Så er der mindre end end et døgn til de sætter partikelacceleratoren, Large Hadron Collider (LHC), i gang nede i Cern. Og så vil mikroskopisk små bundter af protoner blive sendt afsted i hver sin retning i den 27 kilometer lange tunnel under cern med en hastighed lige under lysets, hvorefter de senere skal bringes til at kollidere og dermed genskabe et lille Big Bang - og dermed samme situation som lige efter det rigtige Big Bang fandt sted for ca. 14 milliarder år siden.
Men hvad kan vi almindelige mennesker egentlig få ud af forsøget. Det vender jeg tilbage til om et øjeblik.
Som det fremgår af flere artikler, vi har skrevet her på Politiken de seneste dage, så er der stor interesse for eksperimentet, som mest kører på, om det virkelig kan gå galt dernede kl. 9.30: dannes der sorte huller, som kan opsluge jorden. Opstår der nye, ukendte og potentielt farlige partikler. Vil et ødelæggende vakuum blive dannet. Alt det afviser Cern vil ske i en rapport, som blev offentliggjort tidligere i år, og som nu udgives i det videnskabelige tidskrift Journal of Physics G: Nuclear and Particle Physics, hvilket Cern har gjort meget ud af, at gøre omverdenen opmærksom på sin hjemmeside de seneste dage. Formentlig sker der ikke noget, og nok ikke 10/9, da kollsionerne først finder sted, når strålerne er justeret ind nede rører under jorden, og det kan tage nogen tid.
Men hvad får vi egentlig ud af det. Os der er med til at finansiere det som danske og europæiske skatteborgere - prisen er ca. 28 mia. kroner for det færdige acceleratoranlæg og dertil ca. 140 mio. kr. i årlig alene i drift, hvortil kommer lønninger til de ca. 6.000 forskere, der er tilknyttet eksperimentet. Danmark bidrager med til projektet via et Cern-bidrag på 88 mio. kr. om året foruden en række forskere.

De eksperimentielle partikelfysikerne i verdens største laboratorium, som Cern er, kan glæde sig over måske at bekræfte nogle af deres teoretiske kollegers teorier om vores univers’ natur - eksempelvis om den virkelig eksisterer, den partikel, som  forskeren Peter Higgs beregnede og brugte til at få den store model ‘ standardmodellen’ over universts byggestene til at passe bedre. Og de kan fryde sig over, at det kun er her i hele veren,  man kan lave den slags eksperimenter.
Der er faktisk også mulighed for andre spin offs - tænk på nettet, world wide web, det blev opfundet her, i første omgang for at forskerne bedre kunne dele data. De nye forsøg i Cern vil generere enorme datamængder, omtrent hvad der svarer til indholdet på 56 millioner cd’er om året. Måske kan arbejdet resultere i nye måder at filtrere, opbevare og benhadle data på. Foreløbig har man oprettet det såkaldte Grid, som er et system, hvor alle disse data de kommende år deles ud på computere i en række lande, hvor de så kan hente fra af de universiteter og forskere, der vil bruge dem.
Desuden kan eksperimenterne bruges til at undersøge muligheden for nye kræftbehandlingsformer - eksempelvis i form af antistof-, kulstof, eller protonstrålebehandling, som kan ’styres’, så behandlingen kun smadrer kræftramt væv og skåner rask væv.
Men jeg vil gerne høre jeres mening om forskningen i Cern. Dels som kommentarer. Dels via den lille spørgeundersøgelse, jeg har lagt ud ved siden af bloggen her og nu kører nogle dage.

Seneste melding fra Cern er, at alt er parat til forsøget i morgen tidlig.

Hav en god dag, Morten Garly Andersen