Forleden fik jeg tilsendt en underlig norsk/dansk bog, som meget godt illustrerer, at Charles Robert Darwin stadig er en vældig stormomsust herre her godt 200 år, efter at han blev født d. 12. februar 1809 - også i Danmark. For der er masser af debat om manden, selv om hans ideer er lettere at kritisere, end de er at afvise. Kritikken kommer dog stort set kun fra religiøse grupper, som har svært ved at acceptere Darwins idé om, at det moderne menneske tilsyneladende tilfældigt har udviklet sig over millioner af år ud fra de samme få forfædre som alle andre levende væsner på vores klode.

Så kritikerne - som jeg vender tilbage til om et øjeblik - forsøger at finde eller opfinde sprækker i evolutionsideen - og de mekanismer, der forklarer dens virkemåde - som Darwin beskrev i sit legendariske værk ‘On the Origin of Species by means of Natural Selection’ , som udkom for 150 år  siden i år - eller ‘Om arterners oprindelse’, som bogen hed, da den udkom på dansk første gang 1872 i J. P. Jacobsens oversættelse, og som jeg sidder med et nyere eksemplar af her foran mig.

Allerede i indledningen går Darwin til biddet, og leverer de tre revolutionerende sætninger, som er grundlaget for størstedelen af kritikken:

1: ‘Om endskønt meget er dunkelt og længe vil forblive dunkelt, har jeg dog, efter at have studeret saa forsigtigt og sluttet saa upartisk, som det har været mig muligt, ingen Tvivl om, at den Synsmaade, de fleste Naturforskere har og som jeg selv tidligere havde - den nemlig, at enhver Art er Resultatet af en særlig skabelsesakt - er falsk’

2: ’Jeg er aldeles overbevist om, at Arterne ikke er uforanderlige, men at de, der hører til, hvad man kalder samme Slægt, er Efterkommere i lige Linie af en anden og i Almindelighed uddød Art, ganske som de almindeligt anerkendte Varieteter af en Art er denne Arts Efterkommere’

3: ‘Endvidere er jeg overbevist om, at den naturlige Selektion har været det væsentligste, men ikke eneste Middel til Ændringerne.’

I dag er ideerne og teorierne bag selvfølgelig udviklet langt mere. Men biologien og mange andre videnskaber bygger videre på Darwins arbejde og terorien om evolution og naturlig selektion regnes blandt etablerede videnskabsfolk, som en af de bedst underbyggede videnskabelige teorier. (se evt. faktaboksen nederst på siden her).

Altså er der ingen umidddelbar plads til en skaber af det hele, så religionens og videnskabens veje må skilles.

Som biolog og ph.d. i evolutionsbiologi ved Aarhus Universitet, Bodil Ehlers, udtrykte det, da jeg talte med hende forleden: “Jeg mener ikke, at videnskab og religion udelukker hinanden, men de skal ikke blandes sammen”.

Kun Darwin-kritikere tænker logisk

Den underlige nye bog hedder ’Darwin 200 år - en festbremse’ og er en norsk professor ved navn Peter A. Tyvands rodede og ret indviklede angreb på Darwin. Først stiller han spørgsmålstegn ved evolutionslæren, som han ikke mener holder. Dernæst fastslår han, at Darwin-tilhængere - altså stort set hele den etablerede videnskab -  ikke evner at tænke logisk om Darwin, i modsætning til kritikerne. Til sidst beskrives et sæt indviklede algoritmer, som angiveligt skal gøre det ud for en videnskabelig tilbagevisning af Darwins ideer - et indlæg af den slags, som etablerede videnskabsfolk med indsigt i evolution og moderne videnskab kalder forvrøvlet pseudovidenskab.

For mig er det mest interessante er imidlertid, at bogens forord delvis er skrevet af en dansk professor ved navn Peter Øhrstrøm , der mener, det er helt fint at undervise danske skolebørn i dybt kontroversielle alternativer til Darwinismen. (OPDATERING INDFØRT 9/3-2009: Peter Øhrstrøm har rettet henvendelse til Politiken og gjort opmærksom på, at  han tillægges ovennævnte holdning, som han ikke deler. Øhrstrøm oplyser ligeledes, at han ikke er kreationist eller tilhænger af intelligent design i disse ords sædvanlige “amerikanske” betydninger og ikke er Darwin-kritiker. Læs om sagens sammenhæng samt hele Øhrstrøms indsigelse i blogindlægget her.)

