Regeringen fremlagde deres finanslovsforslag i tirsdags. Et perspektivløst, uansvarligt og utroværdigt udspil, der ikke løser nogle af Danmarks allerstørste fremtidige udfordringer.

Det vender jeg tilbage til, men lad mig starte et andet sted, nemlig for nogle uger siden. Her gjorde nogle fremtrædende Venstre-politikere status over indsatsen det seneste årti. Og den nøgterne realisme i vurderingen af regeringens indsats lod endelig til at have nået venstrefolkene selv.

Jens Rohde, der var en markant politisk ordfører og nuværende medlem af Europaparlamentet for Venstre, sagde blandt andet: ”I dag ville jeg nok have kæmpet hårdere for, at en god økonomi ikke måtte bruges som sovepude i forhold til det, vi egentlig kom her for”.

Også Christian Mejdahl, der er tidligere formand for Folketinget, har vurderet indsatsen: ”Det er lidt svært at indrømme, at man har svigtet, men jeg erkender, at vi var nogen, som gik med lidt bange anelser, og som ikke råbte højt nok”.

Han hæfter sig ved Fogh Rasmussens gentagne afvisning af økonomernes advarsler. Med rette.

Et opsving er soldet op, mens skattestoppet har kostet over 100.000.000.000 kr. Kontraktpolitikken satte en effektiv prop for al diskussion om langtrækkende reformer, og Danmark var ikke forberedt på finanskrise og desværre heller ikke til den truende velfærdskrise.

Det gør ondt i statskassen, når krisen kradser. Problemet er, at det kan komme til at gøre endnu mere ondt, fordi dårlig økonomi rammer de mennesker, der er mest udsatte og sårbare. Allerede nu har VKO bekendtgjort nedskæringer i kommunerne og beskæring af børnecheck, uddannelse og forskning. Altså det vi skal leve af i fremtiden.

Nationalbanken kan fortælle, at statens bruttogæld i juli rundede 700 milliarder kr. – det højeste niveau i fem år. Det er et resultat af krisen og viser, at Danmark nu både har problemer med gældsætning, uhyggelig lav produktivitet, svækket konkurrenceevne og uløste problemer med at finde mennesker nok til at forsørge de mange, der går på en velfortjent pension i de kommende år.

Med andre ord: Regeringen har soldet opsvinget op, og vi står med en elendig økonomi og udsigt til det værre.

Nu handler det om at tage politisk ansvar - Radikale Venstres varemærke. I sidste uge fremlagde vi vækstudspillet ”Vækst der virker”, for Danmark skal have en strategi for vækst og innovation. I næste uge fremlægger vi vores bud på en finanslov, og jeg vil allerede sige nu, at der kommer andre boller på suppen. Der skal tænkes langsigtet, så vi ikke efterlader en ubetalt regning i str. XXL til vores børn og børnebørn. Vi vil tage hånd om de udsatte grupper i samfundet, og vi vil sørge for, at udlændinge bliver behandlet værdigt i Danmark.

Vi vil skabe en stærk økonomi, så velfærden er finansieret. Vi har en realistisk plan for dansk økonomi, der anviser, hvordan økonomien genopbygges efter flere års økonomisk slendrian og fejlagtig krisehåndtering. Vi ønsker reformer, hvor vi blandt andet afvikler efterlønnen. Det giver plads i budgetterne, så vi kan investere i vækst, forskning og uddannelse. En investering i fremtiden.

Bondeanger er en træls følelse. Men det er ikke nok at sige undskyld, og så tro man kan fortsætte linjen. Der er brug for en ny regering, der vil føre en ansvarlig, reformorienteret økonomisk politik. Det er Radikale Venstre parate til. Tag ansvar!