Annonce
Politikens blogs opdateres ikke længere. Vi viderefører debatten under nye og bedre rammer på http://politiken.dk/debat/.
Annonce

Mest læste

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden

Mobiltelefoner kan vel ikke hindre kræft?

tekst del

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Ifølge den hidtil største undersøgelse af sammenhængen mellem mobiltelefoni og kræft øger behersket brug af mobiltelefon ikke risikoen for hjernekræft. Men forskerne kan ikke forklare, hvorfor folk der slet ikke taler i mobil, tilsyneladende har større kræftrisiko end mobilbrugere. Det viser undersøgelsen nemlig også.

Det var i mandags den længe ventede undersøgelse kom, som en gang for alle skulle klarlægge, om man kan få kræft af at tale i mobiltelefon, når den benyttes jævnligt. Undersøgelsen viser, at der ikke er øget risiko for de to mest udbredte former for hjernekræft - gliom og meningiom. Så længe man taler under en halv time om dagen over en tiårig periode. Ekstreme brugere af mobiler kan dog have en lille øget risiko for kræft. Det er folk, der taler over en halv time og især mange timer i mobil dagligt i årevis. Men marginalerne er så små, at det ikke kan siges med sikkerhed.

Men studiet viste også en anden overraskende sammenhæng: Helt generelt blandt deltagerne i studiet var risikoen for kræft mindre blandt mobilbrugere, end blandt folk, der slet ikke talte i mobil. Forskerne kan ikke forklare hvorfor. Umiddelbart kunne det lyde som et argument for, at mobilens signaler kan bremse kræft. Men det kan også skyldes, at gruppen af mobilbrugere har andre vaner eller ser anderledes ud end gruppen af ikke-brugere - og det anses som mere sandsynligt. Eller der kan være svagheder i undersøgelsens metodik, som skævvrider nogle af resultaterne, hvilket formentlig er det mest sandsynlige scenarie.
Den canadiske professor Jack Siemiatycki ved University of Montreal, har været med til at lave undersøgelsen. Han kalder den: “tvetydig, overraskende og svær at tyde”. Han understreger, at det har været svært at rekruttere en repræsentativ gruppe af kræftpatienter og kontrolgruppedeltagere til undersøgelsen, hvilket kan have været med til at skævvride den. Undersøgelsen er foretaget blandt 5.000 patienter med kræft og en kontrolgruppe på 7.500 personer i 13 lande heriblandt Danmark og Canada. Herhjemme siger professor Christoffer Johansen hos Kræftens Bekæmpelse, som også har været med til at lave undersøgelsen, at “Vi kan udelukke, at normal brug af mobiltelefoni giver øget risiko for kræft”.

Mikrobølger påvirker kroppen, når de udsendes fra mobiltelefoner og sendemaster. Bølgerne varmer kroppen op, når de rammer den og bremses. Jo tættere på kroppen, desto højere påvirkning. Frygten er, at radiobølgerne kan skabe celleforandringer og dermed fremme kræft.

Herhjemme er hjernekræft  i stigning. Mens antallet af kræftdødsfald generelt er faldende, så dør flere af kræft i hjerne og centralnervesystem. Målt per 100.000 indbyggere er antallet af dødsfald vokset 17 procent fra 2000 til 2008, hvor 443 døde af disse kræftlidelser. Det er især hos kvinder, der er en stigning, og forskerne har ingen forklaring endnu, skiver Sundhedsstyrelsen i Dødsårsagsregisteret og Cancerregisteret for 2009.

98 procent af danskerne har i dag en mobiltelefon. Samlet taler vi ifølge Danmarks Statistik i mobil knap 10 mia. minutter om året samlet set - hvilket svarer til omkring fem minutter om dagen per dansker. Trods den nye undersøgelses resultater lyder rådet fra Kræftens Bekæmpelse stadig, at man skal bruge headset, kun bruge mobilen til nødvendige beskeder og generelt ikke lade børn tale i telefon. Ifølge mine egne empiriske iagttagelser, efterleves de tre råd ikke ret meget.

God dag, Morten Garly Andersen, videnskabsredaktør på Politiken

NB: Du kan læse med i flere af mine kilder ved at klikke ind på de markerede links, hvor der er mere viden om emnerne.

Annoncer
 
 
 
 
 

Indlæg i bloguniverset er udelukkende udtryk for skribenternes egne holdninger.

Morten Garly Andersen

Morten Garly Andersen er videnskabsredaktør på Politiken.

Læs mere

Modtag en mail, når der er nyt på bloggen

RSS