Der synes at være et paradoks i vores dækning af vulkanudbruddet i Island og faren for at flyve i aksen fra det. For hvordan kan man tage billeder fra luften af vulkanen, når nu askeskyen fra den er så uhyre farlig at flyve i, at man har lukket lufttrafikken ned over Europa? Vi viser dem jo på nettet, på tv og i avisen hele tiden.

Men det kan faktisk godt lade sig gøre.

Læs også: Flyvning i vulkanaske bliver lovligt over Danmark. (Link indsat: 21/4-2010)

Læserne spørger
Flere læsere har henvendt sig med spørgsmålet, og det er en god pointe. Jeg blev selv nysgerrig og viderebragte spørgsmålet til eksperterne hos Statens Luftfartsvæsen.

Forklaringen kan gøres ret enkel: Nær vulkanen strømmer asken stort set lodret op i luften som gennem en skorsten. Den suges nærmest op, og det sker i et meget distinkt og afgrænset område. Først i relativ stor højde – et sted mellem 4.000 og 6.000 meter oppe – begynder skyen at spredes ud.

Og så er det muligt at flyve i lavere højder og på siden af søjlen. Det er formentlig ikke helt ufarligt. Men det er muligt.

Det er eksempelvis muligt at sende en helikopter på vingerne i en nødsituation, selvom der er en risiko forbundet med det. Partiklerne - over f. eks. Danmark - daler nemlig langsomt ned fra de højere luftlag  og kan dermed udgøre en fare, som dog er mindre nærmere jorden i de højder, hvor helikoptere typisk  flyver. Her er koncentrationen af partikler nemlig mindre.

Et nødberedskab er parat til at rykke ud, og i Storbritannien har de allerede været i gang
Det kan ikke generelt tilrådes at flyve. Det fandt man for alvor ud af i 1982, da en Boeing 747 fra British Airways efter en mellemlanding var på vej fra Malaysia mod New Zealand. Flyet kom ind i en askesky fra et vulkanudbrud i området.

Partiklerne sandblæste ruderne i cockpittet, så de var umulige at se ud af. Og alle fire motorer satte ud. Det lykkedes at få genstartet motorerne og gennemføre en vellykket nødlanding i Jakarta i Indonesien. Men siden dengang har der været stor fokus på overvågning af vulkansk aske, så der kan advares mod den, og flyruter indstilles eller justeres efter den.

Og som de oplyser hos Statens Luftfartsvæsen er flyvning en af de sikreste transportformer. For eksempel når det måles pr. kilometer en person bevæger sig pr. år sammenlignet med bil, bus og tog. Og for at opretholde den høje standard, vil man hellere holde flyene på jorden nogle ekstra timer frem for at risikere, at sende fly ind i en sky af vulkanaske.

Lettere for propelfly?
Jeg har også talt med et par eksperter, der siger, at de helst ikke vil sætte sig ind i et fly de næste par dage.  Jeg har selv tænkt på, om det er lettere eller ganske enkelt ufarligt for propelfly eller helikoptere at flyve under disse forhold, end det er for jetfly. Men der kan opstå skader på alle tre typer. Partiklerne fra asken, sandagtige kvartspartikler, kan skade på flere måder.

Her er tre af de vigtigste:

Dels kan de ved deres slibende effekt skade vinduer, vingespidser, haleror og styresystemer. Desuden kan de blokere brændstofdyser og i jetmotorer ligefrem smelte og lægge sig på vitale motordele, så de ikke længere fungerer - det skete for den britiske Boeing 747. Men partiklerne kan også skabe statisk elektricitet, når de gnides langs et fly, som kan slå kommunikationssystemer ud.

80 tidligere tilfælde
Fra 1980 til 2000 blev der rapporteret om 80 tilfælde, hvor kommercielle fly havde problemer med aske. Langt de fleste i Stillehavsområdet, hvor de fleste aktive vulkaner findes. Konsekvenserne rakte fra øget slid på motorerne til tab af motorkraft på samtlige motorer.

Så egentlig er det ok, at Europas fly må stå på jorden nogle dage. Og betryggende at vide, at det faktisk er muligt at sende en redningshelikopter i luften, hvis det er strengt nødvendigt. Men det er tankevækkende, hvor skrøbelig den moderne infrastruktur er i forhold til naturens luner.

God dag, Morten Garly Andersen, videnskabsredaktør på Politiken

PS: Klik ind på de blå links i indlægget, hvis du vil have mere viden og et indblik i nogle af kilderne.