Moderne fysik levner ikke plads til en guddommelig skaber af vores univers. Fysikkens love har ganske enkelt klaret det helt uden guddommelig indgriben. Sådan lyder konklusionen fra den kendte britiske fysiker, professor Stephen Hawking i en ny opsigtsvækkende bog, der har skabt massiv debat i Storbritannien allerede inden udgivelsen i dag.

Universets opståen, udvikling og eksistens i forbindelse med Big Bang for små 14 milliarder år siden er ganske enkelt en tilfældig konsekvens af fysikkens lovmæssigheder. For universet skabte tilsyneladende sig selv, mener Hawking. For de fleste lyder det ikke just som en nyhed, at en gud ikke skabte universet og dets indhold. Men der er ekstreme kristne kræfter på spil, som i videnskabelige kredse og helt ned på folkeskoleniveau forsøger at underminere moderne videnskab ved konstant at så tvivl om den på punkter, hvor den ikke stemmer overens med kristne skabelsesberetninger. Derfor er debatten vigtig.

“The Grand Design”, hedder bogen med de bastante udmeldinger. Hawking har skrevet den sammen med den amerikanske fysiker Leonard Mlodinow. Den har været forsidestof i den britiske avis The Times i flere dage. “Universet skaber sig selv ud af ingenting”, mener Hawking, der anses som en af vor tids mest indsigtsfulde og intelligente videnskabsfolk. Det skete tilfældigt i en heldig kombination med udgangspunkt i fysikken – det faktum, at der findes gravitation, altså den tiltrækningskraft mellem legemer, som blandt andet resulterer i tyngdekraften – og gjorde liv muligt her på kloden. Og kloden, den er heller ikke så unik igen. Allerede i 1992 fandt man for første gang en anden planet i kredsløb om en stjerne eller sol i universet, hvilket gør jordens eksistens “meget mindre bemærkelsesværdig”, som Hawking anfører i et fyldigt uddrag af bogen bragt i The Times.

Ekstreme kristne raser over bogen. Ikke mindst fordi udgivelsen sker op til pave Benedikts besøg i Storbritannien den kommende uge. De angriber naturvidenskaben med Biblens ord om jordens og livets opståen som det ultimative våben og alternativ til en videnskabelig forklaring.

Fænomenet er især udbredt i USA, men også i Storbritannien og andre steder i Europa ses denne afvisning af anerkendt videnskab i visse kristne fora. Herhjemme fremstår Aalborg-professor Peter Øhrstrøm som en central figur i fora, der på spinkelt videnskabeligt grundlag søger at så tvivl om fremherskende videnskabelige forklaringer på universets udvikling.

Hawking havde i et af sine tidligere værker ellers åbnet en lille luge for, at der kunne være noget større end fysikkens love på spil. I bestselleren fra 1988 “A brief history of time” skrev han, at hvis mennesket kom med en komplet teori for universet “ville vi kende guds tanker”. Med den nye bog lukkes lugen, og så udryddes den sidste rest af håb om at finde argumenter hos Hawking blandt folk, som ikke kan adskille deres tro fra viden.

God dag, Morten Garly Andersen, videnskabsredaktør på Politiken