelse betyder, at vi nu kommer med to konkrete forslag til, hvordan vi kan få andelen til at stige. Sammen med den øvrige opposition.

For det første foreslår vi at oprette en ny fleksuddannelse som en tredje vej til en ungdomsuddannelse udover vejen gennem gymnasierne og hf og vejen gennem erhvervsuddannelserne. Målgruppen for fleksuddannelsen er unge, som har risiko for at falde fra en almindelig ungdomsuddannelse eller som allerede er droppet ud. Den nye fleksuddannelse giver mulighed for at kombinere de eksisterende uddannelser på tværs eller give længere tid, så alle unge kan gennemføre en ungdomsuddannelse med et afsluttende kompetencebevis. Fleksuddannelsen skal give de unge mulighed for at starte på forpligtende forløb - sammen med en gruppe med samme behov.

For det andet er der behov for en taksameterreform, der giver ro om økonomien på hver enkelt institution. Det er skadeligt for uddannelserne, når der er årlige – og nogle gange pludselige – sparerunder. Ideen er ikke at øge ressourceforbruget, men at fordele ressourcerne på en mere relevant og en mere stabil måde. Kontinuitet er vigtigt, så uddannelsesstederne ved, hvad de har at gøre godt med, og så de kan planlægge ud i fremtiden.

Vi vil have et grundtilskud afhængig af skolens størrelse eller kapacitet. Der skal indføres en reguleringsfaktor for at give nødvendige ekstra midler til de uddannelsessteder, hvor der er særlige sociale forhold, der kan give store frafald. Derudover skal færdiggørelsestaksameteret afskaffes ved, at det lægges oven i det almindelige taksameter, og så skal grundtilskuddet være rullende fireårige bevillinger, så der gives mulighed for en mere stabil økonomi og langsigtet planlægning.

Grundlaget skal være i orden. Nye uddannelser og stabil økonomi gør det ikke alene. Der er brug for tillid. Tillid til at lærere, ledere og andre ansatte i uddannelsessektoren godt kan selv. Trods adskillige såkaldte kvalitetsreformer fra regeringen gennem årene, er det tydeligt, at mistilliden til de ansatte i uddannelsessektoren er udbredt regeringen. Derfor vil jeg sige til regeringen: Slip taget. Tro på, at de fagligt dygtige og menneskeligt engagerede lærere og ledere godt kan. For det kan de godt!

Der er behov for at gå nye veje eller genfinde gamle farbare veje, så unge får deres uddannelse. Det er en af de centrale politiske kampe for Radikale Venstre.

I øjeblikket er vi helt nede på, at bare knap 80 procent får en uddannelse. Vi er helt nede på 1993-niveau og altså tilbage på et niveau fra før 95-procentsmålsætningen overhovedet blev formuleret i 1995 af SR-regeringen. Hver femte ung forlader i dag folkeskolen og får ikke mere uddannelse. Nogle har faglige problemer, svært ved at læse breve fra myndighederne, læse avis og undertekster på tv, læse en manual på arbejdet og skrive en e-mail. Andre har andre problemer med at gennemføre en uddannelse, fordi de har psykiske problemer. Så sent som i dagens aviser fortæller rektorer om det stigende behov for psykologhjælp til de unge. Der er virkelig meget at gøre.

Indsatsen for at få landet uddannelsesmæssigt på ret køl igen haster. Vi står i en dyb økonomisk krise. Vi kan se de øgede krav på fremtidens arbejdsmarked og den stigende internationale konkurrence. Og kravene for at kunne begå sig i vores demokrati og mediebillede kræver solid grundlæggende viden og tillid til, at man kan deltage – både med spørgsmål og svar – i den offentlige debat m.v.

Svaret er uddannelse!

God tone i debatten

Hjælp os med at sikre en sober debat. Hold dig til saglige argumenter, og brug klagefunktionen, hvis du støder på bandeord, krænkelser eller personangreb.

Læs reglerne for kommentarer LUK OG SKRIV KOMMENTAR

KOMMENTARER

 
 
BEMÆRK Din email bliver ikke offentliggjort på Politiken.dk
Læsernes kommentarer 24
Af B 16:35 5. MAR

Tja jeg ved snart ikke.

