PLUS EKSTRA TILBUD: Bamses puttekasse med 6 dvd'er - spar 105 kr.
Pluspris Kr. ,-
 
Annonce
Annonce

Blogs

Marketing

Mest læste

Lige nu

Marketing

Mest læste

Seneste uge

Marketing

Mest læste

Seneste måned

Annonce
Annonce

Skolemorderens tragiske psykologi

tekst del send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

De første små brikker i det psykologiske puslespil, der skal klarlægge mennesket og motiverne bag det tragiske massemord mod 15 uskyldige mennesker på en skole i det sydlige Tyskland, er så småt begyndt at dukke op. Og tilsyneladende skaber de fragmenter af et billede, der er set før: Den 17-årige gerningsmand følte sig angiveligt mobbet i skolen, ignoreret af sine lærere, planlagde sin ugerning, omtalte den på nettet og efterlod desuden en besked til omverdenen - og så skete det hele i en lille provinsby.

De seneste 15 år er der næsten sket et skoleskyderi om året af den ene eller anden art i Vesten og Japan. Jeg har set lidt på, hvad der findes af nyere undersøgelser og litteratur om fænomenet ‘massemordere i skoler’: Hvem er de, hvad var de faktiske omstændigheder, og hvad driver dem til deres ugerninger. Det viser sig, at der er en del fællestræk.

Som flere indbyggere i byen Winnenden, hvor drabene fandt sted i går morges (onsdag d. 12/3-2009), udtrykte det, så ‘fatter’ de ikke, det kunne ske, den slags ’sker kun i Amerika’ troede de. Men sagen er, at selvom det primært er et amerikansk fænomen, kan det i princippet finde sted over alt på kloden, som gårdagens skoleskyderi og de to, der fandt sted i Finland i 2008 og 2007, jo bekræfter. For fællesnævnerne for disse mordere er tilsyneladende forekommende over alt og har intet specielt med USA at gøre - ud over måske, at adgangen til våben er lettere der end i andre vestlige lande.

I efteråret udgav den amerikanske forfatter og associeret professor ved Yeshiva University i New York, Jonathan Fast, en ret interessant bog med titlen Ceremonial Violence: A Psychological Explanation of School Shootings. Her analyserer han 13 skoleskyderier i USA og prøver at stille nogle fællesnævnere op. Og det er ret dyster læsning - i og med, at skoleskyderier ser ud til at kunne forekomme over alt.

Ifølge Jonathan Fast er fænomenet skolemorder beslægtet med andre massemordshandlinger som selvmordsbombere, skyderier på arbejdspladser og terrorangreb, som han mener indeholder et element af ‘ceremoniel handling’.

Skolemorderens mulige profil: 

I California Literary Review tegner Jonathan Fast i et spørsmål-svar-interview nogenlunde denne profil af skoleskyderne baseret på sine undersøgelser, og hvis man forestillede sig, at der lige havde været endnu et tilsyneladende tilfældigt skoleskyderi:

1: Er det en mand eller en kvinde?

Kun 1 ud af de 15 skoleskydere, jeg beskriver, var en kvinde og ifølge min viden, er hun den eneste nogensinde. (Det var  Brenda Spencer, som i 1979 gik amok i skolen og dræbte flere klassekammerater - piger mobber typisk, hvor mænd oftere bruger vold, lyder en del af forklaringen).

2: I hvilken type samfund sker det her?

Typisk i landlige, meget kristne miljøer, hvor man ofte kan få opfattelsen af, at enten er man med Jesus eller også er man med Satan. Folk spørger mig ofte, hvorfor vi ikke ser det her i storbyer (i USA), men det skyldes bl.a., at skoler ofte er et samlingspunkt i små samfund, mens det er gaderne i storbyer.

 3:  Hvordan er skoleskyderens familierelationer?

Han er typisk en lillebror til ældre søskende, der klarer sig bedre end han. Det kan lede til en isolationsfølelse, som er en af de følelser, der kan lede til selvmord (som skoleskyderier ofte ender med).

4: Viser skoleskyderen tegn på mental sygdom?

