Annonce
Politikens blogs opdateres ikke længere. Vi viderefører debatten under nye og bedre rammer på http://politiken.dk/debat/.
Annonce

Mest læste

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden

Se Mars smadre Jorden

tekst del

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

En fransk astronom har beregnet, at Jorden med ret stor sandsynlighed kan kollidere med Mars. Resultatet vil være en fuldstændig ødelæggelse af jordkloden i et ildhav af ufattelige dimensioner, viser en animation på BBC.  Den gode nyhed er til gengæld, at det formentlig kun er katastrofefilmmagere, der behøver at forholde sig til de nye beregninger.

Der vil nemlig gå omkring 3 mia. år, før det sker. ’Alt vil blive udslettet’, konstaterer den franske astronom Jacques Laskar ved Observatoriet i Paris ellers. Han har lavet de nye modelberegninger på planeternes afvigende baner ude i fremtiden. Skulle kollisionen udeblive har vi omtrent 5 mia. år tilbage, inden solens brint er aftaget så meget, at den ændrer sig markant og vores jordiske univers formentlig bryder sammen.

Årsagen til, at Jorden kan risikere at støde sammen med Mars eller for den sags skyld en planet som Venus, er ganske enkelt deres foranderlige baner, som på et tidspunkt ifølge de franske beregninger vil bringe dem på katastrofekurs med Jorden. Når det så er sagt, rammer objekter fra rummet ned på Jorden hele tiden. Ifølge astrofysiker Michael Linden-Vørnle ved planetariet i København hagler dagligt omkring 100 ton materiale fra rummet ned på jorden og i verdenshavene. Men det er oftest små og ufarlige stykker, som ikke vækker megen opsigt.

Lidt længere tilbage i historien har vi meteoren, der slog ned i Tunguska i Sibiren. Den var 30-40 meter i diameter og udslettede skovområder i 60 kilometers radius. Den slags sker ifølge eksperterne med 100-1.000 års mellemrum. De helt store nedslag i stil med det, som formentlig udslettede dinosaurerne og to tredjedele af Jordens andre arter for 65 mio. år siden, sker statistisk set kun for hver 100 mio. år. Men de er altså derude og kan ramme jorden i fremtiden.

FN har ligefrem nedsat arbejdsgruppen ‘Near Earth Objects’, som af og til mødes for at overveje, hvordan verden skal håndtere truslen fra asteroider i rummet.  Det lyder som rent vanvid. Men man overvejer blandt andet muligheden for, at kunne presse en kæmpe asteroide ud af sin bane, hvis den har kurs mod Jorden. Enten ved at skubbe til den med et rumfartøj, påvirke dens gravitationsfelt eller udløse en atombombe tæt på den. Det er helt klart i den mere syrede ende af videnskabens arbejde, men ikke desto mindre ret fascinerende.

Folk hos Nasa regner på sandsynligheden for, at den slags sker. Øverst på listen over asteroider, der kan ramme ’snart’, står en lille asteroide kaldet 2008XN, som muligvis kan ramme Jorden allerede i 2010. Den noget større asteroide ’99942 Apophis’ har 0,0022 procent sandsynlighed for at ramme Jorden i 2036.
Den er 3-400 meter lang, og dens nedslag ville have omkring 100 gange større effekt end den, der ramte Tunguska i 1908 med ødelæggende kraft.

God dag, Morten Garly Andersen

PS: Glem ikke, at der er et par dage at løbe på endnu,  før vil lukker for inputs til fede danske steder med viden, som kan besøges i sommer, og som vi laver et stort Danmarkskort med næste søndag i den trykte avis og på nettet. Aflever dit input i kommentarfeltet i bloggen ’Politiken efterlyser fede steder med viden’ senest mandag d. 15. juni.

Annoncer
 
 
 
 
 

Indlæg i bloguniverset er udelukkende udtryk for skribenternes egne holdninger.

Morten Garly Andersen

Morten Garly Andersen er videnskabsredaktør på Politiken.

Læs mere

Modtag en mail, når der er nyt på bloggen

RSS