VK-regeringen mener, at EU nu har sat et ambitiøst mål for at passe på den biologiske diversitet i naturen. Naturorganisationer raser over, at hensynet til naturen og miljøet netop er blevet kraftigt nedprioritet af EU-kommissionen. Begge parter taler om den samme sag – EU’s mål om, at senest i 2020 skal medlemslandenes tab af biodiversitet være stoppet og natur i tilbagegang være genoprettet. Målet blev fremsat i denne uge, men den eneste ændring i forhold til tidligere planer var et 2-tal, mener kritikerne. For de samme mål var sat for 2010. Nu har EU så sat det nye mål, som i realiteten udskyder opnåelsen af de gamle mål med mindst ti år.

Hvad er der sket? For det første har hverken Danmark eller de andre EU-lande kunnet leve op til egne ambitioner om at standse forfaldet i den biologiske mangfoldighed. Der bliver færre naturområder, færre arter og bestandene af en lang række dyr og planter er i tilbagegang. Det var ellers tænkt stort, så indfrielsen af målene i teorien kunne falde sammen med det internationale FN-år for biodiversitet, som netop er 2010. I praksis indfris den slags mål dog sjældent eller aldrig - det er milepæle at stræbe efter. Men ligefrem at kalde udskydelsen et ‘ambitiøst mål’ og samme uge lancere en ‘moderne landbrugslov’, som i realiteten lægger endnu mere pres på naturen ved åbne op for gigantiske industrialiserede landbrugsfabrikker, ja det er noget af et retorisk vovestykke af regeringen.

For det andet er der økonomisk krise. Og det fremmer ikke indførelsen af ambitiøse planer for naturen. Derfor flettes naturbeskyttelse behændigt sammen med tiltag, der skal fremme økonomien. Det er regeringens Grøn Vækst-plan et eksempel på – den handler mere om vækst end bevarelse af det grønne.  Tag for eksempel den ‘moderne landbrugslov’, som blev vedtaget i tirsdags. Den er en del af Grøn Vækst-planen. Og den handler ikke om miljø, men om en industrialisering af landbruget, som aldrig er set før. Grænsen for antallet af dyr, der må holdes på en gård, afskaffes. Det bliver ikke længere nødvendigt at bo på en gård for at drive den. Og virksomheder kan opkøbe og investere i gårde nu. Med andre ord fjernes den sidste naturlige rest af noget landligt ved landbrug. De bliver til fabrikker. Det er ikke i sig selv et onde, som nødvendigvis vil belaste naturen. Men det fremmer formentlig ikke bevarelsen af skel, hegn og den generelle landskabsvariation ude på landet. Det peger mod en mere natur opdelt i industrier og reservater.

For det tredje har naturbevarelse ikke ligget højt på VK-regeringens og DF’s prioriteringsliste i de små ni år, de har haft magten. Naturorganisationer som Dansk Ornitologisk Forening mener ligefrem, at regeringen bluffer sig igennem med tomme løfter og har tilsidesat arbejdet med at sikre en mangfoldig natur.
Vækst og naturbevarelse kan selvfølgelig godt kombineres. Men det kræver indlysende nok, at begge dele prioriteres.

I dag er status herhjemme, at vi har godt 30.000 arter af planter, dyr og svampe. Danmarks Naturfredningsforening vurderer, at 1/3, af de knap 6.000 af dem, som er blevet undersøgt, enten er forsvundet eller truet af udryddelse.  I udskydelsen af planen om at bremse faldet i mangfoldigheden, ligger en erkendelse af, at naturbevarelse er lettere sagt end gjort. Der er også en vis selverkendelse at spore i titlen på et møde, EU-kommissionen holder i Danmark på fredag om naturbevarelse i EU – ’biodiversitet på katastrofekurs’, hedder det.

God dag, Morten Garly Andersen, videnskabsredaktør på Politiken

NB: Du kan læse med i flere af mine kilder ved at klikke ind på de markerede links, hvor der er meget mere viden om emnerne.