Vi mener det i regn og sne, i sol og i milde vinde. Vi mener det uanset om målingerne går op eller ned: Afvikling af efterlønnen er et godt bidrag til at genopbygge dansk økonomi. Det løser bestemt ikke alting, men afvikling af efterlønnen er et kæmpestort bidrag og kan afværge brutale forringelser i velfærden.

Der bliver målt. Faktisk hele tiden. Og det viser sig, at flere og flere danskere gerne ser efterlønnen ændret. Forleden var der et flertal af danskerne, der ønsker, at udgifterne til efterlønnen bør reduceres i løbet af de næste 10 år. Samme måling viser i øvrigt, at flere danskere hellere så en efterlønsreform end at blive tvunget til at arbejde 12 minutter mere om dagen.

Det er en god nyhed, at der er en stor, nøgtern vilje til reformer hos danskerne. Og alternativet er jo også klart trukket op: Sure forringelser for børn, mennesker, der uddannelser sig, for forskning og integration – altså VKO’s svar. Jeg oplever, at danskerne er parate til at tage ansvar og være med til at rydde op efter VKO’s økonomiske rod. At der er behov for det, står vist efterhånden krystalklart for alle.

Beskeden fra danskerne er ikke til at tage fejl af: Efterlønspengene kan bruges bedre på andre områder. Dem der troede, at debatten om efterlønnen var død – eller at det var urealistisk, når vi bragte diskussionen frem - de må overveje det en gang til.

Det er et stærkt signal. Og nu må det være politikernes tur. Nu må politikerne tage ansvar og lytte til danskernes ønske. Indrømmet, vi så gerne, at der var råd til det hele. Men krisen kræver, at vi vælger. Der er ikke råd til alt. Det er det, vi har gjort. Og det er derfor, vi klart og tydeligt siger, at vi hellere vil bruge pengene på at investere i skoler, i børneinstitutioner og i hospitaler end på, at friske, rørige danskere går på efterløn.

Det er rettidig omhu. Det er at tage ansvar for dansk økonomi. Jeg håber virkelig, at der er eftertanke på Christiansborg, især hos Venstre, der øjensynligt har udnævnt sig selv til efterlønnens evige forsvarer.

Så meget desto mere glædeligt, at Helle Thorning-Schmidt nu giver udtryk for, at det kan blive nødvendigt at røre ved efterlønnen. Det er glædeligt, og det er udtryk for en klar bevægelse hos Socialdemokratiet. Det styrker oppositionens troværdighed og det styrker vores og oppositionens statsministerkandidat markant. Jeg er helt klar over, at Socialdemokratiet ikke har en reform af efterlønnen som et politisk mål. Men den nøgterne realisme og alvor, som Helle Thorning-Schmidt udstråler, er klar: Hvis ikke en trepartsløsning kan give netto 15 milliarder, kan reform af efterlønnen blive nødvendig.

I januar i år mente næsten halvdelen af danskerne af den danske økonomi kunne klare sig, uden at der blev pillet ved efterlønnen. Nu tror kun en tredjedel på, at det kan lade sig gøre at beholde efterlønsordningen, som den er i dag, og samtidig opbygge en sund økonomi.

Når udsigterne er, som de er, så er alt i spil. Det synes jeg er forsvarligt og fornuftigt. I Radikale Venstre ser vi stadig en efterlønsreform som det mest oplagte. Det er tid til en efterlønsreform. Det er tid til at tage ansvar.