Personen kan være impulsiv, skrøbelig i situationer, der indebærer afvisning, og have tendens til at vise ufølsomhed over for andre. Han kan også have depression eller paranoia, som kan fremme voldelig opførsel og have svært ved indlæring, hvilket nogle gange har bragt personen i specialklasser med andre følelsesmæssigt svage personer.

 5: Hvordan er hans relation til venner og skolekammerater og kvinder?

I Highschool har personen forsøgt at gå ud med piger, men blev altid afvist. Nogle piger ville opleve ham som ‘klistrende’ og kontrollerende, mens enkelte klassekammerater ville finde ham smart og kreativ. De fleste ville holde ham lidt på afstand. 

6: Har skoleskyderen typisk medskyldige?

Han kan have planlagt det sammen med en gruppe, men de vil typisk have trukket sig ud af foretagendet, efterhånden som begivenheden nærmede sig, hvilket han ikke har haft problemer med, fordi han planlagde selvmord bagefter. 

7. Havde skoleskyderen en særlig ideologi, sange, bøger, film eller andet som forbillede?

Skoleskyderen har overbevist sig selv om, at det er sejt og maskulint at dræbe. Fejlfortolkning af folk som Nietzsche og det at have set film som Natural Born Killers har fået ham til at overbevise sig selv om, at han er andre overlegen.

 8: Med denne viden, er der så noget, der kunne have forhindret skoleskyderens handlinger?

Typisk har han været anholdt og suspenderet flere gange og har også udvist tegn på, at han var i gang med noget. Måske ville en tidlig terapeutisk behandling og en flytning til en lille skole med mere omsorg have været elementer, der kunne være med til at hindre det i at ske.

Det kan måske hindres med omtanke

I januar kom en anden bog om emnet, Why Kids Kill: Inside the Minds of School Shooters, hvor nogle overraskende informationer lægges frem om fænomenet af psykologen Peter Langman, som er direktør hos organisationen Kids Peace i USA, der hjælper børn i krise. Han har gravet sig lidt længere ned i årsagerne og modsiger med udgangspunkt i ti skolemordere - som inklusiv dem selv har dræbt 74 personer - faktisk ideen om, at skoleskydere typisk er ofre for mobning, der vil hævne sig. Det forekommer, mener Langman, men det er ikke altid den afgørende årsag, og det er ikke så let igen at generalisere over gruppen. Han finder heller ingen direkte sammenhæng mellem skyderierne og voldelige film. I stedet taler han om enkeltstående og relativt sjældne hændelser på statistisk niveau med terrorangreb.

Peter Langman giver i sin bog bl.a. disse forbyggende råd til forældre:

Kend dit barn og hold komunikationen med det ved lige. Kend dit barns venner, hold styr på, hvor det/de tager hen, hvad de laver, hvilke hjemmesider, de bruger, og hvad de selv lægger ud på nettet. Hold øje med tegn på vold, for eksempel i tekster, barnet/den unge skriver, og find ud af, hvad du skal gøre, hvis du er urolig over det. Lyv ikke for at beskytte dit barn - eksempelvis over for en psykolog om mentale sygdomme i famlien/slægten.

Det uhyggelige ved skoleskyderens profil er, at den ikke er helt utænkelig herhjemme, når nu det foruden USA også finder sted  i Tyskland, Finland og Storbritannien (TILFØJELSE: indført 13/3-2009: faktisk var der en skoleskydning herhjemme, på Aarhus Universitet i 1994) 

Men som Langman siger: Enhver kan forhindre et skoleskyderi ved at være opmærksom på trusler og reagere promte.

VH, Morten Garly Andersen

SKRIV kommentar

BEMÆRK Din email bliver ikke offentliggjort på politiken.dk
Læsernes kommentarer 16 kommentarer
  •  
AF Awaja 16:19 12. MAR

Hej Morten,
Nu har vi altså haft et skoleskyderi i Danmark allerede. Det var engang sidst i 80'erne tror jeg nok og skete på afdelingen af Århus Universitet på Aldersrovej, hvor en tidligere studerende skød på folk i kantinen. Jeg husker ikke om og hvor mange mennesker blev dræbt, men det var i hvert fald ikke hensigten der manglede.
Med venlig hilsen

