Hvordan i alverden kan vi skrive i Politiken, at sommeren bliver varmere end normalt og samtidig nok den koldeste siden 2005, hvis ellers forudsigelsen fra Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) holder. Det skyldes det fænomen, der kaldes klimanormaler, som er temperaturgennemsnittet målt over en nøje fastlagt 30 års periode. Og sommeren i år skulle altså ifølge DMI’s prognose blive 0,6 grader varmere end de 15,2 grader C., som er gennemsnittet for danske somre.

Gennemsnittet er den officielle danske klimanormal, som er beregnet ud fra sommerperioden i årene 1961-1990. Men Danmark er blevet et varmere land de senere år, og det mærkes også om sommeren, som de seneste ni år har ligget over ‘normalen’. Og så kan man jo sige, at den ikke er repræsentativ eller normal længere. Og hvis det er sådan, er det så ikke normalen, der er efterhånden er unormal. Nogenlunde sådan spurgte en læser i en mail efter at have læst artiklen.

Men sagen er, at det er en internationalt vedtaget normal, som følger nøje anvisninger fra FN’s internationale meteorologiorganisation, WMO. Og den slags kan man ikke lige kan lave om på. I Danmark har man ellers målt temperaturer nogenlunde systematisk siden 1874, og man kunne jo så lave en komplet normal, altså et gennemsnit, som der dækker alle årene fra dengang til nu. Men så ville data ikke være sammenlignelige med andre lande, og de ville ikke følge en fælles international standard. Derfor har man vedtaget at anvende 30 års perioder, hvilket for både store, små, fattige og rige nationer på kloden er en overkommelig, men stadig ret ressourcekrævende opgave.

 “Vi bruger 30 års perioder, fordi vi på den måde er sikre på at få alle typer vejr med. Brugte vi en kortere periode ville vi ikke få alle typer med, og det ville kunne skævvride normalen. Og en længere periode ville ikke give os meget mere information”, forklarer klimatolog og ‘normal-ekspert’ hos DMI, John Cappelen. Helt generelt er normaler et gennemsnit for en vejrparameter som temperatur, regn eller sol over en årrække. WMO har vedtaget, at den næste normal, der skal anvendes, er perioden 1991-2020. Den kan altså først tages i brug om ti år. De tidligere perioder er 1901-30 og 1931-60.

Men hvorfor justeres normalen ikke bare nu, når nu hele kloden er blevet varmere. “I princippet kunne vi godt lave et rullende gennemsnit, der dækker de seneste 30 år. Men det her er den internationalt vedtagne standard, og den følger vi. Men det er rigtigt, at det har været varmere de seneste 20 år om sommeren, og at mange somre derfor ligger over normalen. Men for det første vil det formentlig være et stort arbejde at få alle lande under WMO til at ændre procedure. For det andet, så opfylder den nuværende normal sit formål: den giver et gennemsnit, som vi kan holde de enkelte måneder, sæsoner og år op mod og se, hvordan de har ændret sig i forhold til normalen”, fortæller John Cappelen.

 God VM-dag, Morten Garly Andersen, videnskabsredaktør på Politiken

 NB: Du kan læse med i flere af mine kilder ved at klikke ind på de markerede links, hvor der er mere viden om emnerne.