Kære læsere.

Jeg har i samarbejde med min kollega Søren Astrup og med input fra kolleger her på avisen fundet en række fede bøger om videnskab frem, som varmt kan anbefales til ferien. Det er både populærformidlet faglitterartur og fiktion - men de er alle baseret på videnskab og efter vores mening anbefalelsesværdig læsning. Men listens 33 titler er jo kun et lilleudpluk af det store viden-bogunivers. Så send gerne en kommentar med dit forslag, hvis du savner det på listen.

Rigtig god sommer,

Morten Garly Andersen, Videnskabsredaktør på Politiken

Lidt godt om det hele: Her er bogen, som indlevet og med ekstremt god fortælleteknik beretter om universets opståen, livets tilblivelse og den moderne videnskab fra astrofysik til dna-videnskab. En let læst og underholdende bog af den amerikanske forfatter og videnskabsjournalist Bill Bryson. Som Politikens anmelder Daniel Bergsagel skrev: »Jeg er sikker på, at langt flere unge ville interessere sig for naturvidenskab, hvis denne bog udgjorde grundstenen i skolernes naturfag«.
Bil Bryson: En kort historie om næsten alt (2005)

Mysteriet i myretuen: En spændingsroman, der foregår i en myretue. Den noget bizarre idé har udmøntet sig i den franske science fiction-forfatters særprægede fortælling om mødet mellem mennesker og de velorganiserede myrer og en truende fare.
Bernard Werber: Empire of the Ants/Myrerne (1992)

Kirurgi og kolonipolitik: Marion er den førstefødte tvilling af den indiske nonne Sister Mary. Han er historiens fortæller om opvæksten og de dramatiske oplevelser på et hospital i Etiopien sammen med sin tvillingebror Shiva, og det bliver skelettet for en stor fortælling om stærke personligheder, følelser, kirurgi, svigt, familiesammenhold og kolonipolitik.
Abraham Verghese: Knivens æg (2009)

Civilisationens tabere og vindere: Hvorfor blev nogle civilisationer vindere og nogle tabere? Den amerikanske professor Jared Diamond forklarer, hvad der ligger bag den succes, som især den vesteuropæiske civilisation har haft, mens andre – såsom de nordamerikanske indianerstammer – er taberne i spillet om dominans. Ifølge Diamond har civilisationerne i Eurasien haft de bedste muligheder for at udvikle sig: De er favoriseret af alt fra geografiske skillelinjer til deres dyreliv. Bogen har fået en Pulitzerpris i USA.
Jared Diamond: Guns, Germs and Steel. A short history of everybody for the last 13.000 years (1997)

Fra abe til menneske: Her er historien om, hvordan videnskaben i 1960’erne-70’erne fik revolutionerende ny viden om menneskets udvikling fra abemenneske til menneske. Især ved hjælp af Leakey-familiens kraniefund i Østafrika gennem flere generationer – især palæontologen Mary Leakeys fund af et to millioner år gammelt Homo habilis-kranium, som i dag regnes for det ældst kendte og mest primitive væsen i menneskeslægten. Der er også et tidstypisk forsøg på at forklare, at mennesket ikke er skabt aggressivt.
Richard Leakey, Roger Lewin: Folket ved søen – Om menneskets oprindelse, natur og fremtid (1982)

Ensom kamp for kronografen: For at finde vej over havene var det afgørende at kunne fastslå længdegraden. Det problem løste tømreren John Harrison, da han opfandt et uhyre præcist ur, kronografen. Men Harrisons enestående opfindelse skete trods kraftig modstand fra samtidens kloge hoveder – en konflikt, Sobel opruller i sin bog om det ensomme genis kamp mod parnasset.
Dava Sobel: Manden, der målte længdegraden (1997)

Kunsten at måle tiden: Hvordan måler man tiden? Og hvorfor er det nødvendigt? Barnetts bog fortæller om menneskets behov for at dele dagen, at fastslå tidspunkterne med stadig større nøjagtighed. Hun fører læserne fra de første solure til nutidens krav om ekstrem præcision i tidsmålingen. Og fortæller samtidig, hvordan menneskets opfattelse af tid har ændret sig.
Jo Ellen Barnett: Times Pendulum. From Sundials to Atomic Clocks, the Fascination History of Time8keeping and How Our Discoveries Changed the World (1999)

Koderne knækkes næsten altid: Den fascinerende beretning om kryptografiens historie fra oldtidens hemmelige beskeder til vore dages elektroniske databeskyttelse. Han går godt tilbage i historien for at beskrive de forsøg, der har været for at holde tekster hemmelige fra Julius Cæsars tid over kodebrug i den arabiske verden i det 10. århundrede til de allieredes kamp for at knække tyskernes militære Enigmakoder.
Simon Singh: Kodebogen – Videnskaben om hemmelige budskaber fra oldtidens Egypten til kvantekryptering (2002, på dansk i 2005)

