Annonce
Politikens blogs opdateres ikke længere. Vi viderefører debatten under nye og bedre rammer på http://politiken.dk/debat/.

Løkkes efterløns-manipulation

tekst del

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Det er træls at have dårlig økonomi. Men det er godt, at der kan gøres noget ved det. Derfor er der, trods alt, grund til optimisme. For den gode nyhed er, at vi kan gøre noget ved den skrantende økonomi og den mangel på arbejdskraft, der truer både velfærd og virksomheder.

Og netop muligheden for forbedringer og opklaring i horisonten er det bærende element i den radikale genopbygningsplan for Danmark og den danske økonomi. Den bygger på viden om, hvad der virker og er prioriteret med klare social-liberale grundholdninger. Til gavn for den enkelte, for samfundet og for fremtiden. For det er det, vi i Radikale Venstre tror på.

Grundlæggende synes vi nemlig, det er bedre at reformere og udvikle Danmark end at spare og indskrænke. Det gælder fx når det kommer til børns udvikling og uddannelse og omsorgen for slidte og udsatte mennesker. Vi kæmper for at give muligheder og sørge for en bedre fremtid. Lad mig give et par eksempler:

Vi synes, det er bedre at have ret til dagpenge i to år og til individuel og målrettet hjælp til at komme i arbejde end at have ret til dagpenge i fire år og en mere eller mindre formålsløs aktivering, der ikke fungerer.

Vi synes, det er bedre, at raske og erfarne mennesker på 60 år er aktive på arbejdsmarkedet, end at de trækker sig tilbage på en overførselsindkomst, som finansieres af dårligere kernevelfærd og nedskæringer i børnehaver, skoler og på hospitaler.

Vi synes, det er bedre, at virksomheder har let ved at rekruttere medarbejdere i udlandet, end at virksomhederne må sætte produktionen ned eller flytte den til udlandet for at komme hen til arbejdskraften.

Vi synes, det er bedre, at medarbejderne har faglig frihed og at der er tillid til deres engagement og dømmekraft, end at tid og ressourcer bruges på ørkesløs dokumentation og endeløs kontrol.

Den radikale genopbygningsplan er med andre ord politik båret af holdning - ikke teknik.

Så meget desto mere træls er det, når statsministeren så groft manipulerer debatten, som han gjorde det i sidste uge. Tirsdag den 20. april sagde han i 19-Nyhederne på TV2, at reformer ikke virker på kort sigt: ”Den opgave vi har de kommende tre år, kan ikke løses ved at pille ved efterlønnen eller ved andre smarte kunstgreb,” sagde Lars Løkke. Venstres finansminister Claus Hjort Frederiksen har været ude i samme manipulerende ærinde.

Holdninger er grundlæggende i politik og prioriteringer er politikeres vigtigste arbejdsredskab. Holdninger og prioriteringer kan vi diskutere og være blive enige eller uenige. Men  manipulation bidrager ikke med andet end afledning og fordummelse. Det holder ikke. Og det er forkert, at reformer ikke virker. Helt objektivt.

For reformer virker - også på kort sigt. Hvis efterlønnen afvikles med et halvt år fra og med 2011 begynder pengene at trille ind i statskassen med det samme. Det viser beregninger, som den uafhængige regneenhed DREAM har foretaget. DREAM-instituttet består af nogle af landets dygtigste og bedst uddannede økonomer. De bedriver ikke politik, snarere videnskab.

Deres beregninger viser, at en afvikling af efterlønnen over 10 år vil give 4,5 milliarder i 2013. Og hvis man sætter tempoet op, så efterlønnen afvikles over fem år, vil det give 11,2 milliarder. Det er tal, man ikke kan vende og dreje. Jeg har den holdning, at efterlønnen skal afvikles over 10 år - for jeg synes ikke, at raske og erfarne 60 årige skal gå på overførselsindkomst og at velfærden for børn, unge og udsatte mennesker skal betale.

Jeg tror, at statsministeren har det problem, at han i virkeligheden også gerne vil afvikle efterlønnen. Det vil mange af Venstres borgmestre, og det vil mange i Venstres bagland. Men han kan ikke sige det. Og han vil ikke være offer for, at hans parlamentariske grundlag i Dansk Folkeparti meget hellere vil lade børnene i skolen betale end de raske og erfarne 60-årige, der går på efterløn. Derfor vælger Løkke manipulationen og siger, at det ikke virker. Problemet er bare, at det er forkert.

Reformer virker. Også på kort sigt. Statsministeren kan finde på en grund til at gå ind for efterlønnen. Eller indrømme, at han også synes, at den skal afvikles. Men den grove manipulation klæder ham ikke.

Annoncer
 
 
 
 
 

Indlæg i bloguniverset er udelukkende udtryk for skribenternes egne holdninger.

Margrethe Vestager

Margrethe Vestager er økonomi- og indenrigsminister.

Læs mere

Modtag en mail, når der er nyt på bloggen

RSS

 

Margrethe Vestager på Twitter