Jeg vil understrege, at Bagger (billedet) ikke er dømt for noget og derfor må anses som uskyldig til det modsatte er bevist. Men han er 4/12-2008 blevet sigtet for dokumentfalsk og bedrageri for omkring en mia. kr.

Hvad er det egentlig lige, der skaber storsvindlere som Stein Bagger, der uden blussel manipulerer sine omgivelser, lyver om sig selv og trækker millioner af kroner ud af de virksomheder, hvor de er chefer? Og hvorfor gennemskues de ikke i tide af de højt hyldede virksomheder, som laver deres regnskaber, rådgiver dem og handler med dem?

Jeg har fundet nogle generelle svar i den del af videnskabens og forskningens verden, der beskæftiger sig med bedrageriets og manipulationens psykologi. Dem har jeg holdt op mod den aktuelle sag om Baggers angivelige svindel i IT Factory, hvor han var administerende direktør, indtil han forsvandt i fredags, og det giver en vis mening.

(du kan springe til ‘Der er tre væsentlige hovedtræk’ pkt. ‘1, 2, 3′  herunder, hvis du vil direkte til konklusionerne).

Men først bør du være med i et lille forsøg: Forestil dig, at du er mellemleder og på vej til et møde med chefen i dit firma. I skal ansætte en ny medarbejder. På vej mod kontoret får du stukket en kop varm kaffe i hånden af en sekretær, og lidt senere hiver din chef en kandidats CV frem, og beder dig læse det som det første. Du læser det og omtaler denne kandidat positivt. Derefter drikker du resten af din kaffe , som i mellemtiden er blevet iskold. I diskuterer nu den anden kandidat, som du nu omtaler noget mindre positivt end den første - selv om deres profiler ser ret ens ud. Du får en ny kop kaffe, og så gennemgår I det tredje CV, og her er din vurdering igen positiv.

Forestil dig nu, at chefen havde en særlig modvilje mod den anden kandidat, som I nu ender med at vælge fra. Så kan du faktisk være blevet manipuleret. En varm drik fremkalder nemlig i nogen grad varmere følelser hos dig, som vil smitte af, når en person omtales. Det modsatte er tilfældet, hvis du får en kold drik i hånden, viser forsøg.

Så lidt skal der altså i princippet til for at manipulere - og det er kun en enkelt af de egenskaber, bedragere af Stein Baggers kaliber besidder.

Der er tre væsentlige hovedtræk i forskningen inden for begrebet “White Collar Fraud” altså chefsvindel:

1: En voldsom overdreven selvforståelse og tro på egne evner grænsende til det psykopatiske

(I Baggers tilfælde har han haft en kometkarriere, hvor ting er lykkedes for ham hurtigt, hvorefter selvtilliden er vokset, hvilket bl.a. har givet sig udslag i omgivelsernes beundring - erhvervsliv, venner og nye bekendtskaber ser op til denne komet og vil gerne hjælpe vedkommende og koble sig på succesen. Desuden har han ikke haft problemer med at lyve om sin uddannelse -  bl.a. ved at påstå, at han har en anerkendt ph.d.-grad, hvilket har vist sig at være usandt).

2: Stort kontrolbehov og manipulation med omgivelserne - ud fra den betragtning, at ‘jeg er klogere end dem, så jeg har naturligvis kontrollen’

(I Baggers tilfælde eksempelvis evnen til at sælge varm luft til såvel ansatte som kunder og rådgivere og bilde folk ind at virksomheden altid ‘er lige på trapperne’ med et nyt revolutionerende produkt’. Og få ansatte og omverden til fejlagtigt at tro på, at IBM var storkunde hos virksomheden. På det personlige plan handler det om en ekstrem arbejdsindsats og ønsket om at være den perfekte leder med kontrol over sin krop, arbejdspladsen og omgivelserne).

3: Følelsen af retten til at hente penge ud af en virksomhed eller nå andre mål uanset midlet ud fra tankeganen ‘ jeg har skabt den her virksomheds succes, så det er mig og kun mig der, der vælger midler til at skabe indtægter’ eller ‘jeg har gjort så meget for den her virksomhed, så den skylder mig faktisk de her penge’.

