Det kom som lidt af en overraskelse, da Barack Obama onsdag meldte ud, at opførelsen af nye atomkraftværker er et af hans bud på fremtidens grønne og klimavenlig teknologi. Med det er faktisk et godt eksempel på, hvordan det ønskelige kan forenes med det mulige.

USA har brug for at gøre sig mere uafhængig af olie og kul. Samtidig er der ingen tvivl om, at atomkraft er et langt gavnligere og mere praktisk gennemførligt alternativ end mange andre muligheder for at indføre teknologi, der ikke forurener atmosfæren med CO2 og dermed bidrager til den globale opvarmning. Og så skaffer det jobs i energisektoren, som Obama har lovet.

Når det vækker debat, er det især fordi, a-kraft er et følelsesladet emne mere end en reel trussel. Der er ikke blevet opført et atomkraftværk i USA side 1979, hvor en reaktor brændte sammen på anlægget ved Three Mile Island. Ingen omkom dengang, men opførelsen af nye atomkraftværker var ikke længere populært. Nu er der så givet grønt lys til at opføre to nye værker i delstaten Georgia - udover de 104, der i forvejen er i drift i USA, som er det land på kloden med flest reaktorer.

Herhjemme kommer den slags udmeldinger altid som et chok, fordi vi notorisk er blandt klodens mest hårdnakkede modstandere af denne energiform. Men reelt er atomkraften et alternativ, man kan vælge at satse på for at sikre energi og mindske udledningen af drivhusgasser. Energien er ren og billig. Og så kunne man satse på at udvikle teknologier, der gør driften af anlæggene og behandling, minimering og behandling af affaldet sikrere og mere effektiv – her er der allerede sket meget siden anlæg som Three Mile Island og Tjernobyl blev opført. I dag er sikkerheden langt bedre. Men i princippet er det selvfølgelig samme teknologi, som kan udløse altødelæggende nukleare kædereaktioner. Så den debat er selvfølgelig vigtig lige som lagringsproblematikken.

Det er som om, at vi her i Danmark har et rent fjernt og lidt naivt forhold til atomkraft. Det er ikke en sag, der er populær blandt politikere, fordi der historisk har været så stor modstand mod atomkraft siden slutningen af halvfjerdserne. Siden Three Mile Island-ulykken i 1979 og især efter Tjernobyl-ulykken i 1986 har der været bastant flertal mod atomkraft herhjemme. Sidst der var flertal til “for-siden” i spørgsmålet – er du for eller mod atomkraft – var i 1978, hvor 39 pct. var for, mens 38 var mod.

Men historien viser, at når atomkraft drøftes i en energipolitisk ”nødvendighedskontekst”, så er vi mere positive. Det var vi i efterkrigsårene og under energikrisen tidligt i halvfjerdserne. Og op til klimatopmødet viste en Gallup i Berlingske Tidende faktisk et flertal for atomkraft. Formuleringen af spørgsmålet var ganske vist spidsfindig – det var ikke et for eller mod-spørgsmål: 54 pct. af de adspurgte mente, at de enten var helt eller delvist enige i, at ”a-kraft kan blive en vigtig brik i løsningen af klimaproblemerne”, mens 45 pct. var uenige. I 2008 mente 61 pct. af danskerne ifølge Gallup, at atomkraft burde nedprioriteres som energikilde, mens 74 pct. samtidig dog var enige i, at atomkraft er mindre belastende end olie og kul.  I 2007, da klimatopmødet lå længere væk, var tallene hhv. 96 pct. og 58 pct.  Så holdninger ændrer sig, når omstændighederne gør.

Den danske afvisning af atomkraft kan synes verdensfjern, eftersom atomkraft i årevis har været på fremmarch globalt. I dag udgør den omkring 15 pct. af den globale elproduktion – i Frankrig, som bruger mest atomkraft udgør det 76 pct. af elforsyningen. 30 lande benytter atomkraft og 60 lande overvejer at gøre det i fremtiden. Der er 436 atomkraftværker i drift på kloden, 56 under opførelse og blot 5 under afvikling. I 2030 forudses i de mest atomvenlige scenarier ifølge det internationale atomenergiagentur IAEA næsten en fordobling af kapaciteten. Heraf 20 pct. i Europa.

Men hvorfor ikke tage atomdebatten i en moderne udgave herhjemme. Kan den være et seriøst alternativ og supplement til energiforsyningen? Regeringens klimakommission, som skal komme med bud på, hvordan Danmark kan gøre sig fri af fossile brændstoffer som kul, olie og gas – som vi bliver nettoimportører af om et par år – kunne jo tage det op. I stedet for som nu, hvor VK-regeringens nye klima- og energiminister Lykke Friis (V) afviser atomkraft og debatten om den med henvisning til en beslutning, der blev truffet af Folketinget for et kvart århundrede om, at a-kraft ikke skulle indgå i fremtidens energiplanlægning i Danmark.

Og vi har jo faktisk allerede fået atomkraften ind ad bagdøren. Begge vores nabolande Sverige og Tyskland har atomkraftværker. Dem køber vi el fra. Og den sorteres ikke efter, hvordan den er lavet. Helt op til 10 procent af elforbruget herhjemme kan således være atomkraft.

God dag, Morten Garly Andersen, videnskabsredaktør på Politiken

NB: Du kan læse med i flere af mine kilder ved at klikke ind på de markerede links, hvor der er meget mere viden om emnerne.