Man mærker det hurtigt. Skolens kultur kommer dig i møde det øjeblik, du træder over første dørtrin. Hver folkeskole i Danmark har sin helt egen atmosfære, liv og sjæl. Det har jeg ikke kunnet undgå at bemærke i de sidste to uger, hvor jeg har været på Radikale Venstres ”Tag ansvar”-turne rundt om i Danmark. Jeg besøgte lokale folkeskoler i Århus, Odense, Aalborg, Kolding (her dog et gymnasium), Esbjerg og København.

Hvert sted blev jeg mødt af nye indtryk og en forskellige tilgang til fagligheden og tilrettelæggelse. Her er tre eksempler:

I Aalborg besøgte jeg Herningvejens Skole, hvor 40 procent af eleverne har en anden etnisk baggrund end dansk. 26 forskellige nationaliteter samlet under samme tag. Atmosfæren var venlig og rolig, og i 2.b. talte eleverne om, hvordan der skal være for at der er rart i klassen og man kan lære noget. Det var tydeligt, at læreren ledede klassen – mens eleverne nøje drøftede håndteringen af de regler, som de selv havde fastlagt.

Lisbjergskolen i Århus havde indrettet sig helt anderledes. Der var indskoling tre gange om året efter kompetencer og modenhed, og der var niveaudeling i dansk og matematik. Lærerne havde faglig diskussion med skolelederen, der hele tiden drev skolens ambitioner videre ad den vej, som de havde valgt.

På Næsby Skole uden for Odense havde de inddelt 10. klasses eleverne på tværs af faglige niveauer, så de kunne hjælpe og løfte hinanden. Der var legepatruljer og mentorklasser, og ældre elever havde ansvar for de yngre i skolegården.

Tre eksempler på forskellige måder at indrette folkeskolen på.

Men én ting havde disse folkeskoler til fælles: Lærerne og lederne brændte åbenlyst og klart for deres elever og deres skole.

Derfor er det solide fundament for Radikale Venstres skolepolitik netop lærerne, lederne og de øvrige medarbejdere i folkeskolen. Uddannelse og efteruddannelse er kernen - for der skal være noget at øse af.

Ud fra de tre eksempler giver det åbenlyst ingen mening at centralstyre skolerne, som om de var ens - og som om det var en fordel, at de var ens. Naturligvis skal alle leve op til folkeskolens samlede formål og de faglige rammer - men det afgørende er, at der er frihed til at gøre den til en skole med egen atmosfære, liv og sjæl.

Den politiske opgave på Christiansborg er at sætte relevante mål og rammer. Det kunne være skolens undervisningsmiljø, faglige muligheder for børn med særlige behov og IT. Derefter skal lærerne og lederne have det nødvendige frirum for at føre disse mål ud i livet og gøre skolen til virkelighed. Det handler om, at vi fra politisk hold viser lærerne den tillid, der er afgørende for at der bliver rum til at tage ansvar for elever og skole. For netop det ansvar, som lærere og ledere tager for at evaluere og tilrettelægge undervisningen efter børnenes behov, er udslagsgivende for skolens kvalitet.

Svaret på spørgsmålet i overskriften er naturligvis, at det er en illusion at tro, at man med centralmagtens obligatoriske målestok og vægte kan måle og veje, hvilken folkeskole der er den bedste. Den kan indrettes på utallige måder og stadig være den bedste folkeskole, man kunne ønske sig.

Radikale Venstre tror. Også på lærerne.