Det Danske folketing er udelukkende besat af akademikere, som godt nok har formået at rage grundigt til sig selv.
Men se lige hvordan det som helhed er gået med nationen Danmark og dens fremtidige udsigter.

Nej vel - De har ødelagt langt mere end Anker Jørgensen kunne have gjort på 50 år.

Nåh nej, det er selvfølgelig noget udefrakommende - De Danske politikere er jo helt uden skyld. (Men hvad pokker er det forresten så lige, vi skal med dem?)

...

Helt ærligt Margrethe - Vi vil jer ikke mere - Hverken dig eller de øvrige korrupte "rage-til-sig-selv" platugler i det Danske folketing.

Af Jan Grønlund 17:00 5. MAR

Margrethe Vestager har naturligvis ret. Dertil kommer flere midler til universiteter og forskning for at sørge for at blive i solsiden i globaliseringens verden. Mange ender i job, som de ikke egentlig ikke er uddannet til. Det smarte ved uddannelse er, at man får metoder til, hvordan man får viden nok til at kunne udføre andre job. En uddannet befolkning kan bedre skifte job efter nye skiftende udviklinger. Som eksempel kan en civilingeniør skifte til at at være IT-specialist, fordi under uddannelsen lærer civilingeniøren vældig meget om IT.

Af Geert Christensen 17:03 5. MAR

Der er ingen tvivl om at uddannelse er vigtig, men det glemmes hyppigt at uddannelse er et middel og ikke et mål. I den sammenhæng et par kommentare:
1. Når andelen der ikke får en ungdomsuddannelse er faldet (relativt ubetydeligt) så skyldes det med al sandsynlighed, at mange unge som har det svært i uddannelsessystemet, fandt et arbejde istedet for at deltage i uddanenlsesaktiviteter
2. Om dette vil komme dem til skade i fremtiden er tvivlsomt. Det er rigtigt at de personer der får en uddannelse klare sig bedre end de, der ikke får en uddannelse, men det skyldes i høj grad, at der sker en selektion, så det er de bedst egnede der uddanner sig. De fundne effekter af uddannelse er af denne grund overdrevet.
3. Det er et udtryk for klarsyn at ville lave nye uddannelser for at nå 95 pct. målsætningen. Den er ellers ganske urealistisk. Skal den nås sker det bedst ved at oprette noget, vi idag ikke ville kalde det en uddannelse, tvinge folk igennem det, og efterfølgende kalde dem uddannede. Effekten vil naturligvis være begrænset, men man kommer tættere på de 95 pct. og kan sætte et kryds i bogen.
4. Læseproblemerne er reelle. Årsagen til problemet er det kulturradikale syn på skolegang, som lader hånt om faglighed. Havde vi ikke haft PISA-testene havde vi iøvrigt idag stadig diskuteret, om der overhovedet var et problem. Undervisning i basal faglighed og test af dette er til gavn for de svageste.
5. Den radikale reform må ikke give ekstra udgifter, men man vil give institutionerne penge afhængigt af de sociale problemer. Idag koster en indvandrerelev i københavns ca. det dobbelte af en etnisk danske elev. Hjælper flere midler. Det er tvivlsomt. Flere midler til socialt svage (som i overvejende omfang er indvadnrere) giver færre midler til den "normale" elev. Selv om det er rimeligt at ville hjælpe elever med svag baggrund, så kan citronen også presse for hårdt.

Af Flemming Clausen Nielsen 17:43 5. MAR

Margrethe Vestager skriver bl.a.:

"Nogle har faglige problemer, svært ved at læse breve fra myndighederne, læse avis og undertekster på tv, læse en manual på arbejdet og skrive en e-mail."

At børn forlader den danske folkeskole som mere eller mindre analfabeter er ikke noget nyt problem.

Problemet tog sin begyndelse allerede i 1970'erne, hvor det blev betragtet som irrelevant terperi og udenadslære, at børnene lærte det danske skriftsprog at kende!

