Danmark har brug for nyt politisk lederskab. Vi har brug for lederskab, som sikrer et inddragende og stærkt demokrati. Vi har brug for en ny regering, der bygger på bredt samarbejde. Kort sagt skal vi have et åbent og imødekommende folkestyre, som det altid er muligt at kontrollere.

Sådan er det ikke i dag, og sådan har det ikke været længe. Med tiltagende mangel på respekt for det danske demokrati, organisationer, politiske modstandere og helt almindelige danskere har regeringen siden 2001 og med solid opbakning fra Dansk Folkeparti overtrådt de mest grundlæggende principper, som Danmark bygger på.

Da venstrepolitiker Kristian Jensen var skatteminister, kunne han ikke vente på, at Folketinget vedtog en lov, han skulle bruge. Derfor besluttede han at administrere efter den, inden den overhovedet var vedtaget. Det er et klokkeklart brud på Grundloven. Det erkendte han, sagde undskyld og så var der ellers ikke rigtig nogen, der tog sig yderligere af det.

Og så måske alligevel. For det ser ud som om, regeringen har besluttet, at det er helt ok at bryde reglerne og bøje principperne. I hvert fald bliver lovgivning nu sjasket gennem høring og folketingsbehandling, så kritiske kommentarer eller konstruktive forslag til forbedringer er en umulighed.

Senest da integrationsminister Birthe Rønn Hornbechs (V) 270 siders lovforslag til en ny udlændingelov fik 13 dages høringsfrist. Inklusive påskedagene. Det betød, at 10 ud af 25 høringspartnere, som Politiken Research ringede til, ikke nåede at svare inden for fristen. Blandt dem var Børns Vilkår, Dansk Flygtningehjælp, Børnerådet, Amnesty International og Retspolitisk Forening. Institut for Menneskerettigheder valgte helt at boykotte høringsprocessen i protest over den korte svarfrist.

Og foreningerne er vigtige i lovgivningsarbejdet. Med deres ekspertise og faglige viden kan de afværge lovsjusk. De er politikernes sikkerhedsventil mod fejl og mangler. Meget tyder på, at den ultrakorte høringsfrist i det konkrete tilfælde med udlændingeloven kan koste de allermest sårbare flygtninge muligheden for at få ro i deres liv gennem en permanent opholdstilladelse. Men Birthe Rønn har åbenbart så travlt med at stille Dansk Folkeparti tilfredse, at hun tilsidesætter alt andet. På trods af, at hun siger, det piner hende med de korte høringsfrister. Hykler.

Birthe Rønn er ikke den eneste. Hun er den værste, men ikke den eneste. Regeringen havde åbenbart også travlt, da den digitale tinglysning skulle sættes i værk. Så travlt, at dybt seriøse og bekymrede høringssvar ikke blev taget alvorligt. Meget tyder på, at det har kostet de danskere, der har haft brug for tinglysning, op i mod en milliard kroner.

Regeringen haster lovene igennem. Og Dansk Folkeparti ser til. Hvad er det med dem? Jeg oplever, at der mangler en grundlæggende respekt for god regeringsførelse og det ansvar, der påhviler en regering. Regeringen og deres faste støtter i DF er arrogante og bedrevidende, og at tromle uhæmmet henover organisationer og tilsidesætte love og  god skik for lovgivning på denne måde,  er helt urimeligt. I Radikale Venstre synes vi, man bør lytte til eksperter og tage det ansvar, der følger med hvervet som lovgiver. Begge dele har regeringen og DF forsømt på det groveste

Derfor støtter Radikale Venstre, at der bliver lavet minimumsgrænser for, hvor lidt tid regeringen må give til at komme med indvendinger over for lovforslag. Vi vil have høringsfrister på mindst fire uger, hvor mennesker med viden og erfaring på området, hvor der skal lovgives, kan komme direkte til orde, lave indvendinger og undgå sjusk.

Radikale Venstre ser det som en hovedopgave at værne om og udvikle den demokratiske styreform. Vi ønsker et opgør med lukkede døre og skjulte dagsordener. Det handler ikke alene om, at flertallet bestemmer, men i lige så høj grad om, at mindretallet inddrages mest muligt – og at flertallets beslutninger skal kunne kontrolleres af mindretallet.

Det skal være slut med blokpolitikken. Det er tid til bredere samarbejde. Vi kræver to tredjedeles flertal ved dansk krigsdeltagelse. Vi vil have åbenhed og offentlighed om regeringens initiativer, og vi vil have mere uafhængig viden, når der laves aftaler om store lovændringer. De aftaler der indgås, skal baseres på troværdighed og ansvar, ligesom respekten for Ombudsmanden skal  styrkes. Vi vil have styrket ytringsfrihed og åbent hus i alle ministerier.

Dét er god regeringsførelse og solid lovgivning.