Den sparepakke, regeringen og Dansk Folkeparti blev enige om i går, viser med al ønskelig tydelighed, hvor langt den borgerlige blok er villig til at gå for at undgå at lave reformer, der for alvor vil styrke holdbarheden i den kriseramte danske økonomi.

Regeringens pakke – jeg ved faktisk ikke en gang, hvad jeg skal kalde den, men ”genopretning ” er i hvert fald falsk varebetegnelse - er et sørgeligt bevis på, at den borgerlige blok har mistet troen på fremtiden.

Regeringen og DF vil hellere spare end reformere. Og de går systematisk og hårdnakket efter at spare på mange af de ting, som har gjort Danmark rigt og stort gennem årene. Børn, uddannelse, folkeoplysning, forskning og integration er de områder, der nu skal bøde for VKO’s forfejlede økonomiske politik gennem det seneste årti.

Det er en skæv pakke, som Radikale Venstre ikke kan støtte. Det har vi meldt meget klart ud. Regeringen og Dansk Folkeparti trækker Danmark i den forkerte retning, og det bliver aldrig radikal politik at spare i stedet for at lave reformer.

Vi har længe talt for at afvikle efterlønnen. Og vi har nogenlunde ligeså længe talt for at halvere dagpengeperioden. For det er radikal politik at reformere dagpengesystemet. Vi ønsker en kortere dagpengeperiode, mere uddannelse og mere håndholdt hjælp til at komme i arbejde for de ledige. For vores erfaring er, at det virker.

Derfor er vi parate til at stemme for en halvering af dagpengeperioden, når forslaget behandles selvstændigt i Folketingssalen inden længe. Vi stemmer ikke for regeringens asociale sparepakke, men for pakkens eneste reform, fordi det vil være med til at styrke holdbarheden i dansk økonomi.

Erfaringen viser nemlig, at kortere dagpengeperiode får folk i arbejde. Vi har set det fra gentagne dagpengereformer i 1990′erne og sidst med de supplerende dagpenge, at det særligt er i slutningen af ledighedsperioden, at ledige opnår beskæftigelse - hvad enten perioden er ni, fem eller fire år. En kortere dagpengeperiode forkorter groft sagt ledighedsperioden. Ikke fordi folk falder ud af dagpengesystemet, men fordi de får arbejde.

I øjeblikket har færre end hver tiende ledige været uden beskæftigelse i over to år. Radikale Venstre vil fortsat arbejde for en aktiv beskæftigelsesindsats, med fremrykket aktivering og et mere individuelt fokus, så lang ledighed reduceres til kort ledighed. Og er der risiko for ledighed ud over to år, vil vi kæmpe for, at der er mulighed for uddannelse, så det bliver muligt at skifte fag.

Dagpengereformen er eneste positive, fremadskuende indslag i en ellers kulsort spareplan uden fremtid. Og man må spørge sig selv, hvad regeringen regner med, vi skal leve af i fremtiden, når den sparer så massivt på børnefamilier, uddannelse, integration og undlader at sikre vækst. Lad mig give blot et par eksempler på regeringens sparekatalog:

Besparelser på u-landsbistanden: 1,4 milliarder kroner

Da VK-regeringen kom til, havde Danmark som mål, at yde økonomisk international støtte til hvad der svarer til 1 procent af BNI, for at være foregangsland i verden. Det har regeringen nu sænket til 0,76 procent og lader dermed de fattige lande betale for Danmarks underskud. Det usolidarisk og fattigt.

Besparelser på børnechecken: 1 mia. kr.:

Der indføres et loft på 30.000 kr. for, hvor meget en familie kan modtage i børnefamilieydelse. I realiteten betyder det, at familier med mere end 2-3 børn oplever en drastisk forringelse af rådighedsbeløbet.  Det vil vi ikke være med til. Der tages ingen sociale hensyn og mange familier af anden etnisk herkomst bliver ramt.  Det er vist Pia K’s fodaftryk. Vi vil ikke være med til DF’s hetz mod indvandrere.

Besparelser på de frie skoler, højskoler, voksen- og efteruddannelse: 1,8 mia. kr.

Regeringen har også set sig sur på frie skoler, efterskoler, højskoler og produktionsskoler – og på voksnes uddannelse. Det er som en åreladning af frihed og dannelse og et alvorligt slag mod uddannelsesniveauet i Danmark. Og at Venstre af alle medvirker til det er lammende. Hvor blev frisindet af?

Besparelser på forskning: 2 mia. kr.

Regeringen vil høvle knap 0,8 mia. kr. af forskningsbudgetterne fra 2012. Erhvervsorganisationer har allerede oplyst, at et fald i den offentlige støtte til forskning vil blive ledsaget af fald i de private forskningsmidler. Derudover vil regeringen spare 1 mia. kr. på investeringer i laboratorier, forskningsfaciliteter mm. Til trods for at behovet for at løfte forsknings infrastrukturen er veldokumenteret. Endelig sparer VKO på universiteterne. Den hævder at spare på administrationen, men universiteternes egne beregninger viser, at den samlede besparelse er på mellem 8 og 10 pct. af den samlede universitetsøkonomi i 2013.

Besparelserne er mange, og de er dramatiske. Og det mest sørgelige er, at pakken og dermed besparelserne er unødvendige. For der er alternativer. Det har vi bevist. Radikale Venstre har fremlagt en plan, der viser, hvordan man gennem reformer kan lukke hullet i de offentlige finanser, øge væksten, og undgå besparelser. Og det er der hårdt brug for. OECD’s prognose om at Danmark er fanget i en lavvækstfælde i 15 år er en lammende lussing til VKO’s økonomiske politik gennem det første årti.

Det er ikke en “genopretningspakke”, Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti har lavet. Jeg tror, at det er en “afviklingsplan” for deres flertal. Måtte det valg dog komme snart!