Når der i går og i dag afholdes EU-topmøde, har Lars Løkke Rasmussen og de øvrige stats- og regeringschefer to emner på dagsordenen: Grækenlands krise og en ny europæisk vækststrategi for de kommende ti år (EU2020). Vælger Løkke & co. kun at koncentrere sig om det første, akutte problem, bliver det et trist topmøde, hvor de, der skal lede vores kontinent, lukker øjnene for de egentlige udfordringer, Europa står overfor. Konsekvensen er klar: økonomien i Europa vil fortsat skrante, det går ud over vores velfærd og det rammer de svageste i samfundet hårdest.

For det nytter ikke at snyde med tallene. Og det nytter heller ikke at bilde befolkningen ind, at med et par kortsigtede spareplaner, så går det nok alt sammen. Ligesom danske politikere skal europæiske politikere også kunne multitaske. Og ud over de græske problemer skal de fokusere på den 10-årige strategi, der skal gøre EU’s økonomi intelligent, grøn og konkurrencedygtig. Der er brug for at gå i gang med de reformer, investeringer og målsætninger, som skal til for at skabe den vækst, der gør, at Europa ikke sakker bagud i forhold til Kina, Indien, USA og andre.

Onsdag holdt vi i Radikale Venstre en konference spækket med inspiration om EU2020-strategien. Jeg tog et par pointer med, som jeg gerne vil dele: EU’s økonomi skal være mere vidensbaseret, men det er ikke nok at tænke viden som forskning. Man er nødt til også at satse på innovation, som er baseret på erfaring.

Den offentlige sektor er under pres. Ikke bare i Danmark, men i hele Europa. Den skal benchmarkes ligesom den private sektor. Ikke som et krumspring for at spare, men simpelthen fordi vi kan gøre tingene smartere ved at lære af hinandens gode og dårlige erfaringer. Lavede vi fx den øvelse på skoleområdet, ville vi kunne lære af de britiske erfaringer, at offentlige nationale test er en rigtig dårlig idé, inden vi brugte en masse ressourcer på at indføre det i Danmark.

Det er ikke kun Danmark, der har behov for at afskaffe efterløn. Lignende ordninger eksisterer i de andre lande og betyder, at der vokser en generation af europæere op, som står med en helt urimelig regning. I 2050 vil der være 24 procent færre 15-24 årige og 171 procent flere over 80. Hvordan har man tænkt sig, at endnu færre unge skulle kunne forsørge endnu flere ældre?

Lige syd for Europa har vi det modsatte problem. Alt for mange unge, der mangler jobs. Men i stedet for at tiltrække alle talenterne fra Nordafrika, får vi nu kun dem, der er bedst til at sejle og svømme over Middelhavet som illegale migranter. Der er behov for at tænke nyt. Det håber jeg sandelig, Løkke og kollegerne har indset.

Og nu vi er ved behovet for reformer i Europa. Regeringen herhjemme har jo blankt afvist reformtiltag, selv om økonomien er plaget af store underskud. I denne uge kom det frem, at kommissionen ikke giver fem flade cent for den indstilling. Kommissionen har læst regeringens konvergensredegørelse for dansk økonomi, og de tror ikke på regeringens målsætning om offentlige besparelser. De konstaterer, at regeringen slet ikke har præsenteret konkrete løsningsforslag. Men reformer, der modvirker tidlig tilbagetrækning, kommer Danmark altså ikke uden om, understreger Kommissionen.

Jeg har lært, at det aldrig skader at lytte – heller ikke på europæere. Jeg håber, Lars Løkke og Claus Hjort lytter til, hvad der bliver sagt i EU. Reformer er nødvendige, hvis vi skal have Danmark på ret køl igen.