1
SKREVET AF Morten Garly Andersen 12. mar 14:19

Skolemorderens tragiske psykologi

tekst del

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

De første små brikker i det psykologiske puslespil, der skal klarlægge mennesket og motiverne bag det tragiske massemord mod 15 uskyldige mennesker på en skole i det sydlige Tyskland, er så småt begyndt at dukke op. Og tilsyneladende skaber de fragmenter af et billede, der er set før: Den 17-årige gerningsmand følte sig angiveligt mobbet i skolen, ignoreret af sine lærere, planlagde sin ugerning, omtalte den på nettet og efterlod desuden en besked til omverdenen - og så skete det hele i en lille provinsby.

De seneste 15 år er der næsten sket et skoleskyderi om året af den ene eller anden art i Vesten og Japan. Jeg har set lidt på, hvad der findes af nyere undersøgelser og litteratur om fænomenet ‘massemordere i skoler’: Hvem er de, hvad var de faktiske omstændigheder, og hvad driver dem til deres ugerninger. Det viser sig, at der er en del fællestræk.

Som flere indbyggere i byen Winnenden, hvor drabene fandt sted i går morges (onsdag d. 12/3-2009), udtrykte det, så ‘fatter’ de ikke, det kunne ske, den slags ’sker kun i Amerika’ troede de. Men sagen er, at selvom det primært er et amerikansk fænomen, kan det i princippet finde sted over alt på kloden, som gårdagens skoleskyderi og de to, der fandt sted i Finland i 2008 og 2007, jo bekræfter. For fællesnævnerne for disse mordere er tilsyneladende forekommende over alt og har intet specielt med USA at gøre - ud over måske, at adgangen til våben er lettere der end i andre vestlige lande.

I efteråret udgav den amerikanske forfatter og associeret professor ved Yeshiva University i New York, Jonathan Fast, en ret interessant bog med titlen Ceremonial Violence: A Psychological Explanation of School Shootings. Her analyserer han 13 skoleskyderier i USA og prøver at stille nogle fællesnævnere op. Og det er ret dyster læsning - i og med, at skoleskyderier ser ud til at kunne forekomme over alt.

Ifølge Jonathan Fast er fænomenet skolemorder beslægtet med andre massemordshandlinger som selvmordsbombere, skyderier på arbejdspladser og terrorangreb, som han mener indeholder et element af ‘ceremoniel handling’.

Skolemorderens mulige profil: 

I California Literary Review tegner Jonathan Fast i et spørsmål-svar-interview nogenlunde denne profil af skoleskyderne baseret på sine undersøgelser, og hvis man forestillede sig, at der lige havde været endnu et tilsyneladende tilfældigt skoleskyderi:

1: Er det en mand eller en kvinde?

Kun 1 ud af de 15 skoleskydere, jeg beskriver, var en kvinde og ifølge min viden, er hun den eneste nogensinde. (Det var  Brenda Spencer, som i 1979 gik amok i skolen og dræbte flere klassekammerater - piger mobber typisk, hvor mænd oftere bruger vold, lyder en del af forklaringen).

2: I hvilken type samfund sker det her?

Typisk i landlige, meget kristne miljøer, hvor man ofte kan få opfattelsen af, at enten er man med Jesus eller også er man med Satan. Folk spørger mig ofte, hvorfor vi ikke ser det her i storbyer (i USA), men det skyldes bl.a., at skoler ofte er et samlingspunkt i små samfund, mens det er gaderne i storbyer.

 3:  Hvordan er skoleskyderens familierelationer?

Han er typisk en lillebror til ældre søskende, der klarer sig bedre end han. Det kan lede til en isolationsfølelse, som er en af de følelser, der kan lede til selvmord (som skoleskyderier ofte ender med).

4: Viser skoleskyderen tegn på mental sygdom?

Personen kan være impulsiv, skrøbelig i situationer, der indebærer afvisning, og have tendens til at vise ufølsomhed over for andre. Han kan også have depression eller paranoia, som kan fremme voldelig opførsel og have svært ved indlæring, hvilket nogle gange har bragt personen i specialklasser med andre følelsesmæssigt svage personer.

 5: Hvordan er hans relation til venner og skolekammerater og kvinder?