‘Bogen påviser således at, alle darwinismens forklaringer er fattigere end de fænomener, de skal forklare’, står der i forordet med Øhrstrøm, der er professor ved Aalborg Universitet og medlem af Etisk Råd, som en af skribenterne. Og lidt senere står der om Darwin-alternativet Intelligent Design (ID) - der blandt de fleste etablerede forskere betegnes som tro og pseudovidenskab, men som af Darwin-kritikere regnes som et alternativ til Darwins ideer - at: ‘Envidere diskuteres begrebet skråsikkerhed, der trives i bedste velgående blandt Darwins moderne disciple, men betagende nok ikke findes i ID-kredse’.

Den slags angreb bakket op af professortitler er bekymrende, fordi argumenterne er uden bund i seriøs videnskab på feltet, men alligevel sniger sig ind og er med til at underminere den seriøse videnskab, som det moderne samfund bygger på.

Darwins store fortjeneste var, at han jo kom frem til - delvis til sin egen undren - at mennesket og andre levende væsner ikke kunne være skabt på en gang, men måtte have udviklet sig over lang tid og mange generationer gennem en evolutionsproces. Han beskrev naturlig udvælgelse - uden formål og delvis tilfældig - som en af de væsentligste mekanismer i evolution. Og det er som sagt den tankegang hele biologien bygger på som videnskab i dag foruden en lang række andre videnskaber, der trækker på Darwins grundige, systematiske og analytiske tilgang til det store materiale, han indsamlede og baserede sine konklusioner på.

Useriøs designer-teori

Det er indlysende nok, at han i samtiden dermed lagde sig ud med dele af kirken - for på det tidspunkt var Gud enerådende om at være skaberen, og han havde ikke brug for millioner eller milliarder af år for at fuldbyrde skaberværket. Det monopol blev for alvor brudt med Darwins beskrivelse af evolutionen.

Men at det skal være kontroversielt i dag kan synes uforståeligt. Ikke desto mindre bekæmpes Darwin i dag måske mere indædt end nogensinde af konservative kristne, jødiske og muslimske og grupper - og sågar af Hare Khrisna-tilhængere. Grundtonen i kritikken - som antager forskellige ydre ytringer og primært samles under Intelligent Design-hatten - er, at Darwin og dermed hele den moderne biologi er forkert på den, fordi mennesket ikke blot er et væsen som alle andre væsner og i hvert fald ikke har udviklet sig fra en primitiv bakterie og nedstammer fra samme fælles forfader og har chimpansen som sin nærmeste slægtning. En stor del af deres virke i dag handler om at så tvivl om Darwins lære ved at finde huller i evolutionteorien, uden at komme med andre bud på et alternativ end, at der må stå en kreativ eller intelligent designer bag.

Konflikten mellem Darwin og troede grupper begyndte primært i USA i begyndelsen af 1900-tallet. Kristne kreationister holdt på, at Gud helt bogstaveligt skabte verden og al dens liv på seks dage for mindre end 10.000 år siden, og at Jorden altså ikke er cirka 4,5 mia. år gammel, som videnskaben ellers antager. Og det var udviklingslære nok for skolebørn. I 1960erne fik kreationismen en videnskabelig indpakning, og nogle lærere underviste i det i biologi. Men i 1987 blev det ulovligt at undervise i kreationisme eller Intelligent Design i stedet for biologi i offentlige amerikanske skolers naturfagsundervisning. Også Europarådet advarer i dag mod det.

Modtrækket var ideen om ‘Intelligent Design’, som dybest set er kreationisme renset for direkte referencer til gud og religion og ifølge dens tilhængere en helt ny retning inden for videnskab. Verden er nemlig for kompleks til at kunne forklares med Darwins langsommelige evolutionsteori. Der må have været en intelligent designer bag…

Måske burde den slags bare ties i hjel med et ‘gå hen i kirken med den der’. Og den etablerede videnskab forsøger faktisk af al magt, at undgå direkte konfrontationer med med Darwin-kritikerne, som de ikke ønsker at forlene med et videnskabeligt skær ved at invitere dem til deres universiteter. De mener ikke, det er videnskab, men tro, der på fundamentalistisk vis skal fortrænge evolutionen til fordel for en almægtig skaber. Så det hører om nogen steder måske hjemme i religionstimerne.

