Efter at have tilbragt knap fire måneder i nærmest anonymitet er Danmarks konservative videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen nu blevet blogger, taleleverandør og ivrig debattør. Men budskaberne handler ikke meget om det, Danmark har allermest brug for på hendes ressortområde nu og i fremtiden. Nemlig en brugbar vision for, hvordan vi midt i en krisetid skal blive et vidensamfund, der kan konkurrere med de andre vidensamfund fra Sverige over USA til Kina.

I stedet går ministerens første mission ud på at forsvare, hvordan det er muligt at spare milliarder på universiteternes forskning og uddannelse og samtidig gøre Danmark til en global vinder i videnkapløbet. Men kommunikationen halter. Det er forsvarstaler pakket ind i uklar tale og floskler om innovation, uddannelse og viden. Altsammen retorik, der er hørt maser af gange før fra VK-regeringen under forgængeren på posten Helge Sander, som ikke leverede de store visioner i sin lange ministertid.

På sin blog skriver ministeren, at ‘det er en god forretning for Danmark at satse på uddannelse’. Men at det skal være slut med at store grupper af studerende på visse uddannelser forlader universiteterne uden at matche samfundets behov. Hun nævner, at ’kun to tredjedele af de nyuddannede kandidater i dramaturgi og teatervidenskab er i job eller anden direkte anvendelse af deres nye uddannelse’. Ministeren kunne også have nævnt ingeniørfaget. For hver fjerde nyuddannede ingeniør står uden job. Ingeniørforeningen mener, der om få år bliver brug for langt flere ingeniører - et argument for at uddanne sig, selv om der ikke lige er jobs nu. Altså en mere nuanceret virkelighed, end ministerens eksempel antyder.

Ministeren er heller ikke klar i talen om, hvor meget der skal spares på forskning og uddannelse. Universiteterne mener, at det handler om fire milliarder kroner, mens ministeren på et debatmøde på Københavns Universitet for nylig hævdede, at det drejede sig om 375 millioner kroner i 2012-13. Ministeren svarede ikke på spørgsmålet om, hvor meget det i realiteten handler om.

Budskaberne kan koges ned til, at universiteterne skal være mere udadvendte, forske mere, servicere erhvervslivet mere og uddanne flere målrettede kandidater - og gøre det for færre penge. Hvorfor kan Sahl-Madsen ikke bare sige det, så debatten kan kan komme til at handle om visionen, Danmark har brug for.

I sin seneste tale, som blev afholdt under Syddansk Universitets traditionsrige årlige Koldinghusmiddag  i mandags (14/6-2010), sammenlignde ministeren sig selv med Sir Isaac Newton. Hun fremlagde ‘Sahl-Madsens lov’: “Danske universiteter skal påvirkes af ydre kræfter – gennem samspil med erhvervslivet og udenlandske universiteter – det er forudsætningen for fornyelse, udvikling og innovation”. Newtons 1. lov lyder således: “Hvis et legeme ikke påvirkes af ydre kræfter, vil det blive ved med enten at være i hvile eller bevæge sig med konstant hastighed.” Bedøm selv, hvilken lov, der er mest konkret og visionær.

God dag, Morten Garly Andersen, videnskabsredaktør på Politiken

 NB: Du kan læse med i flere af mine kilder ved at klikke ind på de markerede links, hvor der er mere viden om emnerne.