Det vakte nogen overraskelse i videnskabelige kredse, da præsident Barack Obama mandag offentliggjorde sit forslag til et statsbudget for 2011. Præsidenten skruer nemlig ned for den prestigefyldte rumforskning og op for mere jordnær videnskab som for eksempel kræftforskning. Men egentlig er det et ganske fremsynet træk. Selv om det kunne ligne en taberhandling, når stormagten USA må indstille et gigantisk prestigeprojekt, der skulle bringe mennesket tilbage til månen. Tilsyneladende for at spare.

Men beslutningen signalerer faktisk et markant skifte i måden at se rumforskning på. For hvorfor begive sig til månen nu. Der har USA jo været seks gange, og både som de første og de eneste med Apollo-missionerne. Den første gang, da Neil Alden Armstrong satte sine moonboots på planeten 21. juli 1969 under Apollo11-missionen, og senest i 1972. Og i dag 40 år efter står man med et måneprojekt, som ifølge iagttagere dybest set bygger på samme gamle teknologi: En kæmperaket med en lille kapsel på toppen sender mennesket ud i rummet. Ved at kortslutte måneprogrammet, Constellation, som blev iværksat af George W. Bush i 2003, lukkes der op for nytænkning.

En af de nye tanker for fremtidens rumforskning er at udlicitere mere til private virksomheder, mens NASA skal udstikke retningslinjerne, ideer til missioner og stå for kontrol af kvalitet og sikkerhed. Ideen er, at der på den måde kan skabes mere effektiv og nytænkende teknologi.
Der skal tænkes i flere ubemandede missioner baseret på ny teknologi, som i dag nemt kan hente samme viden hjem fra rummet som mennesker. De skal længere ud i rummet, og en eventuel rejse til Mars - en langt længere og mere besværlig rejse end at komme til månen -  skal ske efter andre principper. For eksempel forestiller man sig, at de dyre løfteraketter, som ikke kan genbruges, erstattes af mindre genbrugsenheder eller rumfærger, der kan tankes op ude i rummet. Samtidig vil man arbejde med sammen andre rumfartsnationer, som så skal betale en større del af omkostningerne. For eksempel vil der blive lagt mere vægt på samarbejdet omkring Den Internationale Rumstation ISS, hvor der i dag løbende er astronauter, som laver forskellige former for videnskabeligt arbejde.

Det er faktisk lidt modigt at indstille måneprojektet efter at have brændt over 50 mia. kr. af på det – beløbet svarer til omtrent det samlede statslige forskningsbudget over fire år i Danmark. Og så har man endda lige testet projektets nye løfteraket Ares 1 med succes.

Og i realiteten skruer USA ikke ned for forskningen, hvis Obamas budgetforslag godkendes. NASA får 30 mia. kr. kroner ekstra de kommende år til en omstillingsproces. Og USA’s samlede videnskabsbudget øges også. Især inden for sundhedsforskningen, som får i omegnen af 15 mia. kr. mere næste år - hvor især kræftforskningen prioriteres højt . Desuden skal der satses mere på grøn teknologi.

Samlet er vurderingen af det nye budget, at der samlet set skrues op for forskningen, når alle delområder lægges sammen. Barack Obama kommer lidt nærmere sit erklærede mål om, at USA’s forsknings- og udviklingsindsats - privat og statslig - skal vokse fra omkring 2,7 til rekordhøje 3,0 procent af bruttonationalproduktet de kommende år -  til sammenligning ligger Danmark på cirka 2,5 pct. Og så er det i øvrigt ikke nyt at nedlægge et måneprogram. Det gjorde USA allerede i 1972, da man havde fået en mand på månen og Sovjet havde opgivet kapløbet. De dyre Apollon-missioner blev afblæst og fokus rettet mod andre forskningsområder, hvor pengene fra et amerikansk synspunkt gjorde mere gavn. Og det synes hverken forskningen eller det vidensamfundet, den bidrager til, at have lidt skade af.

God dag Morten Garly Andersen, videnskabsredaktør, Politiken

NB: Du kan læse med i mine kilder ved at klikke ind på de markerede links, hvor der er meget viden om emnerne.