Det er paradoksernes tid. Store dele af Europa oplever de koldeste vinterdage i årevis. Samtidig er snakken om menneskeskabt global opvarmning nærmest forsvundet efter fiaskotopmødet i København i december. Og der kan nu spores stigende tvivl om, hvorvidt global opvarmning overhovedet finder sted. Hvad der i 2009 var det mest påtrængende emne blandt enhver beslutningstager er her i 2010 så godt som fordampet fra den toneangivende del af globale agenda. Hvad er der sket? Der er flere forklaringer. Her er tre bud:

Først og fremmest er der faktisk ikke så meget at tale om i øjeblikket. Den hype, der blev talt op omkring topmødet, og muligheden for at skabe en fælles global klimaaftale, er afløst af opgivende skuffelse. For der kom jo ingen fælles global klimaaftale på plads. For som bekendt ville de største udledere af klodeopvarmende drivhusgasser, Kina og USA, og mange mindre, ikke sætte bindende mål for at holde klodens temperaturstigninger under to grader i dette århundrede. Med de frivillige mål for reduktion af  drivhusgasser, som deltagerlandene på topmødet efterfølgende meldte ind med udgangen af januar, er det ikke muligt at holde stigningen under de to grader - der regnes som grænsen for at undgå ‘farlige’ klimaforandringer. Estimater fra FN’s klimapanel IPCC og organisationen Ecofys viser, at de indmeldte mål om reduktioner vil føre til en global temperaturstigning på 3-3,5 grader, hvilket svarer til det næstvarmeste af de seks scenarier IPCC har opstillet.

For det andet er der et større opgør i gang omkring de videnskabelige metoder og kneb, som anvendes i klimaforskningen. Og både IPCC,  panelets udskældte formand Rajendra Pachauri og en række klimaforskere er kommet under angreb. IPCC bragte i sin seneste klimarapport en fatalt fejlagtig oplysning om, at Himalayas gletsjere vil være væk om 25 år. Pachauri beskyldes for at have vidst det, men at ahve holdt sin viden tilbage til efter topmødet i København. Det har fået kritikere til at kræve hans afgang. Samtidig fortsætter striden om, hvorvidt klimaforskere fra det britiske University of East Anglia, som er tilknyttet klimapanelet, bevidst har arbejdet på at fremlægge deres data, så de fremstod mere entydige, end de var - til fordel for antagelsen om menneskeskabt global opvarmning. Og senest har der været anklager om, at panelet også har overdrevet sammenhænge mellem globale temperaturstigninger og omfanget af fremtidige naturkatastrofer.

For det tredje tyder intet på, at Barack Obama får en klimalovgivning igennem i USA foreløbig. Dermed er USA i realiteten en global stopklods i forsøget på at få operationaliseret i det mindste nogle af de mål, der er kommet hensigtserklæringer om. Klimaet vil tidligst blive debatteret seriøst, når landets sundhedsreform er færdigbehandlet. Og den er stødt på store problemer. Og så lurer snart optakten til Obamas første midtvejsvalg, som vil skubbe klimaet endnu mere i baggrunden. Og sker der ikke noget i USA, er det svært at se, hvorfor andre nationer skulle være motiverede til at reducere deres udslip markant.

Alt dette betyder ikke, at den globale opvarmning ikke foregår. Det gør den. Den fortsætter. Og den er med stor sandsynlighed primært et menneskeskabt fænomen.

Men den slags har effekt. Det kan allerede måles, at folk har ændret syn på klimaforandringerne. De er blevet mere skeptiske over for, om de overhovedet finder sted og hvorfor. Det viser BBC’s rundspørger før og efter klimatopmødet. I november i fjor mente 15 procent ikke, at der sker klimaforandringer i form af global opvarmning. I en frisk måling her i februar er det tal vokset til 25 pct. I november erklærede 41 pct. sig enige i, at klimaforandringer finder sted og primært er menneskeskabte. Tallet er nu faldet til 26 pct. Ifølge opinionseksperter er det sjældent, der sker så store holdningsskift på så kort tid. Men måske er det en logisk udvikling, når end ikke klodens ledende politikere synes at bekymre sig synderligt om det for tiden.

Men hvad så nu: Et næsten umuligt spørgsmål at svare på. Men en global aftale synes langt væk. Lige nu tyder intet på, at tingene ændrer sig, så der vil kunne vedtages bindende reduktioner af drivhusgasser på det næste klimatopmøde i Mexico sidst på året. Og på den længere bane kan den globale økonomiske krise meget vel overskygge en fælles indsats mod klimaforandringer. Alligevel kan fremtiden meget vel byde på flere mindre, men mere realistiske lokale og regionale initiativer, der vil nedsætte udledningen af drivhusgasser. For problemet er trods alt erkendt, og det er formentlig det største der kom ud af klimaåret 2009.

God dag, Morten Garly Andersen, videnskabsredaktør, Politiken

NB: Du kan læse med i flere af mine kilder ved at klikke ind på de markerede links, hvor der er meget mere viden om emnerne.