Både i Danmark og over resten af Europa er den globale epidemi med svineinfluenza, A H1N1v, nu stilnet næsten helt af. Herhjemme var der i den forløbne uge færre influenzatilfælde end forventet for årstiden. Men selv om den var mild ved et lykketræf, kan der uddrages erfaringer, som vi alle kan tage ved lære af. For influenzaen viste både nogle stærke og svage sider i evnen til at håndtere en global epidemi.

På plussiden er, at den heldigvis var langt mindre farlig end frygtet. Hvilket er en ren tilfældighed. Til gengæld spredtes den lynhurtigt. Der gik blot en uge fra de første tilfælde blev beskrevet i USA til den nåede Danmark. Vi havde været ilde stedt, hvis den havde været lige så aggressiv som dens slægtning fugleinfluenzaen, H5N1. Den har dræbt 60 procent af de, der har haft den.

Det tæller også på plussiden, at der fra epidemien officielt brød ud i Mexico har været et forbilledligt samarbejde mellem myndigheder i de berørte lande. Både myndigheder og eksperter har udvekslet information løbende, og det har været med til at bremse spredningen, øge forståelsen af, hvad det var for et virus, man havde med at gøre og sikre de rette forholdsregler.

Herhjemme har Sundhedsstyrelsen også gjort det godt. Man har balanceret på en knivsæg mellem at skulle få os til at tage forholdsregler, uden at sprede unødig panik. Det er lykkedes. Og styrelsen har stillet op hver gang, vi medier har ønsket det, den har justeret sin tilgang hvis der har været berettiget kritik og informeret befolkningen bredt.

Og så er der mediernes rolle, som jeg jo er inhabil til at kommentere objektivt. Men jeg mener, Politiken har leveret en balanceret og kritisk dækning. I de omtrent 175 artikler, vi har bragt, har vi fortalt de nødvendige historier uden at gå efter udokumenterede sensationer. Flere kommentatorer har kaldt H1N1 den mest hypede historie i 2009, fordi influenzaen var så mild. Men jeg er uenig. Det var en ny global epidemi med en ukendt virus. Det er ikke set i 40 år. Så det var en væsentlig historie.

Men epidemien viser også, at noget kan gøres bedre.

Virussen har formentlig eksisteret i grise næsten ti år, før den spredte sig til mennesker. Og efter de første mennesker blev smittet, formentlig i Mexico, gik der en måned, hvor virussen spredte sig, før dens eksistens blev opdaget. Overvågningen af sygdomsspredning mellem dyr og mennesker er med andre ord ikke god nok til at opfange, når der udvikles smitsomme og potentielt farlige sygdomme i dyrebesætninger.

Så er der vaccinehåndteringen, som har været lidt underlig. Vaccinerne kom for sent og i for små mængder til at begynde med. Resultatet var, at i de fleste lande var epidemien ovre længe inden alle udvalgte grupper var blevet vaccineret – og nu er der så overskud af vaccine. Men igen; havde virusset været voldsommere, ville vi have haft et problem. De sene leverancer skyldes blandt andet, at det tager et halvt år at fremstille vaccine, fordi den skal dyrkes i æg – en gammel teknologi, der ikke står mål med den hurtige sygdomsspredning, der sker i dagens globaliserede verden. Her ligger en teknologisk udfordring.

Endelig er der, som også Nature konkluderer i en leder, frygten for, at det milde forløb giver en falsk følelse af sikkerhed. Det kan blive skæbnesvangert næste gang, vi står over for en ukendt og måske langt mere dødelig virus, der spredes hurtigt.

I mellemtiden er det bare at glæde sig over, at svineinfluenzaen tilfældigvis var harmløs for de fleste og ser ud til at være overstået for denne gang. I alt 32 danskere er omkommet som følge af H1N1. I resten af verden er der konstateret godt 14.000 dødsfald. Kommer svineinfluenzaen igen, vil den formentlig være endnu mere harmløs, fordi mange af os allerede har haft den i denne sæson og derfor udviklet naturlig modstandedygtighed mod den.

God dag, Morten Garly Andersen, videnskabsredaktør på Politiken

Læs også disse to blogs om emnet:
Svineinfluenzaen kom altså fra svin
Kunsten at styre en influenzakrise