Min søn sidder syg her ved siden af mig, mens jeg skriver dette blogindlæg. Han er sløj og har formentlig fået svineinfluenza. Faktisk ville det være et gode for hele samfundet, hvis han var blevet vaccineret mod den i god tid. Så ville han ikke have risiko for at smitte mig og resten af familien, og jeg ville ikke behøve at være hjemme fra arbejde. Men i modsætning til vores nabolande vaccinerer vi ikke raske mennesker i Danmark.

I øjeblikket tordner epidemien frem ”med eksplosiv fart” over hele landet, som Sundhedsstyrelsens direktør, Jesper Fisker sagde på en pressebriefing onsdag. Og hvis halvanden million danskere rammes, vil det koste samfundet godt fire milliarder kroner alene i tabte arbejdsdage, fastslår professor i sundhedsøkonomi Jørgen T. Lauridsen. Rammes en tredjedel af arbejdsstyrken, vil det koste ni milliarder kroner, vurderer Nordea.

Vaccination af samtlige danskere vil koste 650 millioner kroner. Med andre ord vil det samlet set være en god handel for samfundet jo flere, som vaccineres, og gevinsten er ekstra stor ved børn. De er nemlig den helt store drivkraft i influenzaepidemien – de er meget modtagelige, og de er tæt sammen i skoler og institutioner, så de smittes, bringer den med hjem og smitter forældrene. Og det sker i øjeblikket. Så kan man overveje, om det lille stik er besværet værd, eller om man hellere vil være syg en lille uges tid. Hvis vi altså havde valget. Men det har du altså ikke, hvis dig og dine børn ellers er sunde og raske.

Influenza-strategien herhjemme er baseret på, at minimere antallet af dødsfald og alvorligt syge. Det handler ikke om at begrænse epidemien mest muligt. Så vi nøjes med vaccinere risikogrupper af kronisk syge samt særligt udsat og uundværligt personale. I alt cirka 1,1 mio. danskere.
Men hvorfor er det egentlig sådan: Grundlæggende fordi regeringens strategi for håndtering af influenzaen, som er udformet af Sundhedsstyrelsen, bygger på en sundhedsfaglig vurdering, der ikke tager særlige samfundsøkonomiske, politisk/psykologiske eller sygdomsminimerende hensyn. Jeg har i flere omgange spurgt direkte til det hos Sundhedsstyrelsen, og undret mig over, hvad rationalet er, når nu nabolandene Sverige, Norge, Tyskland og Storbritannien har valgt at gøre det.

Her er nogle af de svar jeg har fået hos Sundhedsstyrelsen: Styrelsens forebyggelseschef, Else Smith hat sagt til mig, at ”Den danske strategi er ikke at undgå en epidemi, hvor mange bliver syge, men at sikre en situation, hvor så få som muligt bliver alvorligt syge eller dør. Derfor har vi valgt kun at vaccinere særligt udsatte grupper”, sagde hun til Politiken denne uge. Hun har også udtrykt det således på spørgsmålet om, hvorfor man ikke kombinerer en sundhedsfaglig tilgang med en samfundsøkonomisk: ”En vaccine er et lægemiddel, og der er en lille risiko ved ethvert lægemiddel, og det er der også ved den her vaccine, som vi vil bruge forebyggende. Derfor er der en balance mellem, hvad risikoen ved en vaccination er på den ene side, og hvad er risikoen ved ikke at få en er på den anden side. Og her skal der være en gevinst. Det er sådan vi har tænkt. Og derfor vaccineres grupper med stor risiko for at blive alvorligt syge, hvis de får influenzaen, foruden et antal nøglepersoner i samfundet og udvalgt personale inden for sundheds- og plejesektoren”.

Den strengt sundhedsfaglige vurdering synes at blokere for, at myndighederne kan bremse epidemien. Sådan er det ikke i Sverige, hvor man kan agere politisk, psykologisk eller samfundsøkonomisk inden for de rammer, der er lagt. Her er man i denne uge gået i gang med massiv vaccination af sunde og raske personer under 18 år. De tilbydes vaccination for at mindske epidemien og forebygge frygt, selv om man ikke har fået vaccineret alle risikogrupper endnu. Flere tusinde børn og unge er allerede blevet vaccineret. Men i Sverige har man også bestilt vaccine til hele befolkningen. Så er der mulighed for at reagere hurtigt på uventede hændelser. Da en ellers sund og frisk 8-årig pige omkom i det nordlige Sverige i sidste uge efter at have haft svineinfluenza, rykkede myndighederne således ud med det samme og tilbød alle børn på skolen vaccination.