Af Bo Palle 19:37 5. MAR

Uddannelse er en forældet og i høj grad udvandet universalløsning på alverdens problemer. Men en flok luddovne og retningsløse mor og far pleasere, der læser digte, de ikke forstår, kan ikke rette op på nutidens problemer. Humaniora er blevet en skygge af sig selv, og folk der vælger at arbejde og få erfaring i det private ikke bare lærer mere og hurtigere, de udvikler også netværk, arbejdsdisciplin og betaler ikke mindst skat. Hvad fanden skal vi med flere overanalyserende, virkelighedsfjerne, uselvstændige, navlebeskuende akademikere, der kombinere arrogance med uvidenhed og forkælet umodenhed? Mere uddannelse og demokrati? Det lyder som noget fra forrige årtusinde.

Af Flemming Clausen Nielsen 23:32 5. MAR

Bo Palle 19:37 5. MAR.

DU HAR DA TRODS ALT LÆRT AT SKRIVE DANSK, HVIS ELLERS AT DET ER DIG, DER HAR SKREVET ÉN I ØVRIGT USERIØS TEKST!

Af Jens Kjærbøl 23:46 5. MAR

Margrethe Vestager forlanger tillid til lærerne og beskylder regeringen for udbredt mistillid til samme gruppe.
Jyllands-posten har for nylig kunnet bringe endnu et bevis på en slap læreruddannelse. Under halvdelen af seminarieeleverne møder op til undervisningen. De får deres eksamensbevis alligevel efter de normerede 4 år. Det er naivt at have forhåndstillid til sådan en uddannelse.
Første Pisa-undersøgelse viste, at 3. klasse-elevernes læsefærdigheder lå på banan-republik-niveau. Forud havde forældre og politikere vist lærerne særdeles stor tillid, bl. a. fordi lærerne havde markedsført folkeskolen som verdens bedste - altså at de var verdens bedste lærere.
Lærerne bruger kun 1/3 af deres ugentlige 37 timer på undervisning.
Man skal være fra Radikale Venstre for at finde disse kendsgerninger tillidvækkende.

Af Mogens Fosgerau 08:32 6. MAR

Kære Margrethe

Til listen af problemer kan man roligt tilføje gymnasier og universiteter, hvor det faglige niveau er under konstant pres af taxameter og stadig ringere forudsætninger hos de studerende, der kommer ind.

Jeg tror RV og UVM har en stor del af skylden for denne udvikling. Prøv fx at læse målene for folkeskolens fag. Det er endog meget svært at se, hvad de mener børnene egentlig skal lære.

Produktiviteten, beskæftigelsen, betalingsbalancen og den sociale mobilitet ville have så godt af en tilbagevenden til de gamle dyder (men kun dyderne) med vægt på reel faglighed. I alle fag, på alle niveauer.

Egentlig burde RV jo gå i spidsen for en sådan bevægelse...

Af MBM 11:23 6. MAR

Det er fornuftigt, at I vil ændre det nuværende taxametersystem. Systemet belønner uddannelser, hvor studerende gennemfører hurtigt, og medfører derfor, at niveauet sænkes. Incitamenter virker rent faktisk - desværre!

Af Olav Nielsen 11:24 6. MAR

Uddannelse er en nødvendig, men slet ikke tilstrækkelig betingelse for vort samfunds succes. De var særdeles veluddannede i den gamle østblok, og de er veluddannede på Cuba. Det giver ingen velstand! Det er muligheden for at få noget ud af sin uddannelse, som er helt afgørende. Vellønnede jobs (efter skat!!!)og ikke mindst retten til at bevare risikopræmien for risikotagere og initiativtagere, så udkommet af deres anstrengelser ikke konfiskeres af skattevæsenet er afgørende. Grunden til at mange i Danmark ikke har uddannelse er, at man kan klare sig ganske fint uden - ikke mindst i opgangstider. Men sådan bliver det ikke i fremtiden. Uanset hvor meget vi piber og synger og omfordeler, så vil det ikke i en fremtidig globaliseret verden være muligt at opretholde en høj levestandard for folk uden uddannelse. Uddannelse skal virkeligt kunne betale sig - det er den primære vej til succes.