AF Goldstein 21:30 12. MAR

Nu mangler også denne farligt fine udredning af fænomenet "skoleskyderi" at nævne en meget vigtig faktor i skoleskyderier generelt: den rolle, psykofarmaka, og især SSRIs, spiller i sammenhæng med dette fænomen. Størsteparten af alle skoleskyderier er begået af mennesker, der enten på gerningstidspunktet tog psykofarmaka, eller kort forinden havde holdt op med at tage dem. Mens akatisi, extrem rastløshed, er en kendt bivirkning af disse stoffer, der også kan optræde som abstinenssymptom under og efter udtrapning/ophold. Akatisi kombineret med den emotionelle og kognitive nedsløvning, som psykofarmaka forårsager (dette er deres virkning, ikke en bivirkning), og der som oftest bliver bestående et godt stykke tid også efter ophold med indtagelsen af psykofarmaka, er en langt mere eksplosiv cocktail, end såkaldt "psykisk sygdom" i sig selv.

Personligt frygter jeg mennesker, der er under psykiatrisk (og altså medikamentel) "behandling" langt mere, end mennesker, der vælger denne "behandling" fra. Og jeg spørger mig, hvornår vi i Danmark vil holde op med at dæmonisere mennesker med emotionelle problemer, og få øjnene op for det store billede, der er, at samfundet har et betydeligt ansvar, når en tiltagende stor del af dets medlemmer ikke trives i det. Et ansvar, der ikke kan medikamenteres væk. Og jeg spørger mig også, hvornår de danske medier vil stille det virkeligt relevante spørgsmål, der er om psykofarmaka er så sikre, som psykiatrien og farmaindustrien så gerne vil have os til at tro.

Syn for sagen kan man få på http://www.ssristories.com/index.php

AF Schmidt 07:57 13. MAR

Scientology i Sverige afslørede for nogle år siden, at den forsker, der hittede på ADHD-diagnosen var fuldstændigt uredelig.

De fik rettens ord for, at han skulle udlevere de forskningsresultater, der dokumenterede diagnosens validitet.
Han smed papirerne væk!

Det er ALDRIG blevet dokumenteret at der er en direkte sammenhæng mellem mangel på serotonin og depression!

Til gengæld har den forrige debattør ret i, at der tilsyneladende er en direkte sammenhæng mellem SSRI og skolemassakre.

Den amerikanske sundhedsstyrelse har forlangt, at der skal stå en advarsel på SSRI-medikamenter, der advarer om, at deprimerede, der tager disse medikamenter statistisk set begår mere vold og er i større risiko for at begå selvmod og mord, end deprimerede, der ikke bliver medicineret.

AF Schmidt 08:15 13. MAR

Læs her rapporten "PSYKIATRI
gør verden afhængig af stoffer

Rapport med anbefalinger
vedrørende den psykiatri, som er skaber
af vore dages stofmisbrugskrise":

http://www.mmk.info/booklet/stoffer.pdf

AF Schmidt 08:26 13. MAR

Uddrag fra artiklen "Destruction of data prompts calls for Swedish agency to investigate research misconduct" fra det medicisnke tidskrift BMJ:

"Leading academics are pressing the Swedish government to set up an independent agency to investigate issues relating to scientific research misconduct after a long running dispute resulted in the destruction of years of patient data.

The man at the centre of the dispute is Christopher Gillberg, professor of child and adolescent psychiatry at the University of Gothenburg, Sweden, and St George's Hospital, London, and a world expert on attention-deficit/hyperactivity disorder (ADHD) and autism."

Fra http://www.bmj.com/cgi/content/extract/329/7457/72

AF Schmidt 08:37 13. MAR

Uddrag fra artiklen "Afsløring af tvang og psykiatriske overgreb":

"Tre retssager, som er blevet anlagt af hele grupper af mennesker mod flere psykiatriske grupper og mod Novartis, som fremstiller Ritalin (det middel, der især ordineres mod ADHD og DAMP) anfører, at både diagnosen ADHD og det stigende antal recepter på Ritalin, der udskrives, er et massivt bedrag overfor offentligheden, men til stor økonomisk fordel for den psykiatriske industri.

