Annonce
Politikens blogs opdateres ikke længere. Vi viderefører debatten under nye og bedre rammer på http://politiken.dk/debat/.
Annonce

Mest læste

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden

Vi tror på viden

tekst del

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Kære læser. Du behøver ikke frygte, at guddommelige forklaringer presser sig ind i biologi- og naturfagene herhjemme. Men netop derfor bør du måske bekymre dig en smule alligevel.

Med inspiration fra debatten i USA har jeg gennem et par uger kørt en lille undersøgelse her på bloggen for at undersøge, hvordan I læsere ser på evolution. Ideen var at klarlægge, hvor stor opbakningen egentlig er herhjemme til Charles Darwins evolutionslære. Troen på Darwins evolutionslære står mejslet i granit, viser Poltiken.dk’s poll. 

I USA er der jo intens debat mellem darwinister på den ene side, som fortalere for moderne videnskab og ideen om, at mennesket og alt liv er udviklet over hundreder af millioner år, og på den anden side kreationister og intelligent design-tilhængere, som mener, at gud eller en eller anden form for højere intelligens skabte kloden og dens liv på kort tid for få tusind år siden.

Spørgsmålet lød:

“Hvor enig er du i dette udsagn: Evolution. Det vil sige ideen om, at mennesket er blevet udviklet over millioner af år fra mindre avancerede former for liv?”

Her er svarene fra 766 personer, som  deltog:

Det er helt sikkert sandt – 570

Det er sandsynligvis sandt – 149

Det er sandsynligvis ikke sandt – 12

Det er helt sikkert ikke sandt – 32

Jeg har ingen holdning til udsagnet – 3

Med andre ord tror 93,8 procent af danskerne på evolutionen (at det helt sikkert er sandt eller sandsynligvis sandt), mens 5,8 procent stiller spørgsmålstegn ved den (de mener, at det sandsynligvis ikke er sandt eller helt sikkert ikke er sandt).

Det er ikke en statistisk holdbar analyse, da de adspurgte ikke er tilfældigt udvalgte etc. Men den giver et fingerpeg om, hvor vi står.

Sådan svarede amerikanere i fjor på samme spørgsmål til Gallup:

53 procent mente, at det helt sikkert eller sandsynligvis er sandt. 44 procent mente, det er sandsynligvis eller helt sikkert ikke er sandt. 3 procent havde ingen holdning til spørgsmålet.

I USA tages evolution og dermed en stor del af videnskaben altså ikke for givet. Er det så amerikanerne, der har et problem? Sådan kan det tolkes. Men der er også visse fordele. For det er også i USA, at man finder de ivrigste forkæmpere for videnskaben.

For eksempel det græsrodsnetværk på 12.000 mennesker med såvel lægfolk som videnskabsfolk, der anført af et tipoldebarn til Darwin, er gået ind i USA’s valgkamp for at få sat videnskab og teknologi på valgdagsorderen. For som en amerikansk kommentator skrev for nylig, så er et videnskabeligt/teknologisk baseret USA noget, man skal kæmpe for.

Det skyldes især det konstante pres fra især de fundamentalistiske kristne, som bakker op om intelligent design og forsøget på at gøre tro til videnskab.

En amerikaner, der tror på videnskab, skal altså være i mere eller mindre konstant alarmberedskab og parat til at diskutere, hvad videnskaben er, hvad den kan, hvor den kommer fra og hvorfor den er essentiel for fremtiden. Og det er jo egentlig en ganske sympatisk udfordring, som vi godt kan lære noget af.

God vinterferie, jeg vender tilbage i næste uge

Annoncer
 
 
 
 
 

Indlæg i bloguniverset er udelukkende udtryk for skribenternes egne holdninger.

Morten Garly Andersen

Morten Garly Andersen er videnskabsredaktør på Politiken.

Læs mere

Modtag en mail, når der er nyt på bloggen

RSS