Imens VKO-regeringen herhjemme har travlt med at finde forklaringer på, hvorfor FN’s stort anlagte klimatopmøde her i København blev en megafiasko, kravler de globale temperaturer opad. I marts måned nåede kloden den varmeste gennemsnitstemperatur, der nogensinde er registreret for denne måned. Det viser nye tal fra National Oceanic and Atmospheric Administration (NOAA) i USA.

Intet tyder på, at der kommer en aftale på plads foreløbig, som kan holde de globale temperaturstigninger under 2 grader Celsius, som er sat som grænsen for at undgå farlige klimaforandringer.

Det er derfor ekstremt paradoksalt, at Politiken her i dag (28/4-2010) kan fremlægge et hemmeligt dokument fra regeringen, der blandt andet viser, at VKO-regeringen tidligt i 2009 ikke længere regnede med, at der ville komme en politisk bindende aftale i stand på det møde, den skulle være vært for. Der står også, at et lækket udkast til en aftale i den britiske avis The Guardian var ved at vælte aftalen, og at forholdet til FN ikke var optimalt. Altså nogle forsøg på at forklare, hvorfor der ikke kom en bindende FN-aftale i hus, men kun et svagt politisk slutdokument, der i realiteten er en uforpligtende hensigtserklæring, som ikke alle lande bakker op om.

Tallene fra NOAA viser, at klodenaldrig har op levet en varmere marts måned. Varmerekorden lyder på 13,5 grader. Tallet er et globalt gennemsnit for såvel jordoverfladen som havoverfladen baseret på vægtede målinger kloden over. Det er 0,8 grader C. over gennemsnittet for hele det 20. århundrede. Samtidig er perioden januar-marts den fjerdevarmeste, der er registeret på kloden. Herhjemme har vi interessant nok haft den koldeste vinter siden 1995-96, mens marts blev varmere end gennemsnittet med 2,8 grader - som dog er langt fra varmerekorden for marts fra 2007 på 6,1 grader.

En klimaaftale skulle jo netop sikre, at den tendens blev stoppet gennem begrænsning af udledningen af menneskeskabte drivhusgasser - især CO2 - som holder på solens varme og opvarmer kloden. Men hverken de største udledere af drivhusgasser, Kina og USA, eller mange af de mindre, ville sætte bindende mål for at holde klodens temperaturstigningerne under de kritiske to grader i dette århundrede. Estimater fra FN’s klimapanel, IPCC, og organisationen Ecofys peger i retning af en global temperaturstigning på 3-3,5 grader, hvilket svarer til det næstvarmeste af de seks scenarier IPCC har opstillet. En stigning, der kan få katastrofale konsekvenser for livet på jorden med mere ekstremt vejr, mere tørke og varme samt stigende have, der æder af landmasserne og levner mindre jord til klodens voksende befolkning.

Faktisk er der kun godt en grad at give af, eftersom stigningen er sat i forhold til niveauet før industrialiseringen i Vesten for alvor satte ind i 1800-tallet. De seneste 100 år er den allerede steget cirka trekvart grad.

Oven på det danske fiaskomøde regner ingen seriøst med, at der bliver vedtaget bindende reduktioner af drivhusgasser på FN’s næste klimatopmøde i Mexico sidst på året.  Men faktisk falder CO2-udledningen alligevel lidt i Europa og USA. Hvad politikerne ikke er blevet enige om, har den globale økonomiske krise klaret - mindre industriel aktivitet har ført til mindre forbrug af fossile brændsler dermed et lille fald CO2-udledningen fra Vesten. I EU faldt CO2-udledningen i fjor med 11 procent i forhold til året før, og i USA med cirka 3 procent i 2007-2008.  Samlet set er den globale udledning dog stadig voksende.

God dag, Morten Garly Andersen, videnskabsredaktør på Politiken

NB: Du kan læse med i flere af mine kilder ved at klikke ind på de markerede links, hvor der er mere viden om emnerne.