Men det vil ikke ske her, hvis der kommer et dødsfald på en dansk skole. Ifølge Else Smith er der ingen særlig plan, hvis et skolebarn omkommer.
”Der dør desværre mennesker af influenza hvert år. Og sådan en situation skal håndteres lokalt af skolen, som eventuelt kan bede om at få en embedslæge på besøg. Men vi gør ikke noget ekstraordinært, hvis det sker, for et dødsfald påvirker jo ikke de andre på skolen rent sygdomsmæssigt”.

Der er flere selvmodsigelser i strategien. Hvis man ikke lader sig vaccinere og så får influenzaen, vil man i nogen grad være beskyttet mod den til næste år, hvilket ikke er tilfældet med en vaccine – her skal man have et skud hvert år. Og det er de facto, hvad der sker nu. Vi smittes – i mange tilfælde af via børnene – lægger os syge, og så er vi i nogen grad immune næste gang svineinfluenzaen dukker op, hvis den da ikke er muteret meget inden da. I det lys er det selvmodsigende, at Sundhedsstyrelsen taler om at begrænse spredningen af epidemien ved blandt andet at råde os til at nyse i ærmet, vaske hænder ofte og endelig blive hjemme med influenza til vi er helt sikre på at vi ikke smitter– netop for at begrænse smitten, selv om det jo ikke er en primær del af strategien, og vi smittes jo alligevel.
 
Men så er det altså, at et stik i år - eller måske hvert år - skal holdes op mod en familie på fire, hvor hver person ligger syg en lille uges tid, og hvor der så skal passes syge børn. Diskussionen er vigtig, og jeg undrer mig over, hvorfor Danmark går enegang i forhold til nabolandene i den her sag – både i Storbritannien, Tyskland, Norge og Sverige tilbydes alle børn og voksne vaccination. Det virker som om det vil være en god ide, at involvere sundhedsøkonomerne mere, næste gang Sundhedsstyrelsen laver anbefalinger til politikerne, så beslutningsgrundlaget ikke kun omfatter sundhedsfaglige elementer, men også tager højde for den virkelige verden og inddrager samfundsøkonomi, realpolitik og den psykologiske vinkel, der ligger i at kunne sige til en befolkning: ’I og jeres børn kan blive vaccineret, hvis I ønsker det’. Men med den begrænsede danske vaccinebestilling – vi kunne have fået flere, hvis vi havde ønsket det – findes den mulighed ikke nu, selvom den er en option i den danske beredskabsplan for pandemier. Så foreløbig passer jeg min søn, og så må vi se, hvor mange af familiens fire medlemmer, som går fri af influenzaen - og dermed ikke er beskyttet mod den.

Men hvad synes du kære læser. Er det en god strategi kun at vaccinere risikogrupper og nogle få personer nøglefunktioner. Eller bør vaccinationsmulighederne fremover bredes ud til børn eller til alle - og eventuelt mod betaling, hvis man ikke er i en risikogruppe.

God dag, Morten Garly Andersen

Fakta om epidemien lige nu:
DANMARK: Tusindvis af danskere har fået svineinfluenzaen, der nu betegnes som en epidemi i sin første fase. Den rammer især de 4-14-årige i øjeblikket. To personer er under intensiv behandling som følge af influenzaen. En dansker er omkommet efter at have pådraget sig influenzaen i Norge. Influenzaen ventes at toppe i løbet af de næste 4 uger og klinge af i december, hvorefter en ny bølge kan komme tidligt i det nye år.

GLOBALT: I alle de danske nabolande har der været omkomne som følge af svineinfluenza. Hårdest ramt er Norge, hvor der nu er konstateret 15 dødsfald. På verdensplan er over 6.000 omkommet, 30 pct. af dem vurderes at have været uden for en risikogruppe. I Nordamerika overgår udbredelsen af svineinfluenzaen – mål på lægernes indberetninger om influenzasymptomer - i de seneste seks influenzasæsoner.