Som Bodil Ehlers - der selv bl.a. arbejder med at undersøge, hvordan forskellige planter indvirker på hinanden, og hvilke evolutionsprocesser det resulterer i - siger: ”Intelligent design har intet med videnskab at gøre. Der følger ingen seriøse videnskabelige forklaringer med, der kan bruges til noget som helst”.

Det argumenet hører jeg ofte blandt videnskabsfolk, men sjældent det modsatte.

Kritikere vil diskutere på Cambridge

Darwin-eksperten Peter C. Kjærgaard, som er lektor og ph.d. på Aarhus Universitet og på Cambridge University - hvor Darwin iøvrigt læste - leder en ny satsning på internettet - hjemmesiden evolution.dk - der skal udbrede kendskabet til Darwin. Han fortæller, at Darwin-kritikerne blandt andet presser på for at komme ind og deltage i debatter om Darwin på Cambridge University, men her øsnker man ikke at give dem denne mulighed.

Også herhjemme er kreationister og Intelligent Design-tilhængerne aktive. En af de store fortalere for at Darwin, er helt forkert på den, er amerikaneren Michael Cremo, besøgte forleden Danmark inviteret af danske Darwin-kritikere. Cremo mener bl.a., at der findes en undertrykt og ‘forbudt’ arkæologi, som viser, at der angiveligt findes fossiler, som viser, at mennesket ikke skulle have udviklet sig over så lang tid, som den etablerede videnskab antager, men i langt længere tid har haft sin nuværende form - underforstået at mennesket ikke har gennemgået en langvarig evolution, men kan være skabt så godt som fuldkomment i ét eller nogle få hug fra begyndelsen. Cremo talte i et lokale med ankytning til Aarhus Universitet, og det vakte vrede blandt universitetets forskere.

Og måske er der grund til bekymring. For nylig offentliggjorde den britiske avis The Guardian et rundspørge, som viste, at halvdelen af briterne betvivler evolutionen og er mere kritiske over for ideen nu end for fem år siden. I USA tror kun omkring 4 af 10 på evolution, viser en frisk Gallup-undersøgelse.

“Sådan har det været i USA siden 1980′erne. Men at halvdelen af briterne - befolkningen i Darwins eget hjemland - også tvivler på evolutionen, er overraskende for mange”, konstaterede den førende amerikanske Darwin-ekspert og professor i videnskabshistorie ved University of Wisconsin, Roland Numbers, da jeg talte med ham for nylig.

I Danmark er er kun foretaget sporadiske undersøgelser af, hvordan danskere ser på evolution. Men de viser, at omkring 80 procent af befolkningen tror på evolution - hvilket understøttes af en undersøgelse, jeg lavede i fjor her på bloggen. Men samtidig har 40 procent indikeret i en undersøgelse, at biblen godt kunne være et alternativ i biologiundervisningen i kristne gymnasier og friskoler.

Forskere advarer om, at det kan få alvorlige konsekvenser for videnssamfund som Europa og USA, hvis tro pakket ind i pseudovidenskabelige forklaringer bider sig fast og får lov at erstatte anerkendt videnskab.

“Vi har måske været for godtroende og naive og ikke gode nok til at lave materiale, der var attraktivt eller forståeligt nok.  Og så har vi brug for at vise, at man godt kan være en god kristen eller en god muslim og acceptere evolutionsteorien”, mener Peter C. Kjærgaard.

Og den tanke er let at følge, synes jeg. For der ligger nok et stort arbejde med at få både unge og ældre til at interessere sig for Darwin og hans indflydelse på meget af den naturvidenskabelige tænkning, der ligger til grund for vores velfærdssamfund. Og i år er muligheden der i rigt mål, men det er jo ikke nok, det skal fortsættes med en kontinuerlig løbende indsats, hvis viden skal fortrænge myter og tro.