(I Baggers tilfælde har han bevidst brugt IT Factory til at skabe et netværk af fupselskaber og indgå kontrakter med intetanende virksomheder, som han har kunnet trække op mod en milliard kroner ud af).

De fleste af os besidder vel i nogen udstrækning elementer af disse træk, som i kombination kan føre til de ekstremer, vi ser i nogen grad hos folk som Stein Bagger, Kurt Thorsen og Peter Brixtofte herhjemme og i langt større udstrækning i udlandet.

Svindel i virksomheder er et udbredt og voksende globalt fænomen, der rækker fra toppen - hvor chefer i anfald af selvovervurdering trækker milliarder af kroner ud af deres virksomheder - til bunden -  hvor rengøringsassistenten, der føler sig undervurderet og hugger lokumspapir for at ‘hævde sin ret’ i firmaet.

I USA viste en undersøgelse eksempelvis, at 95 procent af bankernes tab - kerneforretningen undtaget - stammer fra intern svindel ofte begået af højt placerede personer i virksomheden, mens kun 5 pct. kunne tilskrives røverier og svindel begået ude fra.

Svindel på toplederniveau har sin helt egen kategori i forskningen, og mekanismen er ganske enkel: Det er et produkt af miljø og personlighed. Som i kriminalitet generelt skal tre faktorer være til stede: motiverede svindlere, tilgang af passende ofre/mål og ikke mindst fravær af personer og systemer til at afværge bedrageriet. Den psykologiske forklaring er ifølge forskningen ganske enkelt grådighed og uærlighed. Motivet er typisk ‘at eje mere, end hvad der kan erhverves på lovlig vis’ - og det er relativt, viser det sig, og hænger sammen med bedragerens eget ego og omgangskreds. Er man rig begår man ganske enkelt svindel på højt plan, mens den fattige i princippet gør det samme på et lavere niveau.

Og her kommer kombinationen af de tre overordnede faktorer ind, som jeg nævnte før.  Som forskeren E. Stotland skriver, så ‘ kan motivationen for kriminalitet indledningsvis være relativ pengemangel, grådighed eller ønsket om at nå høje mål. Men når det viser sig at lykkes, begynder disse personer at finde glæde i at vide, at de kan narre deres omverden og på den måde vise deres overlegenhed’. Og her har højt opsatte personer næsten frie hænder, der er ingen til at standse dem i virksomheden, ingen tør gå mod den succesfulde chef, og så vokser svindlen, indtil boblen på et tidspunkt brister med store tab for de involverede parter.

Årsagen til, at ofret for svindel lader sig bedrage er egentlig også ganske enkel:  Vi hjælper nemlig ofte til selv, mener den britiske professor i organisationsadfærd, Mark Fenton-O’Creevy.

‘På samme måde som tryllekunstnere kan svindlere manipulere os via huller i sin historie/handling. Vi fylder selv hullerne i bedragerens historie, og de ved, at grådighed og frygt er stærke motivationsfaktorer. Hvis vi tror nogen kan berige os, eller afværge noget vi frygter, så ønsker vi at tro dem, og gør det ved at selv at udfylde huller i deres historie’, skriver han.

Med andre ord, er vi alle sårbare, når de rette betingelser er til stede. Både som offer og bedrager. Ifølge bogen ‘FRAUD - Bringing Light to the Dark Side of Business’, så vil tre ud af ti personer gerne bedrage deres virksomhed, hvis de kan slippe af sted med det.

Og der skal ikke ret meget til, før grådigheden vækkes i underbevidstheden, viser en manipulationsundersøgelse i stil med kaffeforsøget:  To grupper blev sat til at spille poker i hver sit rum. I det ene rum blev en sort attachemappe placeret diskret, men synlig på det bord, spillerne sad ved.  I det andet rum blev der lagt en almindelig rygsæk på bordet.

Det viste sig, at spillerne ved bordet med attachemappen spillede meget mere beregnende og forsigtigt, hvilket fik forskerne til at konkludere, at den ubevidste registrering af attachemappen skabte forretningsrelaterede forventninger og associationer, som fik forsøgsdeltagerne til automatisk at indstille hjernen på ’skarp konkurrence’ og aktiverede nogle af de systemer i hjernen, som mennesket udviklede først i evolutionen - de automatiske systemer til at sikre overlevelse.

Hav en god dag, Morten Garly Andersen