Giver det overhovedet mening at opstille otte officielle kostråd, som skal gælde for over fem millioner mennesker. Og som skal holde i årevis i en tid, hvor der konstant generes ny viden, som rokker ved gamle antagelser om, hvad der er sundt og usundt. Måske burde man i stedet opdatere dem hvert år med den nyeste viden, og også tage forbehold for, at vi er individuelle. Så et generelt sundt kostråd godt kan spille sammen med et par usunde vaner, hvis blot doseringen er den rette for den enkelte.

Sidste søndag beskrev vi i Politiken en ny dansk undersøgelse, som antyder at brød, ris og kartofler er værre end fløde, fed ost og bøffer, når det gælder risikoen for hjerte- og karsygdomme. Folk, der har skåret ned på fedtet og i stedet har øget indtaget af blandt andet brød, har haft en betragtelig øget risiko for at blive ramt af et hjerteanfald, viser det sig.

Det har vakt en del debat i løbet af ugen. Torsdag udsendte DTU’s fødevareinstitut - der er med til at udarbejde kostrådene for Fødevarestyrelsen, som er den officielle myndighed på området - en pressemeddelelse, der slog fast, at de otte danske kostråd stadig holder. Instituttets forskningschef Inge Tetens skriver i pressemeddelelsen, at ‘”Det er forståeligt, at den almindelige dansker bliver forvirret, når nye undersøgelser bliver præsenteret i medierne som endegyldige sandheder om, hvad der er skidt, og hvad der er godt at spise. Det er specielt uheldigt, når det bliver til en diskussion af kostrådene, når sagen er, at kostrådene netop er et redskab til sunde kostvaner, hvis de bliver fulgt”, understreger forskningschef Inge Tetens fra DTU Fødevareinstituttet. 

Jeg har spurgt Inge Tetens, om hun ikke undervurderer danskernes evne til at bedømme og fortolke, den nye viden, der hele tiden kommer frem om fødevarer, og som vi skriver om i massemedierne: “Det er fint nok, at danskerne følger med og er opmærksomme på nye studier om kost. Men vi kan ikke lave kostråd, der skal holde i mange år, på baggrund af den nye forskning, der hele tiden kommer frem. Vi bliver nødt til at have mange undersøgelser og bedømme dem samlet og på den baggrund se på, om kostrådene skal justeres”, fortæller hun.

I dag revideres retningslinjerne hvert 8. år, men de kan justeres, hvis der kommer markant ny viden. Det skete i 2008, hvor den seneste udgave af kostrådene fra 2008, blev justeret med informationer om, at vi bør spise flere fuldkornsprodukter. Men Tetens går ikke ind for en årlig justering af rådene med den nyeste viden.
“De ressourcer ville jeg hellere bruge til at hjælpe danskerne til at følge de eksisterende kostråd”, fortæller hun. I de officielle kostråd tilrådes det at spare på indtaget af mælk, smør og kød, mens vi bør spise masser af ris, kartofler og brød. Og der er ingen tvivl om, at de er nøje gennemtænkt og baseret på gennemgang af omfattende viden.

Men måske er tiden ved at løbe fra den klassiske, generaliserende og småformynderiske masserådgivning fra officielle myndigheder. For der er hele tiden masser af anden ny viden, vi skal forholde os til som forbrugere. Den vil vi også gerne rådgives om. I April blev myten om, at frugt og grønt modvirker kræft, for eksempel aflivet med en omfattende undersøgelse, der ikke kunne påvise denne sammenhæng. Efterfølgende oplyste Kræftens Bekæmpelse, at frugt og grønt ikke er det mirakelmiddel mod kræft, man troede for blot 15 år siden. Og så er der kostrådet om fisk, som vi bør spise mere af for at få proteiner og sunde flerumættede fedtsyrer. De er heller ikke helt entydige. I Sverige frarådes gravide at spise laks og ørred, da der er usikkerhed om, hvorvidt indholdet af giftstoffer som dioxin i vilde fisk fra Østersøen er mere ødelæggende end fedtets sundhedsfremmende egenskaber. Anbefalingen mod det er mindre vidtgående herhjemme.

Det er umuligt at generalisere alle denne viden og komprimere den ned til otte råd, som skal gælde alle uden at en række nuancer går tabt. De otte råd er selvfølgelig gode retningslinjer at have i baghovedet. Men mere individuel og nuanceret rådgivning kunne være en vej frem. For at der er et problem med danskerns kost og sundhed, er der ikke tvivl om.  Et stigende antal danskere bliver overvægtige, fordi de indtager flere kalorier, end deres krop forbrænder. Med andre ord spiser det moderne danske menneske for meget og bevæger sig for lidt. Det kan målesallerede i barndommen: Hver femte danske pige og hver syvende danske dreng vurderes at være overvægtige, og de ender ofte også som overvægtige voksne.

Men hvad mener du kære læser, skriv gerne en kommentar om dit syn på valg af kost og udfordringerne ved det.

God dag, Morten Garly Andersen, videnskabsredaktør på Politiken

NB: Du kan læse med i flere af mine kilder ved at klikke ind på de markerede links, hvor der er mere viden om emnerne.