I 3.095 dage var det hos os. 103 milliarder kroner kostede det os. Det forhindrede velfærden i at blomstre. Det udstyrede danskerne med en uhyggelig falsk tryghed, og det medvirkede til at solde et historisk økonomisk opsving op. Det har udrettet en del, må man sige. Og mindet vil spøge til evig tid. Til skræk og rædsel.

Men nu er det slut. I går ved middagstid kunne det ikke mere. Da var det endelig mæt af dage. Da havde det endelig fået nok. Men det gav ikke op uden kamp. En lang og sej kamp. Mod bedre vidende, kan man næsten sige. For vi var mange, der godt vidste, den var gal. Helt gal. Og at det havde været galt fra begyndelsen.

For trods adskillige, meget alvorlige diagnoser og opfordringer om aktiv dødshjælp fra førende eksperter, blev det stædigt holdt i live. Det var ikke kønt. Heller ikke til slut. Men det kæmpede til det sidste, så meget skal det have. Og det trak et spor af ødelæggelse efter sig helt til graven: I 2010 alene koster det cirka 19 milliarder.

I går fik det så endelig fred. Stedt til hvile, som det havde fortjent. Og jeg må blankt erkende; jeg kommer ikke til at savne det. Jeg taler selvfølgelig om skattestoppet. Anders Fogh Rasmussens dårligste idé til dato. I hvert fald ligger det i top-3. Men der er også hård konkurrence, for Fogh fik mange dårlige ideer. Nu er vi så foruden en af de værste. Tak for det, Lars Løkke.

Lars Løkkes situation er den klareste illustration af, hvorfor skattestoppet var så dårlig en idé: Det blev en spændetrøje for politisk ledelse, det bemægtigede sig tanken og blokerede for reformer.

Regeringens pakke lagde skattestoppet i graven som idé, om end vi må leve med dets virkninger i lang tid fremover. For regeringen har valgt sparevejen. Det går ud over mennesker, som lever af SU, førtidspension, folkepension osv. Det er ikke i orden. Der er ingen vækstinitiativer i planen, og den skaber ingen nye arbejdspladser eller får flere i beskæftigelse. Det er problemet, for det er der virkelig behov for i øjeblikket. Danmark risikerer at gå helt i stå, mens det eneste vi bygger op er gæld. Alligevel vælger regeringen at sætte Danmark på skrump.

Lars Løkke siger, at så er regningen betalt. Gad vide, hvor han handler? For regeringen har selv skrevet regningen til 31 milliarder i 2015 - de 24 milliarder i 2013 er slet ikke nok. Der mangler 7 mia. Danmarks dårlige økonomi rækker længere end de næste to-tre år. Derfor burde regeringen tage fat på at løse både de problemer vi har nu og de varige problemer ved at gå i gang med reformer af fx efterløn og dagpenge. Det skaber varig vækst og beskæftigelse og sætter gang i hjulene, uden at det går ud over samfundets mest udsatte og sårbare mennesker.

Risikoen er, at regeringens kurs vil føre til flere og nye spareplaner de kommende år. For den løser ikke de problemer, der tårner sig op om fire, seks eller ti år. Det kræver reformer, og det er derfor, vi igen og igen foreslår en afvikling af efterlønnen. For i Radikale Venstre nægter vi at sende regningen til børnene, de unge, de slidte og de syge. Vi nægter at lade nutidens bøvl og problemer lamme fremtidens velfærd, så der ikke er penge til at udvikle skoler, daginstitutioner og hospitaler, sådan som regeringen er ved at gøre det.

I går kom vi til regeringen med ét krav til forhandlingerne: At der skal reformer af fx efterløn og dagpenge på bordet. Konservative sagde blankt nej. Vi blev sendt hjem. I dag kræver Konservative reformer i Berlingske Tidende. Bliver de så også sendt hjem?