Forskere i USA har nu fået undersøgt, hvad folk egentlig mener om, hvordan klodens liv er blevet til. Og de blev positivt overraskede. En helt frisk undersøgelse viser nemlig, at langt færre, end de turde håbe på, afviser en naturlig udviklingsproces. Nu vil jeg gerne spørge om din mening kære læser.

Adspurgt direkte svarer mange amerikanere sædvanligvis, at Gud for 10.000 år siden skabte mennesket omtrent, som det ser ud nu. Det sagde 66 procent i en Gallup i fjor. Kun 53 procent mente, at mennesket udviklede sig over millioner af år fra mindre avancerede former for organismer.
Det er blandt andet, som jeg skrev her på bloggen i mandags, en af årsagerne til, at USAs Nationale Videnskabsakademi for nylig har udgivet en bog til blandt andre undervisere og videnskabsfolk, der forklarer, hvad videnskab og evolution er, og hvorfor det formentlig ikke er i Bibelen, man finder forklaringen på menneskets tilblivelse - på det helt konkrete plan i hvert fald.

Men spørges der lidt mere nuanceret, så viser det sig, at naturvidenskaben står noget stærkere i amerikanernes bevidsthed. Det fremgår af en større undersøgelse, som videnskabsmagasinet The Faseb Journal bringer i januar-udgaven. Undersøgelsen er bestilt af en række videnskabelige sammenslutninger for at få indblik i, hvordan offentligheden i USA forholder sig til videnskab og tro i undervisning.

Der er to væsentlige konklusioner:

For det første glæder man sig i lederen over, at “kun” henholdsvis 28 og 31 procent af de cirka 1.000 adspurgte erklærede sig enige i udsagnene “alt levende” henholdsvis “mennesker og andre levende ting” blev skabt færdigudviklede i deres nuværende form. Og for det andet viser undersøgelsen, at amerikanere generelt sætter stor pris på deres videnskabsfolk og lærere, som undervisere i naturfag. Konklusionen er, at der skal gøres en indsats for at udbrede kendskabet og tiltroen til moderne videnskab for på længere sigt at fastholde og udvikle de talenter, der skal skabe fremskridt for det amerikanske videnssamfund.

Jeg må indrømme, at jeg kan have svært ved at adskille tro og viden i visse grænsetilfælde. Eksempelvis kan det være svært at acceptere med fornuften, at der kan have været en form for intethed før big bang skabte jorden. For intet kommer vel helt af intet i videnskabens verden.

For at få belyst spørgsmålet nærmere har jeg mailet med henholdsvis en teolog og en videnskabsmand. Med henvisning til den aktuelle debat om tro og viden har jeg bedt dem besvare nogle spørgsmål om, hvordan de håndterer tro og viden.

Michael J.D. Linden-Vørnle er astrofysiker og arbejder på Tycho Brahe Planetarium i København. Han er forfatter til bogen “der var engang et univers” og med i netværket Skeptica, der blandt andet ser kritisk på pseudovidenskab.

Videnskabsmanden har jeg spurgt således:

Hvad er din forestilling/tro/antagelse i forhold til, hvad der var før big bang. Eller alternativt, i hvilken grad er der en grænse for, hvad du kan forklare videnskabeligt, uden at du må tro på noget, som ikke kan understøttes videnskabeligt ?

Michaels svar:
Hvorfor skete big bang, og hvad var der før denne begivenhed, der efter alt at dømme var fødslen af det univers, vi lever i. Disse spørgsmål er de oftest stillede fra folk, der hører om big bang. Desværre kan big bang-teorien ikke give svar, da denne teori “kun” handler om at det, der er sket efter selve big bang.

Denne situation kan virke både frustrerende og utilfredsstillende, men den kan sagtens ændre sig. For 100 år siden var big bang-teorien endnu ikke formuleret og om 100 år kan vores syn på universets oprindelse se helt anderledes ud. Videnskaben giver os hele tiden større indsigt i, hvordan verden er opbygget. Denne viden opbygges langsomt i større eller mindre ryk. Ikke sjældent gøres nye opdagelser, når vi tager nye måleinstrumenter og metoder i brug. Ved i bogstaveligste forstand at se verden med nye øjne, afsløres fænomener og sammenhænge som selv den mest begavede og fantasifulde forsker på forhånd ikke har drømt om.

Hverken big bang-teorien eller andre naturvidenskabelige teorier kan bevises. Det handler om at give den mest sandsynlige forklaring med den viden, vi har netop nu. Dernæst handler det om at bane vejen for og gennemføre undersøgelser, der gør det muligt at forbedre teorierne og deres forklaringskraft – alternativt at finde nye teorier, der giver en samlet og mere dækkende beskrivelse og derfor helt kan erstatte gamle teorier.

Om der findes grænser for, hvor langt denne langsomme afluring af naturens hemmeligheder kan nå, er i sagens natur umuligt at sige. Der er dog en stolt tradition for, at absolutte udsagn om, at dette og hint er umuligt, på et tidspunkt falder til jorden med et brag. Jeg føler mig derfor overbevist om, at vi hele tiden vil få større forståelse for og indsigt i den verden, vi er en uadskillelig del af.

Steen Skovsgaard er biskop for Lolland-Falster Stift. Jeg har valgt at spørge ham, fordi han har udtalt sig om forholdet mellem viden og tro i et kontroversielt interview, hvor han gav udtryk for, at de aktuelle klimaforandringer kan være et tegn på, at dommedag nærmer sig.

Teologen har jeg spurgt om følgende:

1: Hvordan kan tro fungere side om side med videnskab generelt ?
2: Hvordan forholder man sig som troende til både skabelsesberetningen og evolutionstankegangen ?
3: Hvad er din forestilling om/tro på, hvad der var før big bang, eller før skabelsen ?

Her er Steens svar:
ad 1: Man kan sammenligne tro og videnskab eller religion og fornuft med forholdet mellem hjertet og hjernen i en menneskekrop. Vi har brug for begge dele for at være hele mennesker, og ligesom hjertet og hjernen er afhængige af hinanden, således er tro og videnskab også indbyrdes afhængige og forbundne. Det betyder så også, at det er vigtigt at kende hinandens og egne begrænsninger. Ratzinger (den katolske pave) taler om, at der findes patalogier både i religionen og i fornuften. Det betyder iflg. ham, at religionen må betragte fornuftens guddommelige lys som et kontrolorgan, som religionen igen og igen må lade sig rense og ordne af. Omvendt må fornuften også advares om sine grænser, ligesom den må lære lydhørhed over for menneskehedens store, religiøse overleveringer. “Hvis den frigør sig helt og fralægger sig denne lærevillighed… bliver den ødelæggende.”

ad 2: Jeg synes ikke, at de to tankegange udelukker hinanden. Hvor skabelsesberetningen taler mest om hvorfra og hvorfor - der taler evolutionstanken mere om hvordan.

ad 3: Min forestilling/tro er, at alting har sit ophav i Gud - og at Gud derfor er den eneste og det eneste, der eksisterede før skabelsen.

Med disse gode svar er der kun tilbage at invitere jer læsere til at deltage i et lille eksperiment ved at besvare et enkelt spørgsmål om livets oprindelse - og opfordre andre til at gøre det. Undersøgelsen kører nogen tid her på siden, hvorefter jeg præsenterer resultaterne på bloggen.