Kloden uden mennesker: Hvad ville der ske, hvis mennesket pludselig forsvandt? Det forsøger Weisman at give svar på med teorier om, hvad det vil betyde for de konstruktioner, vi efterlader. Efter et par uger brænder atomkraftværkerne sammen. Efter nogle tusind år kæmper mikroorganismer fortsat med at nedbryde den plastik, vi efterlod i verdenshavene. Efter 100.000 år falder kuldioxidindholdet i atmosfæren til det niveau, det var på før menneskets opståen.
Alan Weisman: Verden uden os (2007, på dansk i 2008)

Pest blev til videnskab: Pestens opdukken i Europa i 1347 ramte kontinentet hårdt. Hele samfund blev udraderet. Bogen beskriver reaktionerne på den særdeles smitsomme og dødelige sygdom og de fremskridt og fejltrin, der skete for at hindre sygdommens hærgen. Men sygdommen lagde også grundstenen til moderne videnskabsmetode og til de organiserede samfund, der har udviklet sig i Europa i kølvandet på pestepidemierne.
Lone Leegaard: Pesten. Europa i katastrofens tegn (2007)

Det store rumfærgeforlis: I januar 1986 eksploderede Nasa’s rumfærge ’Challenger’ under opsendelsen. Syv astronauter mistede livet. En lille stump, den såkaldte O-ring, fik skylden for, at det gik galt. Men den danske lektor gennemgår det amerikanske rumprogram, det politiske pres for at få succes og Nasa’s organisation og påviser, hvordan omstændighederne var med til at tillade, at katastrofen kunne ske, i sin velskrevne bog om ’Challenger’s skæbne.
Claus Jensen: Challenger. Et teknisk uheld (1993)

Videnskaben mod de kriminelle: Historien om, hvorledes videnskaben er kommet til at spille en stadig større rolle i opklaringen af forbrydelser. Wilson har skrevet kriminalteknikkens historie og beretter levende om, hvordan fremskridt som ballistiske analyser, dna-profiler og blodtyper har givet efterforskerne bedre og bedre muligheder for at fange forbryderne.
Colin Wilson: Written in Blood. A history of forensic detection (1989)

På tur med Darwin: James er skibsdreng på sejlskibet ’Beagle’. På verdensomsejlingen 1831-1836 følger han Charles Darwin, der ved hjælp af sine observationer på bl.a. Galapagosøerne udvikler sine tanker om udviklingslæren. Med faktaafsnit om Darwins opdagelser og teorier og om videnskabens verden i det 19. århundrede (børnebog).
Alan Gibbons: Charles Darwin (2008)

Drømmen om at være usynlig: Ved et uheld på en forskningsvirksomhed bliver en finansanalytiker gjort usynlig. Det gør ham nyttig for efterretningsvæsenet, der indleder en jagt på den usynlige mand, som opdager, hvor svært det er at være på flugt – selv om man er usynlig. Forrygende og pudsig.
H.F. Saint: En usynlig mands erindringer, bd. 1-2 (1989)

Forstyrrende følelser: Klassikeren fra 1932 foregår i London i 2540 og foregriber på sin vis videnskabens forsøg på at skabe kunstigt liv. Vi er for længst forbi det punkt, og verden består af biologisk optimerede mennesker, som er evigt unge, altid raske og superlykkelige, indtil en naturligt avlet søn ved navn John kommer ind i historien og begynder at vise følelser.
Aldous Huxley: Fagre nye verden (1932)

Krimidrama på biologi: Er verdens fugle dinosaurernes efterkommere? Det er emnet for Annas speciale på biologistudiet, og jo dybere hun trænger ned i emnet, des tydeligere bliver det, at både videnskabelig og almenmenneskelig uredelighed kan få voldsomme konsekvenser.
Sissel-Jo Gazan: Dinosaurens fjer (2009)

Børn i rummet: Da Anni og Gustav opdager nogle mystiske kosmiske spor, må de på mission i universet for at redde Jorden. De oplever farlige ting, men lærer også meget spændende om astronomi (børnebog).
Lucy & Stephen Hawking: Gustavs kosmiske skattejagt (2009)

Tychos kig til stjernerne: Tyge Brahe (1546-1601) er en af Danmarks store videnskabsmænd, der opdager en stjerne, bygger stjerneobservatorium på øen Hven og oplever både medgang og modgang i 1500-tallets Danmark og Europa.
Knud Erik Larsen: Tyge. Historisk roman om Tycho Brahe (2009)

