Skal vi som samfund afvise ny og umiddelbart helt uskadelig teknologi af frygt for, at den kan misbruges af de få. Eller bør vi med kyshånd tage mod alt, som kan gøre livet lettere og sjovere for de fleste mennesker i det moderne samfund. Nye test, som gør det muligt at se, om en gravid venter en dreng eller pige allerede 5 til 7 uger inde i graviditeten, udstiller et voksende etisk og videnskabeligt dilemma.

Via en svensk hjemmeside er det nu muligt at købe en simpel test, der via en urinprøve afslører, om en gravid venter en dreng eller en pige 10 uger inde i sin graviditet - altså 2 uger før fristen for en fri abort udløber. Der er også en endnu mere sikker blodprøvetest på markedet, som allerede i 5.-7. uge kan forudsige barnets køn. De kan købes på nettet fra Sverige, Holland, Storbritannien og USA. Umiddelbart virker det harmløst og sjovt, at kommende forældre nu kan sidde hjemme og finde ud af, om de får en dreng eller en pige. Men de let tilgængelige test har skabt uro blandt eksperter, som er kommet på banen, efter at den svenske test i går blev omtalt i Jyllandsposten (6/5-2010). De frygter, at disse test vil blive misbrugt. For så man kan jo en abort, hvis det ufødte barn ikke lige er af det køn, man ønsker - og det vil helt generelt betyde, at piger fravælges, viser historien.

Tanken er absurd. Men det sker allerede. Især i udviklingslande som Indien. Her er antallet af mænd i forhold til kvinder vokset voldsomt, siden det blev muligt at afgøre fostrets køn via skanning med ultralyd. Pigerne sorteres fra. Det er sket i århundreder. Men moderne teknik har effektiviseret processen. I dag er der cirka 108 indiske mænd for hver 100 kvinder - 52 procent mænd. I Danmark er der faktisk 102 kvinder for hver 100 mænd - 49,5 procent mænd.
Også i Vesten er der tilfælde af kønssortering – i Sverige valgte en kvinde eksempelvis at få abort to gange, da hun fandt ud af, at hun ventede piger. Og dem kommer der flere af, hvis de nye metoder til at afdække køn bliver alment tilgængelige, mener kritikere i blandt andet Etisk Råd.

Derfor bør der i princippet lovgives mod at tage tests, der afgør kønnet hos fostre inden 12. uge i graviditeten, mener man. Eller oplyses om det uacceptable i at tage sådan en test for at kende et barns køn med mindre, det sker, fordi barnet har en risiko for at få arvelige sygdomme. Spørgsmålet optager Etisk Råd: “Problemet er, at man ser på normale egenskaber hos det ufødte barn, inden muligheden for selv at vælge abort udløber i 12. uge af graviditeten. - og så kan man i princippet vælge at få aborteret et raskt barn, fordi det er af uønsket køn, for eksempel en pige. I Etisk Råd mener vi ikke, at køn er gyldig grund til abort. Men vi kan ikke blande os i det, for det er legalt at få abort før 12. uge”, forklarer rådets  næstformand, praktiserende læge Lotte Hvas. “Fremtiden har nærmest pustet os i nakken i det her spørgsmål. Udviklingen i fosterdiagnostik går lynhurtigt, og det her er det første eksempel på, at der er mulighed for at vælge i forhold til en normal egenskab som køn. Og vi vil se flere af den slags dilemmaer i fremtiden. Vi er delte i spørgsmålet i Etisk Råd. Nogle mener politikere skal gå ind med lovgivning, andre mener det er nok med et regelsæt på området. Men vi er enige om, at man ikke skal undersøge fostre for normale egenskaber. Personligt mener jeg ikke, det skal være tilgængeligt herhjemme”. Speciallæge i psykiatri Birgit Petersson og lektor ved Københavns Universitet på Institut for Folkesundhedsvidenskabs afdeling for Medicinsk Kvinde- og Kønsforskning, er også kritisk: “Når det ikke handler om sygdom, synes jeg ikke, det er noget man skal tilbyde, for jeg er helt sikker på, at det i nogle tilfælde vil blive brugt til at frasortere piger med, og det skal vi som samfund signalere, at vi finder fuldstændig uacceptabelt”, siger hun. “Kravet om at få det perfekte barn bliver kraftigere. Vi har allerede set flere aborter efter uge 12, siden nakkefoldskanninger blev indført i 2004 - flere fravælger simpelt hen et uperfekt barn”.

Det er let og lovligt at købe en test på nettet og tage den. Blodprøvetesten udnytter, at det er blevet enklere og billigere at lave en dna-test. En gravid kvinde vil have dna-materiale fra det ufødte barn i sit blod. Og så er det enkelt at teste for Y-kromosomet, som kun findes i drengebørn. Er det til stede, venter den gravide en dreng. Er det fraværende får hun en pige. Men skal vi alligevel afstå fra at bruge den slags test? I et oplyst, demokratisk samfund med ligestilling er det vel ikke nødvendigt med statsligt formynderi, fordi enkelte kunne tænkes at misbruge nye teknologier. Men dilemmaet er tydeligt, og måske er det en god ide at se tiden lidt an og anlægge et forsigtighedsprincip i mellemtiden.

Men hvad mener du kære læser. Skal den slags test være tilgængelig eller ej. Skriv  en kommentar.

God dag, Morten Garly Andersen, videnskabsredaktør på Politiken

NB: Du kan læse med i flere af mine kilder ved at klikke ind på de markerede links, hvor der er mere viden om emnerne.