Siger navnet Janez Potoènik dig noget? Den 51-årige slovener er EU’s afgående kommissær for videnskab og forskning. Og den post forsøger venstrepolitikere nu at køre undervisningsminister Bertel Haarder i stilling til på bekostning af en klimakommissærpost til Connie Hedegaard efter klimatopmødet næste måned. Og det kan være en god ide.

Potočnik har siddet på posten siden 2004. Men videnskab og forskning er blandt de lavere rangerende poster i kommissær-hierakiet. Så man har ikke hørt meget til ham. Og der vil formentlig være meget langt mellem virkeligt magtfulde og handlekraftige kommissærer på det her område. Og det er en skam og et problem for Europa, som har alt for lidt fokus på forskning og udvikling. Selv om det formentlig bør være her - og ikke i landbrugs- og egnsudviklingsstøtte - fremtiden ligger for videnbaserede samfund i Europa.

Med Bertel Haarder som eventuel kommissær vil der formentlig komme langt mere fokus på videnskabsområdet. Bare ikke i Europa. Det vil være herhjemme, som det altid er tilfældet, når vi har en dansk kommissær. Det var tilfældet, da socialdemokraten Poul Nielson var kommissær for u-landsbistand, og det har været tilfældet med den afgående landbrugskommissær, venstres Mariann Fischer Boel. Begge fik dog ros for at have ryddet op i bureaukratiske administrationer, selv om de ikke fik skabt store og varige revolutioner i de rigide direktorater.

Resultatet af et begrænset fælles fokus på europæisk forskning og udvikling kan konstateres hver uge, når tidsskrifter som Science, The Lancet og Nature udkommer. Her er amerikansk forskning ofte overrepræsenteret. Simpelthen fordi de på den anden side af Atlanten leverer store opdagelser og også er i stand til at få solgt de mindre. I 2008 var der eksempelvis flere artikler fra USA i det ansete britiske Nature end fra Tyskland, Storbritannien, Frankrig, Spanien, Italien, Holland, Sverige, Danmark og Finland  tilsammen (624 hhv. 583 ifølge tal fra videnskabsministeriet).

Det skyldes blandt andet, at staten satser massivt på forskning og udvikling. I årevis har USA været det land i verden, som investerer mest i området, og mere end EU samlet, i procent af bruttonationalproduktet (BNP). En stærk europæisk kommissær kunne måske medvirke til at få EU-landene til som minimum at leve op til målet om, at staterne hver især skal bruge en procent af BNP på forskning og udvikling – et mål Danmark faktisk når næste år, mens EU som helhed ligger pænt under og USA en smule over og næste år øger forskningsbudgettet.

Videnskabskommissæren er en post, der handler om at styrke videnskab, forskning og teknologi bredt i Europa. Og det er der brug for. Samtidig vil der være noget at arbejde med, eftersom milliarder af Euro formentlig skal flyttes fra landbrugsstøtte og regional udvikling til EU’s forskningsbudget.
Måske kan en dansk kommissær ligefrem gøre posten lidt mere synlig og effektiv og  bidrage til, at den fælles forskningskoordinering struktureres bedre.

Som venstres Jens Rohde – der sidder i Europa-Parlamentets udvalg for industri og forskning – sagde for nylig, så skal EU skal satse massivt på forskningen. Torsdag fulgte han op i Debatten på DR2 ved at sige, at det bedre med en Bertel Haarder på en post, hvor der trods alt er en vis indflydelse, end at have en Connie Hedegaard på en ubetydelig kransekagepost som klimakommissær – ved siden af en miljøkommissær og en energikommissær.

Så ja, hellere en viden-kommissærpost med indhold, end en klimapost med form ved kommissionens kommende skiftedag. Hvem det så bør være er en helt anden diskussion.

God dag, Morten Garly Andersen