Ondsindede mikrober fra rummet: En rumsonde vender tilbage til Jorden – med nogle ubudne mikrober ude fra rummet om bord. Det bliver afsættet til en hæsblæsende science fiction-thriller om en gruppe videnskabsmænds indsats for at standse mikroberne – før det er for sent.
Michael Crichton: The Andromeda Strain/Truslen fra det ukendte (1971)

Genvej til verdensrummet: Gustav begiver sig ind i de nye naboers have, og her møder han pigen Annie og hendes far, Erik. Erik er videnskabsmand, og han har en meget speciel computer, der kan skaffe adgang til universet. Gustav kommer nu ud på en lærerig tur i verdensrummet (børnebog).
Lucy & Stephen Hawking: Gustavs hemmelige vej til universet (2008)

Naturvidenskab tilsat humor: I en blanding af facts og fiktion og med humor fortælles om to af Tysklands store videnskabsmænd, naturforskeren Alexander von Humboldt (1769-1859) og matematikeren og astronomen Carl Friedrich Gauss (1777-1855), deres opdagelser og liv.
Daniel Kehlmann: Opmålingen af verden (2007)

Geologi på flere måder: Novelle eller kort roman om brummestenens vandring fra hånd til hånd op gennem det 20. århundrede som et vidnesbyrd om Jordens geologiske historie, men fortolket på mange måder.
Peter Adolphsen: Brummstein (2003)

Videnskabeligt eksil: En forunderlig fortælling, hvor naturvidenskab blandes sammen med historien om eksilrusseren Djamolidine, der emigrerer til USA og bliver oliearbejder, og hvor han møder Clarissa.
Peter Adolphsen: Machine (2006)

Dialog med en afdød: En ung anonym kvinde i en anonym europæisk storby opsøger den afdøde Einstein og indleder en frugtbar dialog med ham, hvilket giver et let forståeligt indtryk af Einsteins berømte teorier – relativitetsteorien og kvanteteorien.
Jean-Claude Carrière: Kære Einstein (2006)

Passion for primtal: Onkel Petros’ nevø fortæller kærligt den bittersøde historie om onkelens livslange passionerede arbejde med at føre bevis for matematikeren Goldbachs formodning, at ethvert lige tal er summen af to primtal.
Apostolos K. Dhoxiadhis: Onkel Petros og Goldbachs formodning (2001)

Sex og magt i 1500-tallet: I 1500-tallets Italien bliver lægen Mateo Colón stillet for inkvisitionens domstol, fordi han udfordrer sin samtids kønsrollemønster og magtbalance ved at opdage kilden til kvinders kærlighed og seksualitet: klitoris.
Federico Andahazi: Anatomen (1998)

En djævel til tal: I 12 drømme møder den 11-årige Robert den arrige Taldjævel, som lærer ham meget om tal og matematiske begreber. Det giver ham mange oplevelser og et nyt syn på matematikken.
Hans Magnus Enzensberger: Taldjævelen (1997)

Hemmeligheder og slangebid: Spændingsroman om en kvindelig dansk læge i Sydney, der bliver viklet ind i et gys af videnskab og paravidenskab, da hun en dag får en slangebidt patient, som flere efterretningstjenester er ude efter.
Michael Larsen: Slangen i Sydney (1997)

Klarsynet opstår på Java: Da Franz Wilhelm Junghuhn møder filosoffen Arthur Schopenhauer på universitetet i Berlin, bliver det bestemmende for hans liv, der afklares på Java, hvor filosoffens og naturforskerens natursyn viser sig at kunne forenes.
Agneta Pleijel: Fungi. En roman om kærligheden (1994)

Gåder i sneen: Spændingsroman om en grønlandsk-dansk kvindes forsøg på at afsløre den forbryderiske baggrund for en lille grønlandsk drengs død i København.
Peter Høeg: Frøken Smillas fornemmelse for sne (1992)

Søsteren i observatoriet: Historisk roman om Tyge Brahes begavede lillesøster Sophia (1556-1643) og hendes dramatiske liv. Hun arbejder sammen med sin broder i observatoriet på Hven og bevæger sig utvungent blandt tidens betydeligste videnskabsmænd.
Brita Hartz: Sophia Brahe (1985)

Jagten på den fuldkomne duft: Historisk og psykologisk roman fra 1700-tallets Frankrig om den dæmoniske og magtsyge parfumemager Jean-Baptiste Grenouille, der i sin ærgerrighed efter at skabe den fuldkomne parfume bliver massemorder.
Patrick Süskind: Parfumen (1985)

I felten i Brasilien: Romanbiografi om danskeren Peter Wilhelm Lund, der fra 1826 til sin død i 1880 udførte et banebrydende arbejde som botaniker, zoolog og geolog i Brasilien.
Henrik Stangerup: Vejen til Lagoa Santa (1981)

(Research: Politikens Bibliotek, Pernille MacDalland. Foto: Jacob Ehrbahn)