Danmarks nye videnskabsminister, Charlotte Sahl-Madsen, har truffet sin første beslutning - eller nærmere en ikke-beslutning. Hun har begravet ideen om private universiteter herhjemme. Det er en lille manøvre, der skaber opmærksomhed uden at skade andre end forgængeren på posten Helge Sander, som fremsatte forslaget i de sidste dage af sin ministertid.

Der var i forvejen ingen opbakning til Sanders forslag om at oprette private universiteter og en særlig lov for dem. Tanken var, at de skulle tiltrække skarpe forskerhjerner og flere penge fra private aktører. En særlig lov skulle sikre dem rettigheder og anerkendelse, som statslige universiteter har - herunder  anerkendelse af uddannelsesgrader og SU til de studerende.

Men i det mindste kunne den nye minister markere sig uden de store omkostninger. Nu har hendes popularitet blandt vælgerne allerede overhalet forgængerens. Det viser en meningsmåling, som netmediet altinget.dk har fået lavet.  Den viser, at 42 procent af vælgerne mener, at den konservative Sahl-Madsen vil klare sig bedre, end venstremanden Sander gjorde. Hver femte - 21 procent - mener dog ikke, det vil være tilfældet. Deles tallene op viser det sig, at den nye minister vurderes som bedre end forgængeren af knap 43 procent af de konservative vælgere og  hele 48 procent blandt venstres vælgere.

Venstrefløjen har ikke kunnet holde en vis skadefryd tilbage over, at den liberale minister har lidt et posthumt nederlag påført af en regeringsfælle:
“Det er et klart nederlag for Helge Sander. Men det er en rigtig god nyhed for det danske uddannelsessystem, at hun nu skrotter hans ubrugelige idekatalog”, siger Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen ifølge altinget.dk. Ifølge socialdemokraternes forskningsordfører, Kirsten Brosbøl, ” kunne noget tyde på” at Sanders planer ikke havde “den store opbakning i statsministeriet”.

Men rundspørget skal tages med et gran salt af mindst to årsager. Dels forbindes nye ministre typisk med forhåbninger om et frisk pust og forandringer til det bedre. Det giver Sahl-Madsen en klar fordel, eftersom Sander har siddet på posten, siden VK-regeringen sammen med Dansk Folkeparti kom til magten i 2001. Desuden var Sander aldrig blandt regeringens stærkeste, mest markante eller populære ministre. Så der ligger formentlig også en kritik af Sander i vælgernes holdninger i målingen. Og så er det ikke så svært at være mere populær.

De store udfordringer, der venter den politisk helt grønne minister, som har en fortid hos Lego og Danfoss, er anderledes tunge. Helt overordnet handler det om, at sikre forskningskvalitet og tilstrækkelige investeringer - private som offentlige - til at Danmark  kan fastholde og udvide sin position blandt verdens førende vidensamfund i en global krisetid. Det bliver interessant at følge den nye minister det næste års tid. I øvrigt kan du selv blive videnskabsminister for en dag her i foråret sammen med den rigtige minister. På videnskabsministeriets hjemmeside kan du deltage i en konkurrence, hvor du fortæller, hvorfor forskning er vigtigt for dig, og så kan du vinde en dag med ministeren.

God dag, Morten Garly Andersen, videnskabsredaktør på Politiken

NB: Du kan læse med i flere af mine kilder ved at klikke ind på de markerede links, hvor der er meget mere viden om emnerne.