Under retssagerne er der blevet fremlagt videnskabelige undersøgelser udført af eksperter, hvor det ikke kun afvises, at der skulle være noget videnskabeligt belæg bag diagnosen ADHD, men hvor også den skade, der forårsages ved brug af amfetamin på børn, dokumenteres."

Læs hele artiklen på http://www.freedommag.org/danish/a44/page03c.htm

AF Koplev 10:02 13. MAR

Årsager til mentalt afvigende adfærd.

Det undrer mig, at man i debatten om mentalt afvigende adfærd ikke tænker på miljøgifte (f.eks. tungmetaller) som mulige årsager.
Det har været kendt siden antikkens tid, at kviksølv giver mentalt afvigende adfærd.
Også kronisk blyforgiftning påvirker psyken.
Det kendes fra Wilsons Sygdom, at kronisk kumulativ (ophobet) kobberforgiftning ligeledes påvirker psyken.
Der er masser af muligheder i vores moderne samfund for at pådrage sig kronisk kumulativ tungmetalforgiftning. (læs evt. mere her www.tungmetal.dk )
Endvidere er der forskning, som tyder på, at mennesker med tungmetalforgiftning er mere følsomme overfor magnetfelter (brug af mobiltelefoner etc.).
Tilsat f.eks. lægeligt ordineret psykofarmaka, alkohol eller narkotika, så er det intet under, at hjernerne hos visse mennesker kommer ”i kog”.

AF Madsen 17:45 13. MAR

Det er bemaerkelsesvaerdigt at man i disse situationer leder efter aarsagen i det skydende individs psyke eller foedeindtagelse. Som om at der maa da vaere noget som man kan pege paa - ved hjaelp af videnskabelig reduktion of deduktion kan man vel finde den helt klare aarsag til den slags virken?

Dette er typisk for et samfund i total benaegtelse - for det er jo netop samfundet selv som er den aarsag man leder forgaeves efter i individet og skulle vi koge det ned til to ord, saa hermed vaersaagod: industriel kapitalisme.

Hvis staten, som et slags kollektivt, abstrakt individ, manifestationen af folkets samlede vilje, er individets forbillede samt dets retfaerdiggoerende organ, saa er der vel ikke noget at sige til at folk render rundt og skyder paa maa og faa?

Er det ikke praecis hvad staten goer - kolonialisering, post-kolonialisme osv. og for at vaere mere praecis: Irak og Afghanistan.

Var det ikke netop den tese som blev praesenteret i Bowling for Columbine? Hvorfor leder diverse skribenter og Morten Garly Andersen saa efter aarsagen i individet?

Svaret er klart: de er aktive fornaegtere/benaegtere af den voldelig natur som staten omskriver os med og den vold som kun kan fortsaette saa laenge der er marionetter i det celebrity-industrielle kompleks der forlaenger illusionen, styrker for/benaegtelsen.

AF Mehlsen 11:02 14. MAR

Impulsive? Iflg. tyske medier var den unge mand en stilfærdig og helt igennem rolig klassekammerat. Det samme har været sagt om gerningsmanden til det nys oplevede skyderi i USA.

Dét med netskriveriet hos den tyske 'galning' betvivles ind til videre iflg. politiet.

Tyskeren har øjensynligt levet i sin egen verden iført kampuniform og øvende sig i at skyde med luftriffel. Tilgængeligheden af våben i hjemmet har vel også spillet en rolle i denne sære livsstil.

AF Bech 14:20 14. MAR

En kommentar til tilføjelsen, der er gjort d. 13. marts:

Da jeg, kortvarigt, gik på AAU (Aalborg Universitet), fik jeg tudet ørene fulde om at et universitet IKKE er en skole.

Når nu underviserne, på et universitet, siger, at et universitet slet ikke er en skole, men en institution, der driver driver uddannelse og forskning på højeste videnskabelige plan. så kan der, logisk nok, heller ikke være tale om et skoleskyderi.

Skoleskyderne fra Finland var hhv. 18 og 22 år:

"18-årige Pekka-Eric Auvinen dræbte otte mennesker på sin skole i sydfinske Jokela i november 2007, inden han begik selvmord...

...Sikkert er det dog, at 22-årige Saari lod sig kraftigt inspirere af Auvinen, da han planlagde sin massakre".