Af PH 12:06 6. MAR

@Vestager

Det har du helt ret i, og godt at du tør gå mod strømmen og også bringe nødvendige men upopulære emner på dagsordenen - Konkurrence evne er alfa og omega for Danmarks muligher fremover og ja nødvendigheden af reformer også for ældre er afgørende. Og man kan vente med det sidste 5-10 år, men når det nu er det der skal til kan alle lige så godt indstille sig på at det er slut med at Danmark kan forsørge så mange flere og flere ældre - uanset hvor meget gerne vil.
I den prioritering er det faktisk vigtigere at flere unge uddannes til senere at kunne bidrage til velfærden inkl de ældre - end at bruge de fleste penge på de ældre så der bliver mindre og mindre til dette formål - fordi de unge ikke bliver istand til at bidrage - og verden har set at man slår Danmark i konkurrencen gennem uddannelse - så derfor er det endnu vigtigere fremover.

Af Olav Nielsen 12:21 7. MAR

Sidebekærkning Margrethe Vestager. Har du set, at en ny undersøgelser viser, at de mest positive for at mindske rentefradraget er boligejerne med dyre huse i Nordsjælland? Det er selvfølgelig fordi, de fleste af dem ikke er så gældsplagede, som du tror. Det er stadigvæk en god ide at fjerne rentefradraget, men du kommer til at ændre din argumentation.

Af per hansen 17:05 7. MAR

få nu grundlaget i orden først dvs grundskolen dernæst mugligheder for unge at få en praktikplads evt læreplads dernæst for dem der vil videre mugligheder for at det vil lykkedes for dem både med en arbgiver der kan og har muglighed for at støtte den unge i sit valg
dernæst få nogle udannelses instutioner der vil den unge godt med gode lærerkræfter og mugligheder for udvikling til sidst en arbejdsplads
og så videruddannelses mugligheder

Af L Dahl 18:28 7. MAR

Hm. Det ser ud tilo, at rigtig mange af Folketingsmedlemmerne har været optaget på nogle studier. De fleste ville ikke være blevet færdige med dagens regler, og rigtig mange valgte også at afbryde studierne for at sælge valgflæsk og stile efter Folketingets efterlønspakke.
Men ja. Vestager. Uddannelse. Der er ingen anden vej frem for os. Ingen.

Af Gísli 02:50 8. MAR

Der er behov for at go nye veje. se pa www.simnet.is/maggaart

Gísli

Af Jonas Jensen 17:46 8. MAR

Det er et patetisk forslag. Altså, det er falliterklæring, at man har opgivet folkeskolen. Hvis den fungerede tilfredsstillende, dels for børn og unge, dels for undervisere ville der mestendels ikke være noget problem. I stedet for dette foreslås ny dyr fleks uddannelse.
Alt andet lige er det lappeløsning, det giver slet og ret ikke mening, med rette er det at springe over hvor gærdet er lavest.

Af Jonas Jensen 09:46 9. MAR

Denne problematik er mere nuanceret end som så. Altså der findes angivelig tusindvis af mennesker, der med nød og næppe måske kan gennemføre uddannelse, men som ikke kan virke på en arbejdsplads. Disse mennesker kommer aldrig i job, trods gennemført uddannelse, og endvidere får de ikke nogen hjælp til at komme ud af denne situation. Det ville også være en idé at hjælpe disse mennesker så de også kan få et virksomt liv.

Af Jonas Jensen 10:20 9. MAR

Altså, det er populistisk forslag. Og man må sande, at det er med rette en dårlig ide. Det ville være en bedre ide at rette op på folkeskole som skaber og forværre problem med omkring to til tre ud af 10 børn og unge. Disse børn og unge er ofte dysfunktionelle dvs. har manglende sociale færdigheder og endvidere mestendels kan de sågar hverken læse, skrive eller regne. Derudover har disse børn og unge ikke selvværd og selvtillid og ofte har de blot udsigt til ufaglært job, dog findes disse jobs næsten ikke længere og de må angivelig slå sig til tåls med varig offentlig ydelse resten af deres liv.

Af Jonas Jensen 10:54 9. MAR

Al videnskabelig undersøgelse peger på, at hvis du ikke trives hvor du befinder dig er du ikke i stand til at modtage læring.
Det er al for let at symptom-behandle folkeskole for dens trængsler i stedet for at finde årsagen til denne elendighed.
Hvorfor tilbyde unge fleks-uddannelse når disse unge er tæt på at blive voksne? Hvorfor ikke sætte ind langt tidligere allerede når børn starter i første klasse. Altså skabe ramme for trivsel og læring. Derudover fordre at folkeskolens undervisere fremover skal have kandidat baggrund og dem der ikke har dette fordres tillægs-uddannelse på universitet. Hvor svært kan det være.