Darwin-udstilling med få forklaringer

Selv var jeg en tur på Zoologisk Museum med min søn i vinterferien for at besøge den udmærkede udstilling om Darwin. Vi kom netop da museet åbnede, og det viste sig at være en god ide. Allerede efter en halv time var der flere hundrede gæster og det maksimale antal, der må være på stedet, var tæt ved at være nået. Da vi gik en time senere bugtede en lang kø sig fra billetsalget og et godt stykke uden for museet.

Så Charles Robert Darwin har i hvert fald bestået interessetesten - han holder stadig 200 år efter at han blev født 12. februar 1809.

Med hvad fik jeg så ud af den lille time med sønnike på udstillingen?

Jeg fik i hvert fald bekræftet tre ting:

For det første var det en  smukt tilrettelagt udstilling, dog på et langt mere begrænset område, end jeg havde ventet med det resultat, at folk stod tæt og der ikke var lang tid til at dvæle ved de kortfattede beskrivelser.

For det andet savnede jeg en helt overordnet pædagogisk forklaring på hvad Darwin stod for - et par helt enkle forklaringer på evolutionsmekanismen, og hvor mennesket kommer ind i billedet i den forbindelse - hvorfor hans opdagelser og tanker var revolutionerende og ikke mindst hvorfor de stadig er kontroversielle. Altså en slags Darwin for dummies.

For det tredje erfarede jeg endnu engang, at det er en stor udfordring at fange unge mennesker ind i dette univers - da jeg spurgte min 8-årige søn, som typisk kan klare en lille time på den slags udstillinger, hvad han havde fundet mest interessant svarede han; papegøjerne (de hang hist og her langt over hans hoved og udgjorde en farvestrålende tiltrækning, som han åbenbart havde bemærket). Da han til gengæld spurgte mig, om skeletterne af tidligere menneskeslægtninge, var ægte, kunne jeg ikke besvare spørgsmålet.

Så Charles R. Darwin er stadig kontroversiel, svær at formidle og alligevel en af de mest enestående naturhistorikere, verden har set.

Men jeg synes, man bør tage tyren ved hornene. Altså gøre en indsats for at undervise børn i såvel religion som evolution - men adskille de to ting skarpt. Og så tage debatten med Darwins kritikere ude på universiteterne, og hvor de ellers dukker op og med gode argumenter henvise dem til religionslokalerne uden at lade sig fange ind af den særprægede retorik, der vil gøre tro til videnskab - som i den underlige nye bog,  jeg fik tilsendt netop på Darwins fødselsdag.

Men hvad synes I: Skal Darwin-kritikerne ties ihjel eller have taletid i forbindelse med naturvidenskab? Skriv gerne en kommentar.

God dag,

Morten Garly Andersen

FAKTA: Evolution og naturlig udvælgelse

• Evolutionsprocessen eller udviklingslæren i biologien er den proces, hvorved organismer mere eller mindre gradvist forandres, og som har ført til Jordens mange og meget forskelligartede livsformer. Charles Darwin indså og beskrev i 1859, i ’On the Origin of Species by means of Natural Selection’, hvordan alt liv måtte være udviklet fra nogle få primitive stamformer. Han beskrev, hvordan en af de væsentlige mekanismer til denne evolution er naturlig selektion/udvælgelse mellem individer, som har forskellige arvelige egenskaber.
• I 1930’erne lykkedes det at give de første genetisk-matematiske beskrivelser af evolutionsmekanismerne, neodarwinismen. Et eksempel på evolution er bakterier, som vænner sig til antibiotika. Det sker ved, at et antibiotikum, der bruges mod en given art bakterier, måske slår nogle af dem ihjel, mens en lille andel overlever. De overlevende bakterier kan have klaret den, fordi deres gensammensætning ydede dem beskyttelse og varierer en smule fra de bakterier af samme art, som bukkede under. De overlevende bakterier formerer sig og videregiver det beskyttende gen, dermed har arten udviklet sig gennem evolution. Darwins principper er et vigtigt element i bl.a. kampen mod infektionssygdomme.
• NB: Tjek altid hjemmesider om Darwin og evolution ud. Hvis der tales om huller i teorien, at han måske fortrød sit arbejde, at hans ideer er afvist af nye teorier, ja så er du formentlig kommet ind på en af de mange Darwin-kritiske sites, som handler om tro frem for videnskab.

(Kilder: Gyldendal, Aarhus Universitet)