I Highschool har personen forsøgt at gå ud med piger, men blev altid afvist. Nogle piger ville opleve ham som ‘klistrende’ og kontrollerende, mens enkelte klassekammerater ville finde ham smart og kreativ. De fleste ville holde ham lidt på afstand. 

6: Har skoleskyderen typisk medskyldige?

Han kan have planlagt det sammen med en gruppe, men de vil typisk have trukket sig ud af foretagendet, efterhånden som begivenheden nærmede sig, hvilket han ikke har haft problemer med, fordi han planlagde selvmord bagefter. 

7. Havde skoleskyderen en særlig ideologi, sange, bøger, film eller andet som forbillede?

Skoleskyderen har overbevist sig selv om, at det er sejt og maskulint at dræbe. Fejlfortolkning af folk som Nietzsche og det at have set film som Natural Born Killers har fået ham til at overbevise sig selv om, at han er andre overlegen.

 8: Med denne viden, er der så noget, der kunne have forhindret skoleskyderens handlinger?

Typisk har han været anholdt og suspenderet flere gange og har også udvist tegn på, at han var i gang med noget. Måske ville en tidlig terapeutisk behandling og en flytning til en lille skole med mere omsorg have været elementer, der kunne være med til at hindre det i at ske.

Det kan måske hindres med omtanke

I januar kom en anden bog om emnet, Why Kids Kill: Inside the Minds of School Shooters, hvor nogle overraskende informationer lægges frem om fænomenet af psykologen Peter Langman, som er direktør hos organisationen Kids Peace i USA, der hjælper børn i krise. Han har gravet sig lidt længere ned i årsagerne og modsiger med udgangspunkt i ti skolemordere - som inklusiv dem selv har dræbt 74 personer - faktisk ideen om, at skoleskydere typisk er ofre for mobning, der vil hævne sig. Det forekommer, mener Langman, men det er ikke altid den afgørende årsag, og det er ikke så let igen at generalisere over gruppen. Han finder heller ingen direkte sammenhæng mellem skyderierne og voldelige film. I stedet taler han om enkeltstående og relativt sjældne hændelser på statistisk niveau med terrorangreb.

Peter Langman giver i sin bog bl.a. disse forbyggende råd til forældre:

Kend dit barn og hold komunikationen med det ved lige. Kend dit barns venner, hold styr på, hvor det/de tager hen, hvad de laver, hvilke hjemmesider, de bruger, og hvad de selv lægger ud på nettet. Hold øje med tegn på vold, for eksempel i tekster, barnet/den unge skriver, og find ud af, hvad du skal gøre, hvis du er urolig over det. Lyv ikke for at beskytte dit barn - eksempelvis over for en psykolog om mentale sygdomme i famlien/slægten.

Det uhyggelige ved skoleskyderens profil er, at den ikke er helt utænkelig herhjemme, når nu det foruden USA også finder sted  i Tyskland, Finland og Storbritannien (TILFØJELSE: indført 13/3-2009: faktisk var der en skoleskydning herhjemme, på Aarhus Universitet i 1994) 

Men som Langman siger: Enhver kan forhindre et skoleskyderi ved at være opmærksom på trusler og reagere promte.

VH, Morten Garly Andersen

 

Indlæg i bloguniverset er udelukkende udtryk for skribenternes egne holdninger.

Morten Garly Andersen

Morten Garly Andersen er videnskabsredaktør på Politiken.

Læs mere

Modtag en mail, når der er nyt på bloggen

RSS

Seneste indlæg

10. jan 2012 kl. 11.40

Penkowa er ikke alene om at fifle med dokumentation

2. jan 2012 kl. 17.42

Selvfølgelig kan farlig videnskab censureres

20. dec 2011 kl. 09.19

Nu ved vi lidt mere om intetheden

Se alle indlæg

Seneste kommentarer

26. jan 2012 kl. 05.06

"I'd incessantly want to be update on new ar..."

Tobias Mcmeen om "Skal Darwins kritikere ikke bare ties ihjel ?"

26. jan 2012 kl. 05.06

"I must get across my appreciation for your ge..."

Shane Denenberg om "Har du følt med din mobil i dag?"

25. jan 2012 kl. 03.48

"Excellent post. I was checking constantly thi..."

Noi that oto om "Er naturen på katastrofekurs?"

Se alle kommentarer