I demokratier som det danske er man sædvanligvis uskyldig til det modsatte er bevist, hvis man anklages for en forbrydelse. Det modsatte så ellers næsten ud til at være tilfældet de første dage efter anholdelsen af den første mistænkte i den tragiske sag om mordet på Maria Møller Christensen i Herning nytårsnat. Han så ud til at være dømt på forhånd. Men han blev renset. Takket være en britisk forsker, som for 25 år siden fandt ud af at udnytte, at nogle særlige stykker dna-stykker i vores cellemateriale har forskellig længde fra menneske til menneske.

Den sigtede blev renset for alle anklager, da det viste sig, at hans dna-profil ikke passede med den, der var fundet på den myrdede kvinde. Han havde ikke været i berøring med hende. Det havde derimod en anden mand, som blev arresteret denne uge. For hans dna-profil matchede præcist med det materiale, der var fundet på den myrdede kvinde.

Læs om anholdelsen af den nye mistænte på Politiken.dk: Dna-spor fører til ny anholdelse for Maria-drab

En af videnskabens store opdagelser – forskellen i dna fra person til person – hjalp den uskyldige. Dermed indskriver mordsagen i Herning sig, som en af de mange tusinde, der har ændret sig overraskende på grund af et lille stykke dna, som ikke kan ses med det blotte øje. Men som siden slutningen af 1980’erne har haft enorm effekt på den måde, der opklares forbrydelser på.

Muligheden for at opklare forbrydelser ved hjælp af dna-profiler eller ”dna-fingeraftryk”  er opstået som et tilfældigt og yderst heldigt biprodukt af grundforskning i genernes udformning og opbygning. Den britiske professor Alec Jeffreys  på University of Leicester kom på det i 1984.  Han så på billeder af dna-sekvenser, han netop havde fået fremkaldt. Her så han, at visse af dna-sekvenserne havde forskellig længde afhængig af, hvem de stammede fra.

Amerikaneren Kirk Bloodsworths liv blev reddet af Alec Jeffrey. Han var den første dødsdømte person, der blev frikendt ved hjælp af en dna-profil. Han sad på dødsgangen i et amerikansk fængsel, dømt  for mord og overgreb på en ni-årig pige i staten Baltimore. Har var dømt ud fra vidneudsagn, der forbandt ham med gerningsstedet. Det lykkedes ham i begyndelsen af 1990’erne at få sin sag genoptaget. En dna-profil viste, at han ikke var til stede på gerningsstedet. Det var sæd fra en anden mænd, der var blevet fundet ved den myrdede pige. Efter ni års fængsel blev han frigivet. Bloodsworth brugte de efterfølgende år på at få politiet til at køre dna-profilen fra mordstedet gennem en lang række af de dna-databaser, der var ved at blive oprettet. Efter næsten ti års indsats blev en anden mand fældet af en dna-profil og dømt for mordet. Nu arbejder Kirk Bloodsworth for en organisation, der finder uskyldigt dømte ved hjælp af dna.

Størstedelen af menneskets dna er ens fra menneske til menneske. Men det viser sig, at dna-materialet i 13 områder i de 23 par kromosomer, som menneskeceller består af, udviser en særlig egenskab. I disse 13 områder, som kaldes STR, er et kemisk mønster, som gentager sig igen og igen. Dette mønster bestemmer længden af sådan et stykke STR. Og det er forskelligt fra menneske til menneske. Så ved måle disse 13 områder om omsætte dem til en talrække, fremkommer en profil, som i de fleste tilfælde er unik for den enkelte person – altså en slags stregkode for mennesker.

Men der er lang vej fra det første spor sikres på et gerningssted – i form af eksempelvis blod, sæd eller spyt fra et offer - til der er en brugbar dna-profil er klar. De små prøver gennemgår en lang og kompliceret proces, hvor dna-materialet kopieres i millionvis for at få tilstrækkeligt materiale til at måle på – det er den såkaldte pcr-proces.

Klik her for at se en grafik, der forklarer hvordan en dna-prøve bliver til en unik dna-profil.

Og har man først den stregkode er den let at sammenholde med den med profiler fra mistænkte – for at inkludere eller ekskludere dem i en efterforskning. I dag er omkring 40.000 danskere registreret med en dna-profil i det danske politis register. I cirka 8.000 tilfælde er en forbryder kædet sammen med en forbrydelse via sammenligning af dna fra gerningssteder med dna fra mistænkte. Selv om en dna-profil ikke er helt unik har det endnu ikke været et problem i opklaringen af forbrydelser. Den sikkerhed dna-prøver analyseres med herhjemme indebærer en usikkerhed på omkring 1 til 1 mio. - dvs. at fem danskere i realiteten kan passe på den profil, der kommer ud af analysen. Derfor er dna-materialet ofte kun er en del af arbejdet med at afsløre en forbryder.

Den første mordsag, der blev løst ved hjælp af dna-beviser i Storbritannien viser, hvor vigtig en rolle dna kan spille. To 15-årige piger blev myrdet og udsat for seksuelle overgreb i 1983 og 1986. Politiet fandt sæd på gerningsstederne. Kort tid efter blev en lokal mand anholdt. Han tilstod det ene mord. Det lokale politi var overbevist om, at han stod bag begge. Derfor blev Alec Jeffrey blev tilkaldt og bedt om at bruge sin nye analysemetode på de to sædprøver fra ofrene og sammenholde dem med en dna-profil fra den formodede morder. Dna-profilerne afslørede, at de to piger var blevet udsat fra overgreb af den samme mand, som altså måtte have myrdet dem begge. Men dna-profilen passede bare ikke med prøven fra manden, der havde tilstået. Så gik det lokale politi i gang med at indsamle dna-prøver fra 5.000 mænd i området, hvor mordene var sket. En profil passede perfekt, og i 1988 blev morderen dømt.

Der er nogle udfordringer. Dels er der eksempler på, at dna-profiler kan forfalskes, det har israelske forskere påvist. Desuden kan meget små prøver give forkerte udslag. Og så er der en etisk problemstilling, som handler om, hvor længe en persons dna-profil må være registreret. Men det rokker ikke ved, at dna-profilerne er et effektivt værktøj til at afsløre ægte forbrydere og rense uskyldige i en grad, som aldrig er set tidligere i kriminalhistorien. For i modsætning til mennesker kan dna ikke lyve, og det er godt for retssikkerheden.

God dag, Morten Garly Andersen, videnskabsredaktør på Politiken

PS: Du kan læse de fleste af mine kilder ved at klikke ind på de markerede links i teksten