”Jeg gider ikke høre mere snak om integration. Fri mig for det. Det rigtige ord må være assimilation. Der er så rigelig kulturer, folk kan drage andetsteds hen og dyrke, hvis det er det, de har lyst til,” skrev Danmarks nye integrationsminister, Søren Pind, i 2008.

Assimilation betyder, at udlændinge skal overtage alle værdier i det danske samfund uden at skele til egen baggrund. Egen kultur. Egne værdier.

Ord skaber, hvad de nævner. Det har enorm værdi, når en minister udtaler sig i integrationsdebatten.

Det er ikke bare et spil om ord, som Pind ellers har forsøgt at nedtone debatten med.

Hvis vores integrationsminister skulle tage sin titel alvorlig, så skulle han netop respektere opgaven: Integrere udlændinge i det danske samfund med respekt for deres baggrund, kultur og værdier.

Konsekvensen af Pinds overvejelser er, at Danmark skal have tankepoliti. Og dertil en kedsomhed uden historisk sidestykke, når han ikke er interesseret i, hvad folk kommer med af kultur fra deres rødder et andet sted i verden. Alle skal tænke og handle ens.

Det er slet, slet ikke den vej, vi skal, hvis vi skal have en succesfuld integration. Det er netop forskellighed, som gør vores demokrati godt. Alle mennesker har værdi i sig selv. Uanset om vi handler forskelligt, ser forskellige ud og har forskellige forudsætninger, har alle mennesker værdi. Ligeværd. Det er den rigdom, der gør, at vi har et demokrati.

Det er vores grundlovssikrede ret, at vi kan være forskellige.

Det er klart, at vi skal stille krav til dem, der ønsker at bo i Danmark. Og det gør Radikale Venstre også. Man skal respektere og overholde de grundlæggende regler: At vi lever i et demokrati. Det er f.eks. derfor, vi har foreslået et fag i skolen, der hedder ”medborgerskab”.

Men integration begynder og ender et helt andet sted end assimilation. Nemlig i ligeværd mellem forskellige mennesker. Og tak for det. Det har jeg gavn og glæde af. Det har du. Det har vi alle.

Radikale Venstre stoler. Også på udlændinge.