Fra http://politiken.dk/udland/article573530.ece

I artiklen om Universitetsdrabene i 1996, som du linker til, står der:

"Den 5. april 1994 om formiddagen gik en 35-årig mandlig studerende fra Silkeborg ind i kantinen på Nordisk Institut på Aarhus Universitets afdeling på Trøjborg. Med sig havde han et oversavet jagtgevær og de værst tænkelige intentioner".

Jeg tror altså ikke at alderen er helt ligegyldig (selvom de jo alle var syge i sindet). Skolemorderne fra Colombine High School var hhv. 17 og 18 år gamle:

http://en.wikipedia.org/wiki/Eric_Harris_and_Dylan_Klebold

AF Bech 14:31 14. MAR

Vedrørende tilføjelsen af 13. marts:

Det er altså sådan at et universitet slet ikke er en skole. Det er en virksomhed, der driver uddannelse og forskning på højeste videnskabelige plan.

Derfor var den uhyggelige hændelse i Århus i 1996 IKKE et skoleskyderi. Drabsmanden var også meget ældre end de andre skoleskydere. Han var 35 år gammel på gerningstidspunktet.

På Colombine High School var drabsmændene hhv. 17 og 18 år. De finske skoleskydere var hhv. 18 og 22 år gamle, Tim Kretschmer var også 17 år. Den aldersforskel er det altså ret uvidenskabeligt at lukke øjnene for, mener jeg også.

AF Mehlsen 10:51 16. MAR

Psykologiske forklaringsmodeller er selvfølgelig berettigede. Genetik er fremme i tide. Senest et frygtgen. Genetik kunne give nyt liv til en form for social darwinisme, fordi den forekommer besnærende enkel. Bloggen omkring 'Kritik af Darwin' viser at ID-folk føler sig trængt af en intolerant udviklingslære. Den er dog nok kun blind for andre modeller, for så vidt som man som kreationist mener at flere modeller bør stå side om side i skolebøgerne.

Det svarer lidt til det famøse ernæringsmærke fra EU som ministeren gerne så supplere 100-grams-mærket. Børn kan ikke skelne. Og voksne gider til sidst ikke. Man devaluerer og relativiserer oplysning og information. Vi ville til sidst ikke kunne forholde os nøgternt til andre heller.

Men det er ikke det samme som at ville kortlægge en forbryders sære sind. Som en ny fransk film der fortæller en kvindes historie. Hun har med fuldt overlæg dræbt sin nyfødte datter og kommer ud efter mange år i fængsel. For hende er 'Forbrydelse og Straf' af den russiske forfatter det rene tankespin. Ingen ved, hvad det vil sige at slå sit barn ihjel, men hun har prøvet det. Forskellen er så bare at østrigeren næppe ville kunne redegøre for sine oplevelser på en måde der kunne gøres forståelig for andre.

Motivationerne for skyderierne er svære at granske. T.Capote forsøgte engang og fandt vist ingen. Lige så lidt som Woody Allen der mener at have vist at forbrydelse betaler sig.

Hvornår er en forbryder mulig at forstå. Det er lidt lige som med skønlitteratur. De værker, der kan analyseres, bliver læst på universitetet. De, der unddrager sig logisk tænkning, undlader man at bruge i undervisningsøjemed.

Man finder de forklaringer der er tilgængelige for traditionelle, rationelle overvejelser. De andre må vi så overlade kunsten at 'begribe' og så blot håbe at de ikke danner præcedens.

AF Jensen 17:05 23. MAR

Hvad jeg især lagde mærke til med det seneste skoleskyderi er, at drengen brugte så stor en del af sin tid alene med computerspil. Naboerne hævdede, han havde gode forældre for "han fik alt hvad han pegede på". Men 3 uger før skyderiet SKREV han til forældrene at han ikke kunne klare det længere. Det virker for mig som både et ekstremt nødråb samt manglende kontakt med forældrene at han ikke kunne tale med dem - og langt tidligere.
Måske fik han alle de materielle ting, han pegede på; men hvad med forældrenes opmærksomhed?