Af Tom Petersen 11:56 12. MAR

Tja, lad os begynde ved kilden. Jeg vil tro at de fleste kommuner er på, eller kommer på "minimumstimetallet" for langt de fleste fag i folkeskolen. Der må jo være en grund til at man har et "anbefalet timetal" i alle fag, men aktuelt kører folkeskolen altså på minimum. Kommunernes økonomi er presset og det sendes videre til skolerne, så 95 %målsætningen har meget lange udsigter.

Af J J P 22:30 12. MAR

Du er en af det bedre politikere, og det er glædeligt, at du nu kommer med og danner den politiske dagsorden. Tak og kom igen!

Af hans jørgen jensen 14:55 13. MAR

Margrethe Vestager
USA lader seddelpressen rulle og "stjæler" enorme utilbagebetalelige summer fra verdenssamfundet.
Ligeledes som B siger:"Platugler i det Danske Folketing rager til sig" ved simple flertalsbeslutninger om urimelige honorarer ligesom selskabers bestyrelser og direktioner beslutter vilde "Gyldne Håndtryk" og Aftrædelseslønninger på op til 65.000.000,-kr samt årlige
lønforhøjelser på 2-3 mill.kr samtidigt med at arbejdere i overenskomstforhandlingerne presses ned i løn.
De ufaglærtes livsløn er ca. 10 mill.kr. Altså kun 1/7del af det som direktøren får for at gå!
Så Margrethe er det ikke samfundstyveri i stil med ed simple flertalsbeslutninger om urimelige honorarer" ligesom selskabers bestyrelser og direktioner beslutter vilde "Gyldne Håndtryk" og Aftrædelseshonorarer på op til 65.000.000,-kr samt årlige
lønforhøjelser på 2-3 mill.kr samtidigt med at arbejdere i overenskomstforhandlingerne presses ned under ca 1000kr/dag.
Hvorimod f.eks. Don Ø har modtaget 58.000,-kr/dag
De ufaglærtes livsløn er ca. 10 mill.kr. Altså kun 1/7del af det som direktøren får for at gå!
Så Margrethe er det ikke samfundstyveri i stil med røverne der stjal 62 mill. blot legaliseret af dem som B kalder platuglerne i folketinget!

Af Jonas Jensen 09:01 14. MAR

Kære Margrethe Vestager
Du ønsker at flere unge skal gennemføre ungdomsuddannelse, imidlertid synes jeg ikke du har fornemmelse for, hvad det vil sige at være omsorgssvigtet, misbrugsramt, utilpasset teenager der end ikke tør at drømme om et bedre liv. Du anbefales feltstudie. Feltstudier har den force i forhold til andre usability-aktiviteter, at det er muligt at observere den komplekse sammenhæng brugernes handlinger forekommer i. For først når man kender den eksisterende praksis, har man et fundament for at ændre den. Det vil ubestridelig være godt for dig at tage i feltstudie, du vil angivelig få stort udbytte og senere kan du implementere pilotprojekt. Og på baggrund af dette fremsætte lovforslag i folketinget.

Af LH 21:27 2. APR

Problemet med det nuværende uddannelsessystemet er, at det kun passer til gennemsnitseleven. Har de unge problemer, der kræver ekstra støtte og anderledes forhold, er der ikke plads til det.

Et ønske om at få oprettet en treårig HF blev afvist af Undervisningsministeriet. Det ville ellers givet en folk velbegavet unge med milde grader af autismespektrum forstyrrelser en mulighed for at få en ungdomsuddannelse hurtigere. I sted for bruger de nu flere år på kontanthjælp og VUC, og nogle af dem når at give op inden de når målet.

Skal alle have muligheden for at få en ungdomsuddannelse kræver det et mere fleksibelt uddannelsessystem.

Annoncer
 
 
 
 
 

Indlæg i bloguniverset er udelukkende udtryk for skribenternes egne holdninger.

Margrethe Vestager

Margrethe Vestager er økonomi- og indenrigsminister.

Læs mere

Modtag en mail, når der er nyt på bloggen

RSS

 

Margrethe Vestager på Twitter