AF Jensen 18:54 23. MAR

Hvad jeg især lagde mærke til med det seneste skoleskyderi er, at drengen brugte så stor en del af sin tid alene med computerspil. Naboerne hævdede, han havde gode forældre for “han fik alt hvad han pegede på”. Men 3 uger før skyderiet SKREV han til forældrene at han "ikke kunne klare det længere".
Normalt ville et barn tale med sine forældre om sine problemer - og længe før de hober sig op til et niveau, hvor de ikke føler, de kan klare situationen længere.
Det er for mig helt ufatteligt at et barn skal finde det nødvendigt at skrive til sine forældre for at få deres opmærksomhed - og at forældrene ikke forstod at deres dreng var i akut behov for hjælp.
Måske fik han alle de materielle ting, han pegede på; men hvad med forældrenes opmærksomhed?
Kommunikationen mellem barn og forældre må have haft en del mangler.

AF larsen 23:27 4. APR

shiiit, jeg sidder og læser denne her artikel og derefter debatten. Mit hovedet vender på hovedet nu..

ok, først: af hvad jeg har kunnet læse mig frem til handlede skyderiet på AAU om jalousi, det kunne i virkligheden have foregået hvor som helst og var ikke et decideret skoleskyderi, men et anliggende mellem 2 mennesker.

Hvad jeg læser her om ADHD og SSRI'er er hvad der får mig til skrive nu. For nylig gik jeg til lægen grundet angstanfald, hun gav mig antidepressiver som jeg tog i 10 dage hvorefter jeg stoppede med dem- jeg bryder mig ikke om ideen om at være afhængig af medicin og vil egentlig helst klare mig uden.. det bare sådan jeg har det. Igår var jeg oppe hos hende igen og hun kom med en lang forklaring om at det kunne være at jeg genetisk manglede seotonin. Den forklaring synes jeg bare er mærkelig, hvordan har mine forfædre klaret livet igennem?

Min mor har arbejdet med damp-børn i mange år (nu hedder det jo ADHD), hun påstod stædigt i mange år at mange af dem var fejldiagnosticerede og at de i virkeligheden "led" af bl.a. fejlernæring. Mange af dem fik bl. a. alt for meget sukker, sodavand etc. og reagerede som på speed af det. Man gav dem medicin med amfetamin i i stedet for at kigge på deres kost og forhold.

Når jeg læser de kommentarer fra d. 12. og 13. marts her på bloggen gør det mig opmærksom på at der bag vores kommercielle og populistiske mediekultur befinder sig et andet form for netværk, nogle andre sandheder som af en eller anden grund ikke får en daglig omtale hos exempelvis min læge eller i medierne som her. Sikkert pga økonomiske interesser. Mit samfund prøver at vise mig en verden, mens nedenunder via en blog eller noget helt tilfældigt finder jeg noget andet.

Jeg er rimelig ung i livet, det er svært at vide hvad man skal tro på og hvad ikke, men vi har alle sammen en pligt til at sige hvad vi tænker og komme hinanden ved. Være tilstede. Vi har en pligt til at formidle tanker fra og til hinanden.

AF larsen 23:32 4. APR

og jeg vil gerne sige tak til Goldstein, Schmidt og Koplev for Jeres indlæg, jeg har fået noget at tænke over og gå videre med.. TAK

 
Annonce
Annonce

Få en mail når jeg skriver et indlæg

Seneste indlæg

Annonce

Det sker
20. nov 2009 KL. 23.36
Kina retur på luksusbillet – hvorfor er der ikke nogen, der har gjort det før? - Foto: Tobias Markussen

Ny dim sum-restaurant holder hele vejen

iBYEN.dk synes

ibyen anbefaler

restaurant & cafe

Marketing

Hvidløgspresseren fra COOP Cookware får fire tjektegn i testen - Foto: GREVE TORBEN

Overdesignet hvidløgspresser dumper i test

Spøde asparges - Foto: COLUMBUS LETH
Find opskrift
Find madskribenter
 
 
 
Som Plus-kunde kan du vælge blandt 2,25 millioner bøger hos SAXO og spare mindst 20% på vejledende udsalgspris - læs mere om aftalen
 
Pluspris 1450 kr.
Alm. pris 1600 kr
 
Pluspris 765 kr.
Alm. pris 899 kr
 
Pluspris 400 kr.
Alm. pris 500 kr